Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

A Talk of Our Time

Niels Rosing-Schow

A Talk of Our Time

Jeanette Balland, Manuel Esperilla, Hélène Navasse, Athelas Sinfonietta, Jean Thorel

Niels Rosing-Schow har et udtryk, der er helt sit eget, og i de tre koncerter og to ensembleværker på denne udgivelse viser han nyt materiale med en kalligrafisk, luftig klarhed i sig og en følelse af funktionalisme, hvor ingen tone eller klangfarve går til spilde.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Niels Rosing-Schow © Lars Skaaning
Skønhed og klarhed forbliver kendetegnene for Rosing-Schows musik
Carme Miró, Sonograma Magazine
En særegen, stilsikker og innovativ, nordisk originalitet, som er fascinerende, respektindgydende. På sæt og vis balancerer Rosing-Schows musik i passager mellem den klassiske musik og jazzen
Ivan Rod, Ivan Rod
Med A Talk of Our Time giver Niels Rosing-Schow os et indblik i de refleksioner, han gjorde sig under pandemien
Niclas Nørby Hundahl, SEISMOGRAF
Åbningen af Distant Calls blomstrer, idet partituret antager en glødende skønhed, der læner sig op ad af musik fra den østlige verden
David Denton, David's Review Corner
Niels Rosing-Schow er en musikkens elegantiér og det bærer hans musik præg af
Evanthore Vestergaard, Kulturen.nu
Rosing-Schow er i sandhed "a composer of our time" og det er vigtigt at lytte til ham
Evanthore Vestergaard, Kulturen.nu
Total runtime: 
72 min.
I vores tid

Af Andrew Mellor

Under Niels Rosing-Schows opvækst var dansk musik i færd med at vænne sig til ‘den ny enkelhed’, som Henning Christiansen, Ole Buck og Pelle Gudmundsen-Holmgreen var eksponenter for. Europæerne var ved at blive fortrolige med György Ligetis langsomme, krystalklare musikalske metamorfoser, og i Paris var komponisterne Gérard Grisey, Tristan Murail og Iannis Xenakis ved at nå frem til en erkendelse af, at lyd og harmoni var to sider af samme sag.

Som komponist blev Rosing-Schow præget af disse tanker og idéer, selvom han dog fik sin vigtigste filosofiske og æstetiske åbenbaring i Paris. Efter studier i København tog han til Paris og arbejdede på Xenakis’ Ateliers UPIC, hvor han blev interesseret i spektralmusikken, som Grisey og Murail havde udbredt. Efter samtaler med Xenakis nåede Rosing-Schow frem til, at der var et ekspressivt potentiale i hans egen modstand mod at adskille harmoni og klang, og han udledte, at de i virkeligheden var en og samme.

Rosing-Schow begyndte efterfølgende at udvikle en spektral stil, hvor instrumentklang og farve havde lige så stor strukturel betydning som tema og harmoni. Da disse idéer infiltrerede hans musik, begyndte den at tage sin karakteristiske form og udviklede kendetegn, som den – trods alle sine forskelligheder og kontraster – identificeres med i dag.

I mange af Rosing-Schows partiturer, som er resultatet af hans rigorøse udnyttelse af eget materiale, kan man finde en udfoldelsesproces – som blomster, der springer ud – en proces, der kan udvikle sig til en fuldkommen metamorfose. Mange af kompositionerne kombinerer en kalligrafisk, luftig klarhed med en funktionalisme, hvor ingen tone eller klangfarve går til spilde. Hans tidlige interesse for improvisation giver især hans ensembleværker en særlig form for indbyrdes afhængighed og en konverserende gensidig udveksling.

Hertil kommer en fascination af tid, som måske stammer fra Grisey. Det, som første gang kunne høres i værket E Rigidis fra 1981 – hvor det mekaniske sættes i kontrast til det flydende – har siden givet genlyd i utallige af Rosing-Schows værker, inklusive dem, man finder på denne udgivelse. Tid og erindring er i lige så høj grad komponistens byggesten som lyd og sanselighed.

Distant Calls (Songs & Moves)
Tristan Murail, der er en central skikkelse i den parisiske spektralskole, færdiggjorde sit værk L’esprit des dunes i 1994. Partituret, der er skrevet for 11 instrumenter og elektronik, var delvis inspireret af Gobi-ørkenens vidder og var det første værk, hvor komponisten refererede til musik fra en anden kultur (her med reference til traditionel tibetansk musik).

