Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Bára Gísladóttir uropfører 'HĪBER' på KLANG Festival

© Juliette Rowland

Bára Gísladóttir uropfører 'HĪBER' på KLANG Festival

Fredag den 28. maj kl. 20 kan man i Literaturhaus i København opleve førsteopførelsen af Bára Gísladottirs værk HĪBER, som udkom på Dacapo sidste år.

Live
19. maj 2021

I 2020 udkom Bára Gísladóttirs debutudgivelse for Dacapo, det intime soloalbum HĪBER. Værket, som falder i otte satser, er komponeret for elektronik og kontrabas og er indspillet af den 31-årige islandske komponist og kontrabassist selv. 

Albummet har efter udgivelsen modtaget mange roser og er bl.a. blevet nomineret til den islandske Kraumur-pris, udvalgt til den engelske ny musik-blog 5:4's liste over årets 40 bedste udgivelser samt kåret til Årets klassiske album af den islandske avis Morgunblaðið.

Nu kan man opleve uropførelsen af HĪBER, når Gísladóttir opfører værket som en del af programmet for årets KLANG Festival. Koncerten foregår i Literaturhaus i København fredag den 28. maj kl. 20. 

Læs mere og køb billet.

Lyt til albummet her.

  • Bára Gísladóttir

    HĪBER