Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Animal Universe

Anders Koppel
Anders Nordentoft
John Frandsen
Peter Bruun
Eva Noer Kondrup
Anders Brødsgaard
Birgitte Alsted
Andy Pape
Karsten Fundal
Amir Mayhar Tafreshipour
Mogens Christensen
Erik Ørum von Spreckelsen

Animal Universe

Christina Bjørkøe

Udfordringen ved at skrive etuder har fascineret og inspireret komponister siden Bach og Chopin, for kan musik designet til at forbedre teknikken hos musikere have sin egen æstetiske værdi? Pianisten Christina Bjørkøe kommer her med et inspireret svar: tolv etudesæt med dyr som tema bestilt hos 12 forskellige komponister. Resultatet er et charmerende, stemningsfuldt og meget nyttigt musikalsk menageri: Fra loppe til flodhest, nybegynder til professionel – der er noget for enhver smag.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Christina Bjørkøe © Thorbjørn Fessel
Sikke en sjov ide! Saint-Saens ’karneval’ er ikke fordunklet, men suppleret med en elegant lille pianistisk udflugt
Gregers Dirckinck-Holmfeld, Gregers DH
Christina Bjørkøe spiller det hele med sin sædvanlige omsorgsfulde og varme klaverekspertise
Thomas Michelsen, Politiken
Animal Universe bekræfter Bjørkøes virtuositet. Hendes tilgang til cyklussen med dyr som de gennemgående figurer er nemlig helt igennem eminent – både kompositorisk og i udførelse
Ivan Rod
En fantasifuld og anderledes udgivelse
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Pianisten bruger sin fantasi til fulde, tog initiativet til serien selv og nyder det hørbart
Jan de Kruijff, Musicalifeiten
Pianisten udfører disse værker med en vidunderlig artikulation og en meget fin fornemmelse for hver komponists melodiske og harmoniske individualitet
Marçal Borotau, Sonograma
Den naturlige første respons når man hører de 12 etuder er at gætte hvilket stykke der hører til hvilket dyr. “Dét er loppen!” “Dét er den persiske gepard!”
Arsenio Orteza, WORLD Magazine
Alt i alt er det super underholdende.
Jeremy Pound, BBC Music Magazine
Tre stykker fangede særligt min opmærksomhed: Peter Bruuns næsten minimalistisk inspirerede Frø; Andy Papes karakteristiske Lille Elefant, og Amir Mahyar Tafreshipours Den Persiske Gepard bringer fremdrift til albummet
David Denton, David's Review Corner
Total runtime: 
68 min.
Zoo-etuder

Af Andrew Mellor

Hvad kan være årsagen til, at etuden har vist sig så holdbar som musikalsk genre? Måske skyldes det den uimodståelige udfordring, der for komponister kan ligge i at finde kunstnerisk gode løsninger på tekniske udfordringer. Etudens historie kan ses som en lang, langsom dans mellem disse to forhold. Genren begyndte som et simpelt “studium”, som navnet fortæller (‘etude’ er fransk for ‘øvelse’), hvor mange klaverelever blev alt for godt bekendt med de tørre tekniske øvelser af Muzio Clementi og andre komponister. Chopin tillægges æren for at have nytænkt etuden som en teknisk øvelse med mulighed for – samtidig – at udforske de helt store følelser. Men Bach havde tidligere bestemt været der og skrevet hele samlinger af værker, der er etuder af alt andet end navn.

Etuden trives også i vore dages Danmark, hvor komponisterne traditionelt har værdsat udfordringerne i at skrive musik inden for stramme rammer og længe holdt af at udvide deres kreativitet ved at underlægge den systemer, rækker eller asketiske strukturer. Processen har affødt musik, som på samme tid er ekstremt fokuseret og i besiddelse af en særlig fantasi, klarhed og styrke.

Den samling på 12 etuder, som Animal Universe består af, fører tanken et skridt videre ved at anvende et overordnet udtryksmæssigt princip. Hvordan tilføres et teknisk fokuseret musikstykke til pædagogisk brug en dimension af både udtryksfuldhed og umiddelbar leg? Det gør det ved at bestille etuder forbundet med bestemte dyr. Det er en inspireret idé med rødder langt tilbage i musikhistorien.

“Jeg har altid drømt om at bestille nye klaverværker hos danske komponister,” skriver pianisten og klaverpædagogen Christina Bjørkøe i forordet til den samling på 12 etuder, hun i slutningen af 2010’erne bestilte hos lige så mange komponister. “Pludselig opstod tanken om at bestille en cyklus af klaveretuder med dyr som gennemgående tema.” Værkerne var blandt andet tiltænkt hendes klaverelever på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.

