Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Singing Secrets

Per Nørgård

Singing Secrets

Signe Asmussen, Irena Kavčič, Helge Slaatto, Anette Slaatto, John Ehde, Erik Kaltoft

Singing Secrets er et tankevækkende og dybt lyrisk album, der både er et påfaldende originalt udsagn og en fantastisk tilføjelse til Dacapo Records' omfattende Nørgård-katalog. Indholdet demonstrerer rækkevidden af Nørgårds kompositioner med både kammer- og vokalmusik, der viser nogle af de markante trin på Nørgårds musikalske rejse.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
© Jacob Slaatto
Det er intet mindre end en åbenbaring
Hanns-Peter Mederer, Amusio
Hvert af værkerne, der er valgt i Singing Secrets, afspejler minimalismen i Nørgard så symbolsk i sin musikalske produktion
Núria Serra, Sonograma
En virkeligt original og tilsvarende interessant CD.
Remy Franck, Pizzicato
Udførelsen af ​​alle værkerne kan næppe være mere intens, mere engageret eller bedre. Top!
Burkhard Schäfer, Fono Forum
De "syngende hemmeligheder" dækker over et tankevækkende og dybt lyrisk album
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Nørgård-fans vil nyde denne udgivelse og for nye lyttere vil den være et godt sted at starte.
Nathan Faro, American Record Guide
En meget velkommen udgivelse
Stephen Page, Lark Reviews
En udgivelse der udfylder huller i Nørgård-diskografien
David Denton, David's Review Corner
Total runtime: 
68 min.
Hemmelige melodier

Af Søren Schauser

Han er mangeårig professor og modtager af store priser over hele verden. Musikken kan til gengæld være relativt stilfærdig i sit ydre og søgende af natur. Per Nørgård holder sine sanser åbne for signalerne fra kloden og det kosmiske mirakel. Den danske nestor virker ikke meget for øredøvende fanfarer og død ved dobbeltstreg – så “hvornår begynder du at gøre ting færdige?”, sukkede hans mor engang!

Stykkerne kan af samme grund kræve lidt ekstra opmærksomhed. Et værk af Nørgård får først liv med tilpas megen åbenhed fra tilhørerens side. Man får sin indsats tifoldigt belønnet i form af glæde ved værkerne og på længere sigt af større opmærksomhed generelt.

Kvintet, op. 1 kommer i de tidlige 1950’ere lige efter hans gymnasietid. Han er begyndt hos Vagn Holmboe på konservatoriet i København og har lærerens stil som forbillede. De studerende arbejder med motivisk metamorfose og lader altså en idé tidligt i stykket forandre sig til en anden idé. Læreren selv sammenligner det romantiske princip med “larvens vej over puppe til fuldt udfoldet insekt” og fremhæver en nordisk klang som idealet. Eleven bag den tidlige kvintet forvalter princippet på sin helt egen måde. Resultatet indvarsler interessant nok et par af hans senere symfonier og endda endnu senere ting: Første sats med den lange åbning for en høj fløjte alene og anden sats med de afgrundsdybe harmonier kombineres i slutningen til noget helt tredje – langt fra begge dele!

Men selv paradiset har som bekendt slanger. Fremgangsmåden i Holmboes timer er allerede overhalet af avantgarden uden for landets grænser. Per Nørgård fortsætter kun langs lærerens stier årtiet ud og opdager så en meget større himmel bag nordlysene.

Bruddet begynder i 1959 med hans optræden ved en musikfestival på italiensk jord. Han får opført Konstellationer (1958) for strygere og møder nogle af den internationale avantgardes hovednavne. Og han oplever nu Vagn Holmboes pukken på metamorfosen og det nordiske sind som endeløst tilbageskuende: Dansk musiks isolation “kan føre til en indavl, den øvrige verden ikke kan interessere sig for, og som sluttelig heller ikke kan nære os selv”, skriver den unge komponist i Politiken bagefter. “Vi trænger til frisk luft, der kan blæse os ud af den magelighed og forsigtighed, vi har gjort til en dyd.” Holdningen fører til et kunstnerisk opgør med Holmboe og fem år senere til lærerens afsked med konservatoriet. Danmark skal fra nu af være spydspids inden for europæisk avantgarde og bliver det langt hen ad vejen gennem Nørgårds egen indsats.

Ét træk fra det nordlige sinds univers bliver alligevel hængende. Per Nørgård åbner fortsat sin musik med et kim og lader resten gro ud fra dets gener. Han har raffineret den motiviske metamorfose fra forgængernes vage fornemmelser til vækst i mere systematisk forstand: Stykkerne former sig helt bogstaveligt som et tyst Big Bang med afsæt i noget singulært og efterfølgende udvidelser til alle sider.

