Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Peter Heise: The Song Edition

Peter Heise

Peter Heise: The Song Edition

Adam Riis, Aleksander Nohr, Astrid Nordstad, Bo Kristian Jensen, Bo Skovhus, Clara Cecilie Thomsen, David Danholt, Elsa Dreisig, Francine Vis, Jakob Bloch Jespersen, Jens Søndergaard, Johanne Thisted Højlund, Lars Møller, Mari Eriksmoen, Signe Asmussen, Simon Duus, Sofie Elkjær Jensen, Stig Fogh Andersen, Christian Westergaard

Peter Heise gjorde ikke meget opmærksom på sine sange. Han optrådte ikke med dem, gav dem ingen opusnumre og forsøgte ikke at få dem udgivet i udlandet. Sangene levede deres eget liv og bredte sig til et stort dansk publikum i kraft af deres skønhed og kunstneriske kvalitet. Med tiden blev de anerkendt som det bedste, der var skrevet i genren af en dansk komponist. Denne mastodont-udgave samler dem alle for første gang, alle trykte – og lidt til: næsten 300 sange i alt.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Box deluxe
    449,00 kr.
    €60.38 / $72.81 / £52.42
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    299,00 kr.
    mp3
    €40.21 / $48.49 / £34.91
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    349,00 kr.
    CD Quality
    €46.93 / $56.6 / £40.74
    Køb
Christian Westergaard © Reinhard Wilting
Ugens Album
DR P2 Ugens Album
Blødt, gennemarbejdet og på alle ledder og kanter suverænt
Thomas Michelsen, Politiken
Alene med denne sangcyklus på den første cd, er det store pladesæt forgyldt
Gregers Dirckinck-Holmfeld, Gregers DH
Glimrende danske sangere udfolder sig – atten solister! Sangere, der med professionel omhu og indlevelse varetager opgaverne
Gregers Dirckinck-Holmfeld, Gregers DH
En både musikalsk og litterær vitaminbombe, et vigtigt stykke dansk kulturhistorie
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Enhver, der elsker lieder, vil sætte pris på disse romantiske og melodisk fine sange i konsekvent gode fortolkninger
Remy Franck, Pizzicato
Kvaliteten i den samlede produktion er fra meget godt til sublimt
Camilla Marie Dahlgreen, Information
Christian Westergaard behersker Heises kompositionsfinesse fremragende
Marion Eckels, Opera Lounge
Total runtime: 
664 min.
Heises sange – et poetisk livsværk

Af Jens Cornelius

Han gjorde ikke meget opmærksom på sine sange. Han optrådte ikke med dem, gav dem ingen opusnumre og forsøgte ikke at få dem udgivet i udlandet. Sangene levede deres eget liv og bredte sig til et stort dansk publikum i kraft af deres skønhed og kunstneriske kvalitet. Med tiden blev de anerkendt som det bedste, der var skrevet i genren af en dansk komponist.

Peter Heises berømmelse i Danmark som sangkomponist voksede yderligere efter hans død i 1879. På internationalt niveau har hans sange derimod hidtil været en skjult skat. Det skyldes først og fremmest sproget, for Heise komponerede næsten udelukkende sange til danske og nordiske tekster. Desuden er der lavet ret få indspilninger af hans sange, men på denne udgivelse kan man for første gang høre næsten dem alle, næsten 300 sange i alt. Et poetisk livsværk, som på indspilningen er samlet og tilrettelagt af pianisten Christian Westergaard.

“Heises sange er en stor musikalsk skat, som fortjener at blive præsenteret i sit fulde omfang. Det håber jeg, at denne udgivelse lykkes med. Og der er al mulig grund til at få hans sange endnu mere frem i lyset, for Heise var melodiens mester, og i hans sange topper kunstsangen i Danmark,” siger Christian Westergaard.

