Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Fire Dacapo-udgivelser nomineret til P2 Prisen

Nordic String Quartet er nomineret til to P2 priser for deres indspilninger af hhv. Nancy Dalberg og Pelle Gudmundsen-Holmgreen © Birgit Tengberg

Fire Dacapo-udgivelser nomineret til P2 Prisen

Den 8. februar uddeles P2 Prisen 2020. Blandt de nominerede er fire udgivelser fra Dacapo med strygekvartetter af hhv. Nancy Dalberg og Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Karl Aage Rasmussens Vivaldi-genkomposition og seks nye værker for solo bratsch. 

Navne
16. december 2019

En jury fra DR's P2 har netop udpeget de ni albums med klassisk musik, der har gjort størst indtryk i 2019 og som dermed er nomineret til P2 Prisen 2020. Blandt de ni nominerede er fire udgivelser fra Dacapo.

I kategorien Årets klassiske album er Nordic String Quartets indspilning af Nancy Dalbergs samlede strygekvartetter nomineret.

I kategorien Årets album med ny klassisk kommer alle tre nominerede udgivelser fra Dacapo: Igen er Nordic String Quartet nomineret – i denne kategori for indspilningen af det første album i serien med Pelle Gudmundsen-Holmgreens samlede strygekvartetterer, desuden er Concerto Copenhagens indspilning af Karl Aage Rasmussens genkomposition af Vivaldis ikoniske De fire årstider og Odense Symfoniorkesters bratschist Rafaell Altinos indspilning af seks nye værker af seks danske komponister nomineret

Alle album er også nomineret til P2 Lytterprisen. På DR's hjemmeside kan du nu lytte og stemme på den klassiske udgivelse fra 2019, du synes bedst om. Den, der får flest stemmer, bliver årets vinder af P2 Lytterprisen.

P2 Prisen finder sted den 8. februar 2020 i DR Koncerthuset. Til prisuddelingen optræder blandt andet den danske bassanger Stephen Milling, der i forvejen er offentliggjort som årets P2 Kunstner 2020.

Dacapos fire nominerede album til P2 Prisen 2020.
  • Nancy Dalberg

    De tre strygekvartetter

  • Karl Aage Rasmussen

    De fire årstider efter Vivaldi

  • Pelle Gudmundsen-Holmgreen

    Samlede strygekvartetter vol. 1

  • Poul Ruders, Niels Rosing-Schow, Anders Koppel, Bent Sørensen, Karsten Fundal, Søren Nils Eichberg

    Værker for solobratsch

randomness