Rosing-Schows Distant Calls (Songs & Moves) for syv instrumenter sender en hilsen til L’esprit des dunes. Det låner Murails indledende gestus, hvis karakteristiske form og modalitet “er startskuddet på en imaginær rejse fyldt med skalaer og lyde fra ikke-eksisterende, fjerne steder”, som den danske komponist selv formulerer det. Materialet bliver derefter “trukket gennem passager af heterofoni og forskellige rytmiske ostinater”.

Klang og farve er tæt vævet sammen i stykket, som bevæger sig fra én detaljemættet sammensmeltning til den næste. Guitaren er i besiddelse af en særlig evne til at kalde til orden, inden samtalen behørigt glider ind i et groove efter guitarens første indgreb. Musikken bevæger sig til sidst fra det æteriske til det mere gutturale og rå, inden den til slut bevæger sig ud i stilhedens fjerne rum.

Sammensætningen af instrumenter på Distant Calls er inspireret af Paul Simons Can’t Run But, som ifølge Rosing-Schow “bærer præg af Simons fascinerende blanding af traditioner fra forskellige dele af kloden”. Komponisten hylder indirekte Simon “ved at stjæle denne særlige ‘sound’ og citere nogle noder fra en overgangspassage”.

Episodes From a Concerto
I 2004 uropførte Jeanette Balland Rosing-Schows saxofonkoncert med DR Symfoniorkestret. I 2020, hvor mange af os fuldstændigt fik ændret hverdagen på grund af pandemien, færdiggjorde komponisten en omarbejdelse af koncerten i et mere intimt format for saxofoner og kammerensemble.

Det nye stykke anvender dele fra den oprindelige koncert, som er særligt velegnede til det smidigere ensemble, og den nye besætning forstærker uundgåeligt den fremdrift, som man finder i soloinstrumentet/instrumenterne. Den slankere udgave sætter også et skarpere fokus på partiturets skiftende, men indbyrdes forbundne mønstre, især kontrasten mellem metrisk tid og det frit flydende.

Den første sats, ‘Pace’, etablerer idealer om energi og støt fremdrift, mens solisten bevæger sig gennem barytonsaxofonens store register. Fremdrift er ikke en selvfølge, og den kinetiske sparring mellem solist og ensemble fører til sidst til et brud, hvor musikken opløses i perkussiv glitren og latent dunken. Med komponistens egne ord “lukkes alt ned”.

Energien i anden sats, ‘Flux’, driver uhindret af sted. Ensemblet projicerer konstellationer af lyd og farver som drivende, mørke skyer. Henover fremfører solisten bluesagtige, mikrotonale glissandi, lyriske formaninger og fastlåste figurer – nu på altsaxofon.

Tredje sats, ‘Interlock’, beskrives af komponisten som en rytmisk dobbeltrondo, hvor “to maskinelle, gentagne rytmiske mønstre flettes ind i hinanden som tandhjul”. Cirka halvvejs i satsen løsnes de stramme rytmer til en tilstand af slowmotion og en passage med blide, lyriske rytmer. Da de første rytmer vender tilbage, er det med en voldsomhed, som efterhånden ebber ud i en luftig og åben coda, hvor solisten er tilbage på barytonsaxofon.

All Right !? A Talk of Our Time
Både den franske komponist Maurice Ravel og Rosing-Schows ven Hans Abrahamsen har skrevet klaverkoncerter for pianister, der kun bruger venstre hånd. All Right !? udgør et kontrapunkt til disse værker, da det er en klaverkoncert skrevet for højre hånd.

Også i dette værk er tiden et større tema – det styrede tik-tak af ‘ordnet’ tid over for den organiske, uperfekte rytme af tale og idiosynkratiske udtryk. Partituret indeholder uddrag af en tale, som aktivisten Greta Thunberg holdt i København i 2019, og dele af musikken er baseret på en rytmisk transskription af hendes ord (udvalgte steder optræder ordene i partituret, men de skal ikke fremføres). Rosing-Schow skriver, at stykket “reflekterer over tale og tid, tid som ‘vores tid’ og ens egen (personlige) tid” – som det også udtrykkes gennem Thunbergs ord.

