Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Glæd dig til Heises samlede sange

Pianist Christian Westergaard er initiativtager til indspilningen af Peter Heises samlede sange.

Glæd dig til Heises samlede sange

I februar 2021 udkommer den samlede indspilning af Peter Heises sange, sunget af 18 førende nordiske sangere, akkompagneret af pianist Christian Westergaard. Få en lille smagsprøve fra indspilningerne med Elsa Dreisig og Bo Skovhus.

Ny udgivelse
9. juni 2020

Den danske komponist Peter Heise (1830-79) var en mester til at skrive for sangstemmer, og nu kan du glæde dig til den første samlede indspilning af Heises over 200 sange, heraf langt over 100 verdenspremiere-indspilninger, suppleret med en række utrykte manuskripter fra Heise-samlingerne på Det Kgl. Bibliotek samt over 30 sange i gendigtede udgaver på tysk, engelsk og fransk. I alt 267 sange inddelt i 11 tematikker, der præsenterer Peter Heise som en sangkomponist af højeste internationale klasse.

Udgivelsen rummer indspilninger med alt 18 førende nordiske sangere i et tværsnit af generationer, akkompagneret af den danske pianist Christian Westergaard.
Sangerne er (i alfabetisk rækkefølge): Signe Asmussen Manuitt, Jakob Bloch Jespersen, David Danholt, Elsa Dreisig, Simon Duus Svendsen, Bo Kristian Jensen, Sofie Elkjær Jensen, Mari Eriksmoen, Stig Fogh Andersen, Johanne Højlund, Lars Møller, Aleksander Nohr, Astrid Norstad, Adam Riis, Bo Skovhus, Jens Søndergaard, Clara Thomsen og Francine Vis.

Udgivelsen udkommer i februar 2021, men allerede nu kan du få en lille forsmag i denne video fra indspilningerne med Elsa Dreisig og Bo Skovhus.

Dacapo har tidligere udgivet udvalgte sange af Peter Heise, men den nye udgivelse er den første samlede indspilning af Heises sange.
  • Peter Heise

    Sange for mandsstemmer

  • Peter Heise, P.E. Lange-Müller

    Sange

  • Peter Heise, P.E. Lange-Müller

    Sange