Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Godt nytår fra Dacapo Records!

Godt nytår fra Dacapo Records!

Vi kaster et blik tilbage på det forgangne år og ser frem mod et nyt år med masser af spændende musik!

30. december 2021

Med nytåret er det tid til både at se tilbage på det forgangne år og frem mod det nye.

2021 har budt på en lang række nye, spændende udgivelser med dansk musik hos Dacapo Records. Ældre værker fik nyt liv i friske indspilninger, bl.a. Friedrich Kuhlaus soloklaverværker spillet af Marie-Luise Bodendorff, Peter Heises opera Drot og Marsk samt Heises samlede sange.

Nightingale String Quartet indledte serien med Vagn Holmboes strygekvartetter, mens Berit Johansen Tange og Gunvor Sihm afsluttede deres Rued Langgaard-projekt.

Året bød også på en lang række førsteindspilninger af ny musik af både Bent SørensenPer NørgårdJames BlackIb GlindemannJesper KochBo HoltenSteingrímur RohloffLars Hegaard samt de 12 danske komponister på albummet Animal Universe.

2021 sluttede af med to anmelderroste udgivelser af Niels Rønsholdt: hans soloklaverværk Archive of Emotions and Experiences og cellokoncerten Country.

Playlister fra Dacapo Records

I 2021 har Dacapo Records arbejdet med forskellige digitale musikformater, i form af bl.a. rent digitale albums og musikvideoer.

Vi har kurateret playlister som præsenterer musikken fra vores store katalog i nye sammenhænge, både playlister kurateret af kunstnere samt playlister med forskellige genrer og instrumenter. Du kan også læse mere om vores Dacapo Moods-playlister her og se en oversigt over alle de forskellige playlister på vores Spotify-profil.

På playlisten Latest Releases kan du høre et udvalg af højdepunkter fra Dacapo Records' seneste udgivelser.

Et nyt år med store udgivelser

 2022 glæder vi os meget til at præsentere en ny indspilning af Hans Abrahamsens ikoniske Schnee med Lapland Kammerorkester og John Storgårds. Vi ser også frem til to spændende opfølgningsalbums: Marie-Luise Bodendorffs Works for Solo Piano Vol. 2 med musik af Friedrich Kuhlau og fortsættelsen af Nightingale String Quartets serie med Vagn Holmboes samlede strygekvartetter.

Næste år byder også på C.F.E. Hornemans livsværk og smertensbarn, nemlig operaen Aladdin som er indspillet af DR Symfoniorkestret og Michael Schønwandt, med Bror Magnus Tødenes, Dénise Beck og Johan Reuter i de centrale roller.

Glæd dig også til et nyt album med orkesterværker af Bent Sørensen, indspillet af Trio con Brio og DR Symfoniorkestret dirigeret af Jukka-Pekka Saraste, samt indspilningen af Allan Gravgaard-Madsen og Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøðs sangcyklus Beinta.

I 2022 fortsætter Dacapo Records desuden med at samarbejde med helt unge komponister og musikere som bl.a. Kasper Rofelt, Carl Nielsen Kvintetten, Nick Martin, Zachary Hatcher, Martin Stauning og Matias Vestergaard.

Et andet spændende projekt som vi ser frem til er udgivelsen af Else Marie Pades orkesterværker med Christina Åstrand, Malmö Operaorkester og dirigent Joachim Gustafsson. Albummet præsenterer bl.a. Pades violinkoncert, som har vist sig at rumme nogle højst visionære idéer. Her kan du læse mere om hvordan producer Daniel Davidsen mener, at Else Marie Pade på nogle punkter var mere end 50 foran sin tid.

Rigtig godt nytår ønsker Dacapo Records!

Her kan du se alle Dacapos udgivelser fra 2021.
  • Niels Rønsholdt

    Country

  • Niels Rønsholdt

    Archive of Emotions and Experiences, Book 1

  • Ib Glindemann

    Koncerter

  • Bent Sørensen

    12 Nocturner

  • Bo Holten, Eva Sommestad Holten

    Schlagt sie tot!

  • Rued Langgaard

    Music of the Abyss

  • Jesper Koch

    Korbogen

  • Per Nørgård

    Singing Secrets

  • Friedrich Kuhlau

    Works for Solo Piano, Vol. 1

  • Anders Koppel, Anders Nordentoft, John Frandsen, Peter Bruun, Eva Noer Kondrup, Anders Brødsgaard, Birgitte Alsted, Andy Pape, Karsten Fundal, Amir Mayhar Tafreshipour, Mogens Christensen, Erik Ørum von Spreckelsen

    Animal Universe

  • Steingrímur Rohloff

    Medea/Lysistrata

  • Lars Hegaard

    Octagonal Room – Solo- og kammerværker for guitar

  • Rued Langgaard

    Samlede værker for violin og klaver vol. 3

  • Peter Heise

    Peter Heise: The Song Edition

  • Peter Heise

    Drot og Marsk

  • James Black, Connor McLean

    music is not always participatory

  • Vagn Holmboe

    Strygekvartetter vol. 1