Peter Arnold Heise blev født 1830 i en akademikerfamilie i København. Allerede som 13-årig var han i gang som sangkomponist, og i 17-årsalderen fik han som kompositionslærer den idealistiske A.P. Berggreen, der forenede sin klassicistiske holdning med en nationalromantisk folketone. Heises melodiske talent var åbenlyst, hvad man for eksempel kan høre i den bedårende “Agnetes vuggevise” fra 1849 til tekst af H.C. Andersen. Men Heise mente selv, at han havde brug for et stærkere teoretisk fundament, så i 1852-53 videreuddannede han sig i Leipzig, byen, hvor hans lidt ældre kollega Niels W. Gade havde fået sit store gennembrud i 1840’erne. Også Gade var elev af Berggreen, og han blev både en ven og mentor for Heise.

I Leipzig blev Heise undervist i komposition og teori af Moritz Hauptmann, kantor ved Thomaskirken. Han studerede kontrapunkt og fuga, spillede på Bachs orgel og sugede til sig af byens frodige koncertliv. Udbuddet af musik, fra barokken til Wagners nyeste operaer, var helt uden sammenligning med, hvad man kunne opleve i datidens København.

Fra sine læremestre overtog Heise den enkle strofiske form og en glasklar satsteknik. De første sange, han fik udgivet, var Fire digte til tekster af Christian Winther og Adam Oehlenschläger, der udkom, mens han endnu boede i Leipzig. Derefter fortsatte han i en stadig strøm resten af livet med at komponere sine finpolerede sange. Men ganske mærkeligt havde denne flittige, dedikerede sangkomponist ikke de store karriereambitioner. Det er oplagt at sammenligne Heise med hans norske kollega Edvard Grieg, der kom til Leipzig nogle år senere og fik sine sange vidt udbredt i tyske udgaver med oversat tekst. Det samme skete ikke for Heise – måske fordi han ikke tænkte sin kunst som en egentlig levevej. Hans egen omtale af sine sange var usædvanlig beskeden, og i sine breve benævner han dem ofte med det afvæbnende ord “viser”.

I stedet for at udnytte sine tyske kontakter og opbygge en karriere som komponist knyttede Heise sig til det akademiske miljø i København, som han umiddelbart efter sin studentereksamen var blev en del af, og blev i 1854 dirigent for Studenter-Sangforeningen, universitetets mandskor. Selv blev han aldrig jurist som planlagt, men afbrød sine universitetsstudier efter første års filosofikum. I 1857 fik Heise sit livs eneste fastansættelse, nemlig som musiklærer og organist ved det fine gamle akademi i Sorø. Til de studerende ved både universitetet og Sorø Akademi skrev han korsange, vokalkvartetter og kantater, og han blev efterspurgt som sangkomponist til teaterforestillinger i København.

Heise giftede sig i 1859 med Vilhelmine “Ville” Hage, datter af Alfred Hage – en af Danmarks rigeste mænd og førende liberale politikere. I 1865 forlod Heise-parret det provinsielle Sorø og slog sig ned i centrum af København. Om sommeren boede de i en stor landvilla i Taarbæk, nord for hovedstaden. Heise var velhavende nok til ikke at behøve et fast arbejde. Selv om han var en dygtig pianist, spillede violin og komponerede en række glimrende kammermusikværker, havde han ingen scenekarriere og tog ikke del i koncertlivet eller Københavns musikermiljø. Han blev aldrig en offentlig berømthed, selv om hans sange blev trykt og udbredte sig mere og mere. Heises liv udspillede sig i intellektuelle københavnske kredse, hvor han følte sig naturligt hjemme, og hvor han var beundret for sin begavelse, selskabelighed og livlige humoristiske sans.

De vigtigste afbrydelser i Heises liv var tre lange italiensrejser i 1860’erne. Han elskede mødet med Italiens kultur, kunst og folkeliv, der dog kun i ringe omfang smittede af på hans musik. Et af de få eksempler er Sydlandske sange fra 1874 til tekster af H.P. Holst og B.S. Ingemann, der havde undervist på Sorø Akademi siden 1822 og døde samme sted i 1862. Heise endda indlægger et Rossini-citat i tarantellen “En ritornelsanger blandt dansende landfolk”.

