Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Flodhest, frø og sæl: Komponisterne bag 'Animal Universe' fortæller om værkerne

Flodhest, frø og sæl: Komponisterne bag 'Animal Universe' fortæller om værkerne

Ny serie af interviewvideoer med danske komponister giver et indblik i klaveretuderne på albummet Animal Universe

Ny udgivelse
6. september 2021

I april måned udkom albummet Animal Universe, indspillet af en af Danmarks førende musikere, pianist Christina Bjørkøe. Albummet præsenterer 12 nyskrevne klaveretuder med dyr som gennemgående tema, komponeret af 12 forskellige komponister. Etudesamlingen er bestilt og indspillet af Bjørkøe selv.

Etuderne henvender sig til pianister på flere niveauer, da de hver især er opbygget i tre satser: en koncertetude, en lettere etude til elever på mellemniveau og en helt enkel etude for begyndere. Animal Universe er desuden udgivet som nodesamling og kan findes hos Edition Wilhelm Hansen.

Interviews med komponisterne

Nu kan du i en ny serie af interviewvideoer høre komponisterne bag Animal Universe fortælle om deres værker, både henvendt til nysgerrige lyttere og til pianister der selv har lyst til at give sig i kast med at spille etuderne.

Hør bl.a. hvorfor Anders Koppel er fascineret af grævlingen, hvorfor pianisten kun skal bruge sine tommelfingre i Mogens Christensens etude og hvorfor frøen har en helt særlig betydning for Peter Bruun.

Se videoerne på Dacapo Records' YouTube-kanal her.

12 etuder, 12 komponister, 12 dyr

Animal Universe indeholder værker af Anders Koppel, Eva Noer Kondrup, Amir Mayhar Tafreshipour, Birgitte Alsted Anders Nordentoft, John Frandsen, Peter Bruun, Anders Brødsgaard, Ande Pape, Karsten Fundal, Mogens Christensen samt Erik Ørum von Spreckelsen. 

Lyt til albummet her. 

  • Anders Koppel, Anders Nordentoft, John Frandsen, Peter Bruun, Eva Noer Kondrup, Anders Brødsgaard, Birgitte Alsted, Andy Pape, Karsten Fundal, Amir Mayhar Tafreshipour, Mogens Christensen, Erik Ørum von Spreckelsen

    Animal Universe

randomness