Hver af etuderne er opbygget i tre satser ud fra et af Bjørkøe fastlagt formskema: en “koncertetude” kombineret med, hvad hun kalder to “yngre søskende – en lettere etude til elever på mellemniveau og en helt enkel etude for begyndere”. Bjørkøes kollega på konservatoriet Mogens Christensen var hendes første sparringspartner i projektet og som komponist også bidragyder til det. “Ved at forbinde etuderne med et dyr fik de også et stærkere poetisk indhold, som både børn og voksne har mulighed for at forholde sig til,” skriver han i sit forord til samlingen. I samme ånd som andre etudesamlinger i musikhistorien gav det desuden mulighed for at knytte mere eller mindre forskelligartede værker af tolv forskellige komponister tættere sammen. Som resultat blev værket ifølge Christensen “langt mere sammenhængende, end vi havde turdet drømme om”.

Døren til menageriet går op med den ydmyge og altædende grævling med de korte ben, som her vækkes til live af Anders Koppel – en af Danmarks store musikalske tusindkunstnere.

Dyrets luntende gang tæt på jorden høres i det dybe register i den første etude, en kort rejse i form af en lang kadence. Ånden fra blandt andre Mozart og Gershwin suser gennem den anden etude, mens den tredje gradvis falder til ro efter en ragtime baseret på materiale fra den første.

Anders Nordentoft s musik har altid været kendetegnet af en klar fortællemåde og direkte måde at kommunikere på. Her lader han edderkoppen træde direkte frem. Først sniger den sig rundt i tretonegrupper, som med tiltagende energi antyder de tre stavelser i ordet “ed-der-kop”. Den anden etude viser edderkoppen i færd med at spinde sit net, mens den tredje viser spindleren som den stålsatte og altseende herre over hele sin frembringelse, mens musikken breder sig fra midten ud over hele klaviaturet.

Ud over at være en af dansk musiklivs grundpiller har John Frandsen også længe vist sig i stand til at håndtere store temaer og former og ofte fundet plads til det intime i grandiose sammenhænge. Som for at præsentere en åbenlys metafor for denne karakteristik viser Frandsen os her det største dyr i det forhåndenværende lille karneval: flodhesten. Hans samling består ganske enkelt af tre udgaver af det samme stykke, hvor dyret traver gennem en “Allegro brutale” med stadig større krav til den udøvendes evner og teknik.

Peter Bruun står med det ene ben i populærmusikken og det andet i kunstmusikken. Hans værker er blevet kaldt en slags kombination af ‘Ny enkelhed’ og amerikansk minimalisme. Begge stilarter genspejles i hans første etude-portræt af en frø, “Tænksom frø hopper”. I “Frø og forsigtig fugl” og “Frygtsom frø falder” bliver det samme harmoniske materiale – som ender i en tvetydig vekslen mellem dur og mol – gjort stadig mere udviklet og udtryksfuldt. Der optræder blå toner i den midterste etude og rapsodiske fagter i den sidste.

Eva Noer Kondrup s billeder af en sæl glinser ligesom dyrets våde pels og bruger klaviaturet og pedalerne til at skabe et impressionistisk billede af den, langt væk og måske også mytologisk. Musikken opbygger en kombination af legesyge og eftertænksomhed med lang resonans lige fra begyndelsen. Men samlingen udvikler sig også. I den anden etude flyder små, stolte fanfarer sammen med de rullende bølger fra den første. Den tredje bevæger sig i retning af noget næsten håndgribeligt, før den fordamper.

Anders Brødsgaard har længe troet på den bedste musiks evne til at forene teknik og sanselighed og er dermed et oplagt valg til at skrive etuder. Til sin kamæleon inddrager han også en anden genre: musikkens egen århundredgamle og “kamæleonlignende” tradition for at tage et tema og iklæde det variationer. Temaet præsenteres i “A Day in the Life ...” med en melodi med tre toner omkring D, E og F, ligesom firbenets tunge og den danske børnesang “Jeg har fanget mig en myg”. Tre variationer lader kamæleonen ændre sin ydre fremtræden, men beholde det indre tema. Måske hører vi dens tunge svirpe i det hurtige, opadgående glissando i den første variation, “Landscape. Mother and Baby. Something in the Air”. I den anden, “Chameleon Love Call”, er temaet skjult bag klaverets arabeskmønstre. I den tredje, “Chameleon in Paris”, flanerer kamæleonen sig over i retning af en melankolsk vals, men er tydeligvis også glad for en hurtig bid efter rejsen.