Den navnkundige uendelighedsrække bliver væksttankens mest konkrete resultat. Per Nørgård opdager rækken i 1959 og har efterhånden ladet sig inspirere af dens egenskaber gennem seks årtier: En kimcelle på typisk to eller tre toner spejles igen og igen i kimens eget billede og føder endeløse lænker af nye celler med stadig større rum som resultat. Melodien som sådan kan tage sig ud på mange måder og afhænger helt af cellens størrelse og den valgte skala – fuldstændig ligesom man kan synge den ‘samme’ børnesang i både dur og mol. Komponisten har også brugt rækken på vidt forskellige måder gennem sine hundreder af værker og herunder arbejdet med nogle egenskaber ét sted i sit liv og helt andre egenskaber et andet sted i sit liv.

Serien på seks værker med fællestitlen Fragment kommer omkring 1960, lige efter Nørgårds opdagelse af avantgardens velsignelser. De fire første værker er for klaver alene og rent teknisk et omfattende eksperimentarium med vidt forskellige fremgangsmåder i spil. Det sjette værk er for stort orkester delt ud på hele seks grupper og årsag til dramatiske optrin midt i 1960’erne på grund af musikkens meget modernistiske udtryk.

Og det korte Fragment V fra 1961 for violin med eller uden klaver står så som seriens mest spillede stykke til dato og sandsynligvis som Nørgårds første livtag med uendelighedsrækken overhovedet. Værkets romantiske motto er lyrikeren Rainer Maria Rilkes smukke “Wie soll ich meine Seele halten, dass sie nicht an deine rührt?” og en hyldest til kærlighedens mirakel: Man kan “sammenligne to elskende med to strenge på en violin”, skriver Nørgård henført i sin værknote. “Sammen har de mulighed for at producere én tone …! Det korte stykke knytter sig til Rilkes metafor ved en musik, hvor de to musikeres stemmer er vævet af samme tråd, samme melodi.”

Per Nørgård har muligvis skabt en romance til Rilkes ord lige før sit violinstykke og fører under alle omstændigheder sang og violin sammen i “Zwei Saiten, eine Stimme” mange år senere. Han virker i sin musik fra 1960’ernes begyndelse mest opslugt af rækkens ‘vandrette’ eller melodiske egenskaber og tager måske ikke forskellen på det ene og det andet værk så tungt endnu. De enkelte stykker med hans nye grundstof vil alligevel kun være øjebliksbilleder af et uendeligt stort kontinuum og minde lidt om ‘åbne’ værker – hvorfor hans mor på en vis måde fik ret igen!

Alt forandres så i de vilde 60’ere. Typer som Henning Christiansen og Pelle Gudmundsen-Holmgreen kaster sig over et projekt med store konsekvenser: De unge komponister vil kombinere avantgardens kærlighed til tal med noget mere tåleligt rent musikalsk og får bevægelsen ved navn ‘Ny Enkelhed’ i gang. Kombinationen af det moderne og det helt enkle bliver for alvor realiseret i nogle skelsættende værker fra 1964 og har været lidt af en dansk specialitet lige siden.

Den fire år senere Sommertrio af Ole Buck gør endda ‘Ny Enkelhed’ til decideret smuk musik. Også dét sker indirekte med Per Nørgårds mellemkomst: Buck er i mellemtiden blevet nægtet optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med for lavt standpunkt som officiel begrundelse. Så man kan inden længe se Nørgård fare i flint over københavnernes “konservatorie-konservatisme” og flytte sin undervisning til Aarhus som Ole Bucks anderledes forstående lærer.

Romantikkens genkomst gør resten. Verden omkring 1970 bliver en tid med ny varme for de store følelser. Folk rejser sig fra orange sofagrupper og vifter med røde og gule faner i gaderne. Danskerne opdager senromantiske outsidere som Gustav Mahler og den uglesete Rued Langgaard og løser billet til stilpluralistiske rockmusicals.

Per Nørgård har igen sin egen aktie i den overraskende udvikling. Han underviser og komponerer på fuld tid fra omkring 1970 og får skabt noget af epokens mest emblematiske musik: Minimalistiske mesterværker som Rejse ind i den gyldne skærm fra 1968 og symfoni nummer to fra 1970 rammer den psykedeliske periode helt rent. Og hans tredje symfoni med den kosmiske åbning på 365¼ takter og den mere viljestærke afrunding bliver allerede ved verdenspremieren i 1976 set som en af dansk musiks stærkeste nogensinde.