I Italien blev Heise en del af den skandinaviske kunstnerkoloni. Her var også den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson, hvis langdigt Bergliot, bygget over den oldnordiske saga om kong Harald Hårderåde, der dræbte Bergliots mand, Einar, og deres søn, Eindride, blev skrevet specielt til Heise. Han satte teksten i musik som en fusion af sangcyklus og solokantate (den bedre kendte version med musik af Grieg, komponeret 10 år senere, er for recitation). Bjørnson var begejstret for Heises musik til Bergliot, som han mente, at “det skal holde haardt at høre uden Taarer”.

Heise lavede også musik til Solveigs sange fra Henrik Ibsens Peer Gynt (igen nogle år før Grieg) og til sange fra Bjørnsons skuespil Arne. Dansk og norsk var officielt det samme sprog dengang, men udtaltes forskelligt. “Heise havde sans for folklore og lokal kolorit. Der var bestemte musikalske vendinger, han kun brugte i sine norske sange,” forklarer Christian Westergaard.

Bergliot var blot én af de markante kvindeskikkelser, Heise arbejdede med, og som førte ham til at skrive noget af sin bedste musik. I Leipzig havde han i 1852 hørt Schumanns sangcyklus Frauenliebe und Leben, der gjorde et voldsomt indtryk på ham. “Det er ubetinget den bedste sangmusik, jeg hidtil har hørt,” skrev Heise, og kaldte cyklussen for “et fuldstændigt mesterværk”. Heises interesse for kvindelig psykologi skyldtes sikkert også den centrale, tragiske omstændighed ved hans liv: Hans mor døde ved hans fødsel. Det livsvilkår må have åbnet hans syn for kvindeskæbner og også for en særlig øm side af hans produktion, nemlig vuggeviser. “Heise skyede ikke en lejlighed, hvis der var mulighed for at skrive en vuggevise,” fortæller Christian Westergaard. “Blandt hans utrykte manuskripter er “Fra min mors grav” – det er meget symbolsk, at han komponerede sådan en sang.”

De kvindeportrætter, Heise beskrev i musik, tager ofte udgangspunkt i personer fra historien. I Dyvekes sange er det den utilregnelige kong Christian 2.’s elskerinde Dyveke, hvis drømme og angst Heise beskriver så nuanceret og gribende. I hans nationalhistoriske opera Drot og Marsk møder man to kontrasterende kvinder, den skæbnetyngede adelskvinde fru Ingeborg og den intuitive, selvstændige Aase af folket. Aases tre sange fra operaen blev en populær del af Heises sangrepertoire. I Gudruns sorg, med tekst fra den oldnordiske Edda (Gudrunkvadene), er det Sigurd Fafnersbanes enke, der ligesom Bergliot udtrykker en kvindelig reaktion på mændenes hovedløse voldsomhed. Heise udsætter sagatekstens korte, rå vers i karske sanglinjer og en dyster harmonisering, hvor sangene er forbundet af et sørgemarch-ledemotiv.

“Der er et væld af komplekse kvindeskikkelser i hans musik,” siger Christian Westergaard. “De kvindelige psykologier har interesseret ham mest, og de fører ham til musikalske hybridformer. Bergliot er højdramatisk udformet med en kerne af lied, mens Gudruns sorg arbejder indefra med formen uden at sprænge den. Det er nok det psykologisk mest dybdeborende, han har lavet.”

