Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Danske Komponister – Victor Bendix

Victor Bendix
Jens Cornelius

Danske Komponister – Victor Bendix

Victor Bendix (1851-1926) var en berømthed i dansk musik i tiden omkring år 1900. Hans kundskaber som komponist, pianist og dirigent satte nye standarder i Danmark, og hans symfonier blev opført af selv Berliner Filharmonikerne. Alligevel blev han betragtet med en del mistro. Bendix var jøde, fritænker og Wagner-beundrer og dermed en modsætning til de toneangivende danske kredse. Dertil kom, at hans privatliv var offentligt kendt og blev betragtet som skandaløst, ikke mindst da en elskerinde forsøgte at myrde ham. Bendix var elev af Niels W. Gade og af Liszt, og han blev selv mentor for Carl Nielsen. Denne biografi tegner et portræt af en karismatisk kunstner, der med store omkostninger befandt sig i orkanens øje på et afgørende tidspunkt af musikhistorien.

Køb album

Book

  • 159,95 kr.
    €21.46 / $23.35 / £18.3
    Køb
Mest spændende er Cornelius' skildring af forholdet mellem Carl Nielsen og Bendix, et varmt men også spændingsfyldt venskab
Henrik Nebelong, Publimus
Jens Cornelius' fine bog giver sandelig lyst til at høre mere
Peter Elmelund, Bibzoom
CategoryID: 
Bog
Forord

Omkring år 1900 anlagde man ”Komponistkvarteret” på Østerbro i København. Gaderne blev opkaldt efter 1800-tallets kendteste danske komponister, bl.a. H.C. Lumbye, Weyse og Kuhlau. I 1920’erne tilføjede man nogle gader, som blev opkaldt efter nyligt afdøde komponister: P.E. Lange-Müller, Otto Malling, Julius Bechgaard – og Victor Bendix.
   I dag er det nok de færreste beboere i Victor Bendix Gade, der kender noget til ham og hans musik. Ingen af hans værker findes i det snævre repertoire af dansk musik, der opføres i dag. Han skrev ingen folkelige sange, der står i Højskolesangbogen, og ingen muntre småstykker a la Champagnegaloppen. Faktisk har hans musik stort set ikke været opført i det seneste halve århundrede.
   Det er et voldsomt tilbageskridt for Victor Bendix’ berømmelse! Bendix oplevede at blive et af kendteste musiknavne i Danmark, både som komponist, pianist og dirigent. Der stod den højeste respekt om hans kunnen, og han blev mentor for en yngre komponist, vi i dag fejrer som periodens største navn, men som dengang ikke var i nærheden af at få en gade opkaldt efter sig: Carl Nielsen.

Victor Bendix var en markant personlighed. Han havde mange beundrere og stærke kritikere. Tilhængerne lovpriste hans suveræne evner og hans gennemarbejdede værker. Kritikerne mente, at hans musik var ”for dygtig”, og at den ikke var umiddelbar. Bendix blev også kritiseret for at gå imod strømmen – da han var ung, mente man, at han var for radikal, mens han som midaldrende blev kritiseret for at være for konservativ. En anden kontroversiel side af Bendix var hans privatliv, der blev udbasuneret i offentligheden og betragtet som skandaløst. Og dertil kom, hvad man ikke talte lige så højt om, nemlig at han var jøde.
   Victor Bendix skilte sig kort sagt ud. Han havde bestemt intet imod at være noget særligt rent kunstnerisk, men omkostningen var, at han blev anset som arrogant, provokerende og i nogles øjne som ”en fremmed”. Derfor fik Bendix efter sin egen opfattelse aldrig den plads i dansk musikliv, der burde have tilkommet ham.

Hans værker, hans roller i musiklivet, hans alsidighed, ekspertise og internationale netværk – og hans turbulente privatliv – gør Victor Bendix til en af de mest fascinerende skikkelser i dansk musiks historie. Han befandt sig i orkanens øje på et tidspunkt, hvor kunsten og samfundet forvandlede sig voldsomt. Som elev af Niels W. Gade og mentor for Carl Nielsen var han forbindelsesleddet mellem det 19. og 20. århundrede i dansk musik, og som discipel af Liszt og Wagner blev han budbringer fra kontinentet om en ny musikalsk retning. En retning, der langtfra var velkommen i Danmark. Og det var Victor Bendix måske egentlig heller ikke selv.

Dette er mærkeligt nok den første fagbog, der er skrevet om Bendix. Jeg vil gerne takke museumsinspektør Marie Martens, pianisten Isabel Carlander, fhv. overrabbiner Bent Lexner, Allan Falk fra Selskabet for Dansk Jødisk Historie og seniorforsker Claus Røllum-Larsen fra Det Kongelige Bibliotek, som har hjulpet mig under arbejdet. Også en stor tak til Augustinus Fonden for at støtte denne udgivelse og bogserien Danske Komponister som sådan.

Release date: 
februar 2021
Cat. No.: 
DK.BENDIX
FormatID: 
Book
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
9788779173767
Track count: 
0

Credits

Serien Danske Komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen
2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius
3: Else Marie Pade af Henrik Marstal
4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen
5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup
6: Emil Hartmann af Inger Sørensen
7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen
8: Victor Bendix af Jens Cornelius
9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde
10: Otto Malling af Mikael Garnæs
11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev
12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kierkegaard

(flere titler under udarbejdelse)

Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond

Danske Komponister 8: Victor Bendix

Af Jens Cornelius
© Forlaget Multivers ApS, 2021 1. udgave, 1. oplag 2021

Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius
Omslag: Christine Lind
Tryk: Totem
Printed in Poland 2021

ISBN: 978-87-7917-376-7
ISSN 2596-6561
www.multivers.dk

Forlaget har så vidt muligt indhentet tilladelse til gengivelse af illustrationer. Skulle nogle rettighedsindehavere alligevel være forbigået, bedes de kontakte forlaget. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Udgivelsen er støttet af: Augustinus Fonden

randomness