Uendelighedsrækken har også skiftet karakter undervejs: Det simple grundstof bliver i anden symfoni ophøjet til tema og i tredje symfoni til bærebølge for verdens skabelse. Cantica fra 1977 for cello og klaver og de små sange til Ole Sarvigs tekster springer direkte ud af arbejdet med tredje symfonis slutsats. Nørgårds primære fascination af uendelighedsrækken handler nu mere om dens ‘hierarkiske’ natur og dermed dens kinesiske æske af melodier foldet rundt om sig selv i uendelig mange tempi. Komponisten har efter eget udsagn holdt sit klangbillede meget “harmonisk og traditionsbundet” og dermed gjort lytningen lidt nemmere end ellers – simpelthen fordi man får mere overskud til at have et øre på musikkens mange lag: Man hører “snart den ene, snart den anden melodi” blive vævet ind i cellostykkets tæppe og kan for eksempel lægge mærke til tonernes længder og deres indbyrdes proportioner som det gyldne snit og Fibonaccis berømte talrække.

Meget i Per Nørgårds sind forandres et par somre senere. Han bliver fascineret af den schweiziske billedkunstner, digter og komponist Adolf Wölffli fra århundredets begyndelse og arbejder i lange tider intenst med den skizofrene kunstners univers. Schweizerens myldrende sind kan ikke så nemt integreres med hans sanselige strukturer i årtierne før og gør de fleste af periodens værker til en undtagelse fra alt.

Erfaringerne samler sig så alligevel til en guldalder midt i 1980’erne med den spændende ‘individualisering’ af hans virke og musikalske teknik: Den efterhånden verdenskendte komponist skriver til berømte solister på bestilling og dykker ned i et nyt materiale med tonesøerne som arbejdstitel. Melodierne er på overfladen nogle ret ordinære tolvtonerækker som hos Schönberg og samtidig en uudtømmelig kilde til botaniseringer med fantastiske fluktuationer mellem dur og mol på bunden.

Libro per Nobuko fra 1992 til bratschisten Nobuko Imai bliver et af epokens mest karakteristiske og lettest genkendelige værker: Første del af værket, sonaten “Den hemmelige melodi”, begynder med glissandi som en stille nynnen og forfølger i resten af satserne nogle ualmindelig smukke motiver på tre toner ad gangen. Motiverne har meget ofte en pentatonisk virkning som i østasiatisk musik og kunne dermed være en hilsen til både videnskabsmanden Trinh Xuan Thuan fra Vietnam og til verdensstjernen Imai med den japanske herkomst.

En sætning af den vietnamesiske astrofysiker leverer værkets undertitel: “Naturen sender os sin musik i form af en melodi, som altid vil forblive hemmelig for os.” Så den hemmelige melodi skal nok ikke forstås som en “enigma” i stil med Edward Elgars variationer. Man vil snarere høre komponisten zoome længere ud for hver sats og efterhånden blotlægge stykkets struktur – altså lige indtil strukturen selv afslører sig som detaljer i en større sammenhæng …

Den hemmelige melodi! Naturens for evigt skjulte musik! Vi mærker kroppens forfald og dødens komme hver eneste dag. Og indholdet af ånd fremstår desto stærkere som universets største hemmelighed og eneste virkelighed.

Søren Schauser er forfatter og lektor i musikhistorie ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Release date: 
maj 2021
Cat. No.: 
8.226585
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943658529
Track count: 
14

Credits

Recorded at Kulturstedet Lindegaarden, Lyngby, on 1-2 March 2019 (Kvintet, Op. 1); at Symfonisk Sal, Aarhus, on 22 January 2020 (Cantica) and at Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, Charlottenlund, on 28-29 March 2020 (The Secret Melody, Fragment V, Zwei Saiten, eine Stimme and Vintersalme).

Recording producers & sound engineering: Preben Iwan (Kvintet, Op. 1 and Cantica) and Mette Due (The Secret Melody, Fragment V, Zwei Saiten, eine Stimme and Vintersalme)
Editing: Mette Due, Preben Iwan
Mix and mastering: Preben Iwan

℗ & © 2021 Dacapo Records, Copenhagen

Secret melodies, by Søren Schauser, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth
Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com
Som året går by Ole Sarvig, © 1951 Edition Wilhelm Hansen. Printed with permission by Hal Leonard Europe Limited. As the year goes by, translation copyright © 2021 by Colin Roth, printed with permission. Liebes-Lied, translation copyright © 2008 by Elisabeth Siekhaus, reprinted with permission by the LiederNet Archive
Publisher: Edition Wilhelm Hansen, www.wisemusicclassical.com

Supported by Aage and Johanne Louis-Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Dansk Musiker Forbund, Dansk Solistforbund, KODA Kultur and Solistforeningen af 1921

8.226585

randomness