Heises valg af tekster fortæller historien om hans livslange arbejde med klaversange. Med kræsenhed havde han altid antennerne ude efter nye tekster, og hans sange kan ses som en antologi over god dansk poesi. Blandt de ældre digtere var Christian Winther en af hans favoritter. Deres samarbejde kan godt måle sig med mere kendte komponist/digter-partnerskaber fra musikhistorien. Winthers digtning har en kerne og dobbelttydighed, som holdt Heise fanget i mange år, hvorimod digtene af Ingemann og Oehlenschläger kun beskæftigede ham i en kortere periode. Senere blev Emil Aarestrups stærke kærlighedspoesi meget interessant for ham, og i 1870’erne samarbejdede han med Holger Drachmann, tidens store nye danske forfatter. Heise var også blandt de første komponister, der anerkendte Steen Steensen Blichers digtning, selv når den var skrevet på jysk dialekt.

Samme åbenhed for nye påvirkninger kan man se i Heises musikalske stil, der kulminerede i de tre fremragende samlinger, han komponerede i sit sidste leveår: Erotiske digte (Aarestrup), Farlige drømme og Dyvekes sange (Drachmann). Dyvekes sange peger med deres gennemkomponerede former, den ekspressive harmonik og levende, meddigtende klaverakkompagnement i en retning, som Heise ikke fik lov til at forfølge.

“Heises tekstvalg blev bredere med årene, samtidig med at hans musikalske udtryk blev mere mangfoldige. Det er en virkelig interessant symbiose, og det er pirrende at tænke på, hvad han kunne have skrevet, hvis han ikke havde haft et svagt helbred og var død som 49-årig.”

Kort før Heise døde af en nyresygdom i 1879, begyndte et stort udvalg af hans sange at udkomme i en trebindsudgave. De nåede vidt ud til mange musikalske hjem i Danmark, og Heise blev anerkendt som 1800-tallets førende danske liedkomponist. Da den første biografi om ham udkom i 1926, skrev forfatteren Gustav Hetsch, at bogen ikke behøvede at gå nærmere ind på hans sange, fordi alle læsere jo var bekendt med dem på forhånd! “Naar Ens Musik har vundet et helt Folks Øre og Hjærte – saa er man godt paa Vej til Udødeligheden,” skrev Hetsch.

Enkelte sange var blevet særlig populære, for eksempel “Næppe tør jeg tale”, “Skovensomhed”, “Vågn af din slummer”, “Der var en svend med sin pigelil”, “Vårsang i høst”, “Han gynged på havet”, “Højt over bøgens top”, “Den unge lærkes forårssang” og “Gold er den jord”. Nogle sange blev endda en del af det folkelige fællessangrepertoire, blandt andre “Jylland (mellem tvende have)”, “Gud fred med vore døde (Det var på Isted Hede)” og “Husker du i høst”.

Peter Heise komponerede i alt cirka 300 sange. 187 af dem var med i den gamle trebindsudgave fra slutningen af 1800-tallet, mens 226 sange findes i den videnskabelige udgave fra 1990, redigeret af Niels Martin Jensen. Denne indspilning samler for første gang så godt som alle hans sange. Cirka 100 af dem har aldrig været indspillet før, og kort sagt har det aldrig tidligere været muligt at få så stort et indblik i Heises kunst.

Christian Westergaard har inddelt sangene i grupper, der viser hovedsporene i Heises værk og samler sig om de centrale sangudgivelser. På den måde ser man også, at nogle af samtidens typiske spor ikke præger Heises livsværk, for eksempel nationalismen, der kun træder klart frem i de seks Krigssange, skrevet som optakt til Danmarks fatale krig mod Preussen i 1864. Efter krigen stoppede Heise i øvrigt med at sætte poesi af tyske digtere i musik. Langt stærkere er Heises interesse for kærlighedslivet og erotikken. Det er særlig intenst i hans udsættelser af Emil Aarestrups sanselige kærlighedsdigte. I “Skovensomhed” indfanger han med sin ekstatiske harmonisering og vægtløse melodi Aarestrups beskrivelse af forelskelsens magi, mens “Til en veninde” peger på de mørke dybder ved begæret og besættelsen.

