Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter Vol. 2

Vagn Holmboe

Strygekvartetter Vol. 2

Kontra Kvartetten

Folklore spiller en vigtig rolle i Vagn Holmboes musik. Det samme var tilfældet med Béla Bartók og folkloristiske studier bidrog hos begge til den kompositoriske proces. Holmboe er den mest indflydelsesrige danske komponist i generationen efter Carl Nielsen og hans store produktion indeholder bl.a. 12 symfonier, kammerkoncerter og en lang serie af meget fine strygekvartetter.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
66 min.
VAGN HOLMBOE

Vagn Holmboe er Danmarks betydeligste symfoniker efter Carl Nielsen. Han har skrevet 13 symfonier over en periode på mere end 50 år, og genren optager ham stadig. Hans seneste symfoni uropføres i 1996. I hans omfattende produktion (o. 400 værker) indtager også de 20 strygekvartetter og de 4 korbøger Liber Canticorum en særstilling i kraft af deres alment anerkendte mesterskab og fortjente status som moderne klassikere.

Vagn Holmboe er født 1909 i Horsens. Efter endt uddannelse på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han havde Finn Høffding og Knud Jeppesen som lærere, rejste han i 1930 til Berlin. Her studerede han en kort tid hos Ernst Toch ved Berliner Hochschule fut Musik og fik desuden kontalst med Arnold Schønberg og Paul Hindemith. Her traf han også den rumænske pianist Meta (May) Graff, som snart skulle blive hans hustru og siden også en højt estimeret billedkunstner.

Fra Berlin gik dannelsesrejsen naturligt videre til Rumænien, og ganske som for Bela Bartok blev mødet med Balkans folkemusik en afgørende impuls og vedvarende inspiration for Vagn Holmboe. Det udmøntede sig i en række tidsskriftartikler og samlede sig til et konsistent musiksyn i essaysamlingerne Mellemspil (1961) og Det Uforklarlige (1981), et musiksyn som allerede præger hans virksomhed som anmelder ved dagbladet Politiken (1947-1955).

Med ra undtagelser finder folkemusikken ikke direkte nedslag i Holmboe's kompositioner. Det er snarere tale om en underforstået ethos, et eksistentielt udgangspunkt for en kunstnerisk praksis, et æstetikkens rodnet. "Men man kan jo ikke blive ved rødderne", som han sagde i et interview i 1969.

Heti ligger både en undsigelse af modernismen (Wienerskolens dodekafoni og Darmstadskolens serialisme) og en accept af det neoklassicistiske projekt. Uden at være eklektiker indskriver Holmboe sig i den europæiske tradition for håndværksmæssig kunnen, artistisk klarhed og ekspressiv spiritualitet, som markeres af så forskellige komponister som Haydn, Mendelssohn, Brahms, Bartok, Stravinsky og Hindemith. Sit mest medrivende udtryk finder denne holdning i 4. symfoni, Sinfonia sacra (1941) og i 5. symfoni - "skrevet i krigsåret 1944". Sinfonia sacra udvalgres til indvielsen af Danmarks Radios - dengang Statsradiofoniens - koncertsal (1945), og uropførelsen af 5. Symfoni på ISCM-Festivalen i København (1947) betød et internationalt gennembrud for Vagn Holmboe.

De følgende år melder tvivlen sig hos Holmboe om holdbarheden af hans 'gyldne middelvej'  mellem rabiat modernisme og resignerer nostalgi. Under arbejdet med der stort anlagte klaverværk Suono da Bardo - et variationsværk over en 12-tonerække - opdagede han, at musikken selv havde overskredet grænsen for, hvad der kunne kaldes variation. Det var grænsen mellem det traditionelle værkbegreb og den egenvillige kompositionsproces han havde måttet se i øjnene. Metamorfose kaldte han sin nye, dyrekøbte indsigt, og det har siden været et nøglebegreb til forståelse af hans musikalske univers. Tydeligst kommer det til udtryk i de 3 symfoniske metamorfoser EpitafMonolit Epilog (1956-62), egentlig hans 9. symfoni, men den titel bruger han netop ikke, og det ikke bare af den grund, han selv med let skrømtet undseelighed angiver: "Der findes kun en Niende!". Der skulle dog gå 16 år, før han udsendte sin 'rigtige' 9. symfoni.

Uden at sætte sin personlige integritet over styr har Holmboe i sin senere udvikling kunnet inddrage elementer fra den polske plakatmusik (Lutoslawski, Penderecki) mikropolyfonien (Ligeti) og den amerikanske minimalisme. Ikke så sært endda – fællesnævneren kunne være netop metamorfose.