En træblok holder den faste puls fra værkets start, hvor blæserne spiller sørgmodige klange, pianistens højre hånd tager på en fantasifuld vandring, mens det hele kommenteres af strygerne og af slagtøjet. Det er typisk for komponisten, at den ene klang bestemmer den efterfølgende og at nye musikalske tilstande udforskes på en snoet vej. Det ene øjeblik opleves tiden kontrollerende og uundgåelig for det næste øjeblik at virke flygtig og usikker. Efter første sats synes at have frigjort sig fra tid og frygt, begynder anden sats en gradvis proces, hvor man langsomt glider ind i tiden igen – hentet ned af ensemblets vægt, indtil træblokkens vedholdende tikken vender tilbage.

FlashNight

FlashNight for basfløjte, elektronik og ensemble er frugten af Rosing-Schows mangeårige samarbejde med fløjtenisten Hélène Navasse, og stykket er tilegnet hende. Igen får komponistens forfremmelse af klang og farve til essensen af musikalsk autonomi ham til at kræve udvidede spilleteknikker. Flere af partiturets anvisninger til solisten er baseret på teknikker, som solist og komponist har udviklet sammen.

Det var dog basfløjtens grundlæggende klang, som fik komponisten til at skrive et koncertant stykke for instrumentet. Det har, siger han, “af natur en mørk, natlig klang”, men tilføjer, at “det høje register tilfører et særligt gennemborende, blegt lys til musikken”. I FlashNight holder instrumentet sig til tider i baggrunden. På andre tidspunkter gør det sig gældende som et rytmisk instrument frem for bærer af arkadiske pastoraler, mens det andre steder rent faktisk griber melodien.

Efter nogle minutter med konsoliderende ensemblespil og statisk elektronisk energi etablerer soloinstrumentet sig som værkets musikalske omdrejningspunkt. Herefter viser det vejen gennem et tilsyneladende natligt landskab af varierende tæthed, farvestadier og rytmiske vekselspil, der hver især er underlagt sin egen metamorfose. Efter at solofløjten har fundet en melodi og trukket kollegerne med sig i parallelførte harmonier, dukker noget, der minder om et nyt daggry, op i bruset fra en skinnende, elektronisk lyd.

Unspoken – unheard
Oplevelsen af 2020, hvor verden blev lukket ned af en pandemi, mens den rejste sig i protest mod social uretfærdighed, berørte Rosing-Schow dybt. Tid og erindring fortalte ham, at han genoplevede begivenheder fra fortiden, og at historien syntes at gentage sig. Men komponisten oplevede også en følelse af solidaritet, som følger af fælles bevidnelse. Hans umiddelbare, skabende reaktion var Unspoken – unheard for sinfonietta, skrevet i foråret og sommeren 2020 og “tilegnet Black Lives Matter‑bevægelsen”.

I stykket hører vi en verden i bevægelse, splittet af uenigheder og afbrydelser, som via et enkelt chok (braget af en papirspose) bringes i en ny tilstand. Det, der dukker op, er en afspejling af generel utryghed og en langsom åbenbaring, hvis lyde omfatter glasskår, en vandgong og en overflod af manipulerede instrumenter. Der er uddrag fra taler af Martin Luther King, Malcolm X, Jamie Fox og Mehreen Faruqi, men de er dæmpet til et punkt, hvor de næsten ikke er hørbare – vores svigt i forhold til at tage ved lære af historien. Det eneste, der er tilbage, er en dunkende smerte. Eller måske et ekko af tiden.

Release date: 
februar 2022
Cat. No.: 
8.226538
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943653821
Track count: 
8

Credits

Recorded at Konservatoriets Koncertsal, Copenhagen on 30 October-2 November 2020

Recording producer: Torsten Jessen
Sound engineer: Torsten Jessen
Editing, mix and mastering: Torsten Jessen

℗ & © 2022 Dacapo Records, Copenhagen

In our time, by Andrew Mellor, translated from the English by Nikolaj Skinhøj
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth
Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS, www.wisemusicclassical.com

Distant Calls (Songs & Moves) was written for Athelas Sinfonietta and Jean Thorel
Episodes From a Concerto was commissioned by KLANG Festival for Oriol Pares
and Athelas Sinfonietta
All Right !? A Talk of Our Time was written for Manuel Esperilla and Athelas Sinfonietta
FlashNight was commissioned by Athelas Sinfonietta and Caput Ensemble. Dedicated
to Hélène Navasse
Unspoken – unheard was written for Athelas Sinfonietta. Dedicated to the Black Lives Matter movement

With support from Dansk Solistforbund, MPO, Solistforeningen af 1921 and Koda Kultur

This release has been made in cooperation with the Royal Danish Academy of Music, Copenhagen

Athelas Sinfonietta, Copenhagen, www.athelas.dk

randomness