“Heise havde en særlig evne til at beherske sit musikalske udtryk, så han kunne give sig hen til en bestemt tekstverden,” siger Christian Westergaard. “Man kan altid høre, det er Heise, samtidig med at hans musik lægger sig omkring teksten, som det kun sker hos de største liedkomponister.”

Heise sagde selv, at han var “denne eneste danske komponist, der forstod den kunst at læse”. Det gjaldt ikke kun hans evne til musikalsk fortolkning af poesi, men også hans konkrete beherskelse af både fransk, italiensk, tysk og engelsk samt de nordiske sprog. Alligevel valgte han med ganske få undtagelser at benytte de udenlandske tekster af for eksempel Shakespeare, Byron, Heine og Goethe i danske oversættelser. En enkelt samling, Lenaus Schilflieder, lavede han i en tosproget udgave på både tysk og dansk, og i enkelte af de utrykte sange har han på samme måde arbejdet med både originalsprog og oversættelse.

Denne indspilning foretager et modtræk ved at præsentere et udvalg af Heises sange i nye oversættelser til tysk, engelsk og fransk. “Den danske respektfuldhed overfor Heise vejer tungt,” siger Christian Westergaard, “men hvis vi i Danmark mener, at Heise er så god, som vi siger, han er, så skal han heller ikke kun være vores!”

 

Rejser gennem Heises sange

Af Christian Westergaard

Da Peter Heise dør 49 år gammel, er han på toppen af sin kunstneriske formåen. Han er den danske sangkomponist par excellence, og hans livsværk står som et smukt, kort zenit i den danske kunstsang, med få forgængere og endnu færre efterfølgere.

Dette bokssæt på 11 cd’er indeholder alle Heises trykte solosange, en lille gruppe utrykte sange samt en større samling af nyoversatte sange. Det er 11 rejser gennem Peter Heises livsværk, og cd’erne er stykket sammen, så de hver især udgør en brik i hele Heises betagende sangkunst. Ambitionen har været at tilskynde til stadig lytning, i dybden af det kendte såvel som i bredden af det ukendte. Tilrettelæggelsen rummer derfor også 11 bud på tematiske akser, der drev Heise frem som sangkomponist, bevidst eller ubevidst. For os, der har taget rejsen gennem dette bidrag til solosangkunsten skabt på dansk jord, repræsenterer de 11 cd’er derfor også en helt særlig og unik oplevelse af sammenhæng og kontrast, mangfoldighed og enhed hos den komponist, der mere end nogen anden var med til at skabe ‘den danske tone’ i 1800-årenes kunstsang.

Heise er altid umiskendelig i sin kunst, men særligt hans empatiske talent for identifikation gennem teksterne er i klasse med genrens allerstørste vokalkomponister. Som en god karakterskuespiller benytter Heise sit musikalske sprog til at skabe rige poetiske verdener. Hans litterære udsyn var stort, og hans tekstvalg spænder fra samtidens nyeste strømninger til den oldnordiske sagaverden, altid i søgen efter psykologisk ægthed. Som en vifte breder tekstvalget sig ud, og man opdager, hvordan Heises altid genkendelige musikalske sprog bliver modnet af hans tekstlæsning. Denne musikalske udvikling og udfoldelse har været udgangspunktet for cd’ernes tematiske grupperinger.