Fra 1934 til 1965 virkede Holmboe som inspirerende underviser på mange niveauer, de sidste 10 år som professor i komposition ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Han har således både direkre og indirekte øvet en betydelig indflydelse på sin eftertids komponistgenerationer. Han trak sig tilbage i 1965 og har siden levet som free lance komponist, men er fortsat aktiv som inspirator og forbillede for dem, der skal prøve at løfte arven efter ham.

 

STRYGEKVARTETTERNE

Strygekvartetterne indtager en central plads i Holmboes produktion, både kvalitativt og kvantitativt. De i alt 20 kvartetter er blevet til over en periode på 40 år, og de kan således opleves som seismografiske aftegninger af komponistens kunstneriske udvikling. Det årelange samarbejde med Københavns Strygekvartet har gjort det muligt for ham at bruge kvartetgenren som laboratorium for form - og klangeksperimenrer og stadig artistisk forfmelse.

Holmboes kvartetter regnes blandt de væsentligste bidrag til genren i det 20. århundrede. Det stilistiske udgangspunkt er Bartoks kvarterter, mens Holmboe formmæssigt tilstræber en apollinsk klarhed og gennemsigtighed, som er en udfordrende del af arven efter Haydn, genrens ophavsmand.

De første 10 kvarterter er generelt klassicistiske i tematik og formsprog, mens de sidste 10 i højere grad giver plads for klang - og formeksperimenter. Fælles for dem alle er en stærkt personlig ekspressivitet, der både respekterer den håndværksmæssige tradition og skaber rum for det impulsive og uforudsigelige.

Holmboe's l. strygekvartet er skrevet i 1949. Han havde arbejdet med genren siden 1926, men ingen af disse forstudier har været opført. Han debuterede med sin 2. strygekvartet den 23. maj 1949. Aret efter uropførtes hans l. kvartet.

2. Strygekvartet er strengt klassicistisk. Den 3-delte l. sats indledes med et let og graciøst tema i l. violin, akkompagneret af de øvrige strygere. Takten er 12/8, der gradvis omtolkes til 4/4 for derefter at vende tilbage til den oprindelige metrik. 2. sats bæres af et robust, kortfattet motiv. I kontrast hertil udvikles et passioneret tema, men urmotivet er konstant til stede og sætter sig i gennem mod satsens slutning. 3. sats er en veloplagt scherzo, fuld af vittige påfund. Den grundlæggende 6/8-takt omtolkes til 3/4 og senere til 9/8. 4. sats bæres igen af et karakteristisk Holmboe-tema, akkompagneret af 3-stemmigr tremolo. Satsen fungerer som introduktion til finalesatsen, der kan minde om Balkan-musik med sin 5/8-takt og de karakteristiske betoningsskift mellem 2. og 3. slag. Satsen munder ud i en ren C-dur klang.

5. Strygekvartet er et anderledes højspændt værk. 1. satsen bygger på et enkelt kememotiv. der i et Fluenteafsnit perspektiveres med et differentieret polyfont, metamorfoserende modspil, for derefter at vende tilbage i sin oprindelige form mod satsens slutning Dette materiale dukker op igen, både i den efterfølgende Adagio og i den hektiske finale, Energieo, hvor det optræder i en ganske anden atmosfære. Mod slutningen vender indledningsmotivet fra l. sats tilbage. Dette fascinerede værk resumerer en række hidtidige erfaringer og indvarsler samtidig noget helt nyt.

Allerede de skiftende tempobetegnelser i l. sats af 6. strygekvartet indicerer, at meramorfoseprincippet nu også er fuldtud gennemført i kvartetterne. Værket bygger på et sæt motiver, der alle er beslægtede. Særligt markant er den langsomme 3. sats - i virkeligheden en udfoldelse af den indledende Lenttrsats - der kan minde om Mesttrafsnittet i Bartoks 6. strygekvartet. Omtrent midtvejs i Adagitrsatsen opstår et klangfelt, hvor alle 4 instrumenter spiller flageoletter - et parti af næsten overjordisk skønhed, men også en bekendelse til humaniteten og dens forpligtelse på naturen.

Helmer Nørgaard og Sven Erik Werner, 1995

Release date: 
januar 1996
Cat. No.: 
8.224026
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
0730099972628
Track count: 
12

Credits

Optaget i Focus Recording, København, 17. september 1995 (nr. 6) og i Frimurerlogen, København, 19.-20. juni 1995

Producer: Jesper Jørgensen
Teknik: Jesper Jørgensen

Udgiver: Edition Wilhelm Hansen AS, medlem af Koda, Danmark

Coverbillede: Richard Mortensen: "Komposition" (1958)