Violinsten og komponisten Birgitte Alsted er kendt for at inddrage ikkemusikalske og dramatiske elementer i sine partiturer. Hun stiller konkrete krav til opførelsen af sine tre etuder med titlen Skildpadden drømmer … hvad? Ligesom Frandsen skriver Alsted tre versioner af den samme musik med tiltagende tekniske krav. Pianisten anmodes om at “komme kravlende ind på scenen, sætte sig, synke en smule sammen, så gradvis mere og falde i søvn …?” for efter stykket at vente fem sekunder og så kravle ud igen. Selve musikken sniger sig langsomt, men også målrettet og fordækt af sted. I alle tre etuder er skildpadden tilbøjelig til pludselig at vågne op med et udbrud af energi – hvad der i den tredje åbenbart er nok til at bestige et bjerg.

Andy Pape , født i Hollywood og dansk statsborger, udfolder sit karakteristiske vid i Loxodóntula (Lille elefant), tre etuder i klangfarver og rytmisk præcision. De traskende rytmiske mønstre og melodien ovenover udvikles parallelt i de tre etuder, hvor det store, lille dyr ser ud til at blive mere moden og bevidst om sine fysiske evner og sin fantasi. Elefantungen lærer sin krop og bevidsthed at kende og opdager sine egne muligheder.

Den krystallinske klarhed, der så ofte kendetegner Karsten Fundals musik i varierende genrer, kendetegner også hans beskrivelse af trækfuglen. De tre etuder er fælles om en strofisk sang på fire linjer, der derudover bruges som udgangspunkt for variationer. Først præsenteres fuglens sang med kontrapunktisk akkompagnement som en anden modfalden ballade på en bar. I den anden etude, hvor pianisten skal spille med hænderne krydset, hører vi sangen tilføjet de uklare akkorders særlige tristesse. Til sidst hører vi i den tredje etude sangen brede sine mere eller mindre improviserede vinger ud og gå i luften med sprudlende figurationer.

Den iranske komponist Amir Mayhar Tafreshipour har studeret i Esbjerg og senere i London og skriver musik med ambition om at “omslutte kontinenter”. Hans egen baggrund afspejles her i valget af den persiske gepard. Den første etude, “En lille gepard er født”, er en vuggesang opbygget af tøvende skridt på fire poter. I den næste oplever geparden for første gang at jage, mens den tredje udvikler både musikalsk teknik og fortællemåde og træder et skridt tilbage for at fundere over den truede arts sparsomme samkvem med menneskene og dens meget realistiske udsigt til at blive udryddet.

I overensstemmelse med sit ry for at kombinere fantasi og logik har Mogens Christensen fundet en inspireret måde at afbilde en hoppende loppe på: Pianisten bruger udelukkende tommelfingrene. I “Hoppe-loppe” foregår et vekselspil mellem tommelfingrene, der behandler melodien som en slags indbyrdes hoppebold. Den anden etude, “Loppetjans”, lader tommelfingrene spille i paralleller og øger dermed de tekniske krav betydeligt. I den tredje, “Loppedans”, vender tanken om at lade de to tommelfingre afveksle nu tilbage, blot endnu hurtigere.

Jazzpianisten og komponisten Erik Ørum von Spreckelsen er ligesom Christina Bjørkøe ansat ved Syddansk Musikkonservatorium. Hans dyr er sandløberen, den arktiske vadefugl. Partituret til hans første etude er delvis improviseret og skaber et bagtæppe af motiver, hvorfra pianisten får besked på at “komme med sine egne små melodiske erklæringer ud fra og ind i grundmotivet”. Den mere rapsodiske anden etude er eksakt noteret, men føles med sin rapsodiske stil lige så improviseret, når motivet viser sig i højre hånd gennem de hvirvlende mønstre i venstre. Den tredje etude glider, dykker og flyver højt op som en fugl, der beruser sig i sin egen frihed.

Andrew Mellor er journalist og kritiker med særlig interesse for dansk og nordisk kultur og musik.

Release date: 
april 2021
Cat. No.: 
8.224733
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
747313693320
Track count: 
37

Credits

Recorded at Danish National Academy of Music, Odense, on 2-4 august 2019
Recording producer: Viggo Mangor
Sound engineer: Viggo Mangor
Editing, mix and mastering: Viggo Mangor

℗ & © 2021 Dacapo Records, Copenhagen

Zoo-etudes, by Andrew Mellor, translated from the English by Jakob Levinsen
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth
Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com
Grævlingen by Niels Hav, © Niels Hav. Printed with permission

All works published by Edition Wilhelm Hansen, www.wisemusicclassical.com

All works were written with support from the Danish Arts Foundation

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the support of Augustinus Fonden and Solistforeningen af 1921

This release has been made in cooperation with the Danish National Academy of Music, Odense

8.224733