Fra først til sidst er især Heises interesse for modstillingen mellem kvindelig humanisme og mandlig destruktion udtalt. Få sangkomponister vælger så ofte som Heise et kvindeligt perspektiv, og man søger forgæves hos ham efter tilsvarende dybdeborende beskrivelser af den mandlige karakter og psykologi. Heises ‘mænd’ repræsenterer den maskuline verdens magt, vold og følelsesmæssige fallit. Eller også er de, som Ernst von der Reckes ridder Bertrand de Born eller Edvard Lembckes kæmpe Samson, todimensionelle klichéer. I sine kvindeportrætter afsøger Heise derimod en psykologisk realisme og nuancering, der findes såvel i den oldnordiske sagaverden som i hans egen samtids moderne gennembrud. Sammenstødet med den maskuline verdens rå og infantile maskulinitet og destruktion er let at finde: Dyvekes prins Christian, Bergliots endegyldige afvisning af blodhævn, Gudruns insisteren på sorg og sårbarhed, Solveigs følsomhed og moderlige omsorg for Peer Gynt. Mændene er slaver i den verden, de selv har skabt, hvorimod kvinderne får styrke gennem deres insisteren på den menneskelige samhørighed.

Succesens panteon i 1800-tallets københavnske musikliv var Det Kongelige Teater, og det var derfor naturligt for en vokalkomponist som Peter Heise, at vejen til anerkendelse gik igennem produktion af musikdramatik til nationalscenen. Kulminationen i disse bestræbelser er operaen Drot og Marsk, men Heises dramatiske sans findes lige så fremtrædende i sangcykler som Gudruns sorg og Dyvekes sange, de to værker, der indrammer Peter Heises sidste årti.

Som sine danske forgængere var Heise i sine dannende år optaget af den tyske poesi hos navnlig sværvægterne Goethe og Heine, men han placerede ikke et eneste af disse tysksprogede ungdomsarbejder i sine trykte samlinger, hvilket kan undre, da den poetiske kvalitet her modsvares af en tilsvarende musikalsk nerve, der placerer dem som perler i Heises produktion.

København var i 1800-tallet Nordens kulturelle centrum, og Heise var i tæt personlig kontakt med en række af de førende nordiske åndsskikkelser, heriblandt de norske nationaldigtere Ibsen og Bjørnsson. Det blev til en række konkrete samarbejder, der dog kun antyder omfanget af de mange projekter, Heise havde i støbeskeen med begge, men som oftest ikke blev til noget. Tilbage står en række ‘norske’ sange, hvor Heises sans for folketone aldrig overspilles som i en stiløvelse, men diskret og subtilt indlejres i det harmoniske og melodiske ordforråd. Træk, som denne udgivelse i et par tilfælde har forsøgt at fremhæve gennem norsk tekstudtale og folkloristisk forsiring.

Release date: 
februar 2021
Cat. No.: 
8.201101
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Box
Barcode: 
636943110119
Track count: 
272

Credits

Recorded at The Concert Hall, The Royal Danish Academy of Music

Recording producer: Ragnheiður Jónsdóttir
Asst. recording producer: Frederik Graversen
Editing producer: Christian Westergaard
Sound engineer: Ragnheiður Jónsdóttir
Editing, mix and mastering: Ragnheiður Jónsdóttir

℗ & © 2021 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Jens Cornelius, Christian Westergaard
English translation: Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth

Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Publisher: Edition Wilhelm Hansen, www.wisemusicclassical.com

Christian Westergaard and Dacapo Records wish to thank Royal Danish Academy of Music, Copenhagen, its principal Uffe Savery and staff, for close cooperation and immense support throughout the project with special thanks to former principal Bertel Krarup and former arr. coordinator Rikke Hjortkær for invaluable assistance. A special thank you to the talented and dedicated translators Heidrun Beer, Birgitte Krag and Aileen Bramhall Itani for making the singable translations into German, French and English; to assistant recording producer Frederik Graversen; to special consultant and musicologist at The Royal Library, Copenhagen, Anne Ørbæk Jensen, for assistance in providing Peter Heise’s manuscripts and to piano technician Claus Schimmel, Pianoværkstedet.

Elsa Dreisig appears courtesy of Erato/Warner Classics

This recording was generously supported by Augustinus Fonden, Louis-Hansen Fonden, Weyse Fonden, William Demant Fonden and Solistforeningen af 1921

This release has been made in cooperation with the Royal Danish Academy of Music, Copenhagen