Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Orkesterværker Vol. 2

Paul von Klenau

Orkesterværker Vol. 2

Susanne Resmark, Odense Symfoniorkester, Jan Wagner

Paul von Klenau (1883-1946) var dansk født, men som ung mand forlod han sit fædreland for at studere og arbejde i Tyskland og Østrig. Hans tidlige symfonier læner sig opad Bruckner, mens senere påvirkninger kom fra både fransk musik og Schoenbergs tolvtoneteknik. Klenau vandt aldrig anerkendelse i Danmark men besad nævneværdige dirigentstillinger i udlandet, blandet andet i Wiens Koncerthus, og var ven af Alban Berg.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
76 min.

Paul von Klenau

Komponisten og dirigenten Paul von Klenau var virksom i Tyskland indtil 1940. At han sine sidste seks leveår, som han tilbragte i Danmark, var en relativt isoleret skikkelse, skyldtes formentlig to forhold.
Det ene er politisk: Klenau havde været virksom i Tyskland i 1930'erne, og Tyskland besatte Danmark under Anden Verdenskrig. Først nu, knap et halvt århundrede efter krigens afslutning, har bølgerne lagt sig så meget, at Klenaus musik kan findes frem og vurderes.
Det andet forhold har at gøre med musikalsk stil og kan belyses ved hjælp af et lille dokument fra Klenaus samtid.
Dokumentet er et brev skrevet af Carl Nielsen til den svenske komponist Wilhelm Stenhammar i juli 1918. Carl Nielsen er blevet bedt om at tilkendegive sin mening om Klenau og ka¬rak¬teriserer ham i brevet som en meget dygtig og teknisk højt udviklet Komponist, der er Herre over hele det moderne tyske Apparat ... [og som] har sit Kram i orden.\ Men både den central¬europæiske indflydelse i Klenaus musik og det, Carl Nielsen omtaler som Klenaus stræben efter at komme fremad i musiklivet, var den toneangivende danske komponist imod. Af brevet lærer man altså, at Klenau nok var en dygtig komponist, men man fornemmer samtidig, at stilistiske uoverensstemmelser mellem Klenau og datidens danske musikmiljø var en væsentlig årsag til, at Klenaus musik først i dag er ved at blive opdaget i hans hjemland.
Trods sit tyskklingende navn var Paul von Klenau nemlig født dansk. Hans grandonkel på morens side var komponisten og organisten A.P. Berggreen, mens det tyske efternavn skyldtes, at faren var af mecklenburgsk adelsslægt. Selv rejste Klenau tidligt fra Danmark til Tyskland, hvor han først studerede og siden skabte sig en karriere, der som virkeområde også kom til at inddrage Wien.
Paul von Klenau blev født i 1883. I 1900 blev han student og påbegyndte studier i komposition og violin ved Københavns musikkonservatorium. Men allerede i 1902 drog han til Berlin for at fortsætte studierne, og ikke før 1940 tog han igen permanent ophold i Danmark, omend han undervejs havde regelmæssig berøring med sit fødeland, blandt andet i kraft af sine nordsjællandske sommerferieophold.
Klenaus usædvanlige karriereforløb gjorde ham til sin tids eneste danske komponist, der blev fuldt integreret i den moderne tyske tradition, men karriereforløbet gjorde ham samtidig upopulær i Danmark. I Tyskland havde han, frem for at skjule, at hans musik i trediverne blev komponeret efter dodekafone principper, forsvaret sig som tolvtonekomponist ved at agitere for sit tolvtonesystem som "totalitært" og dermed parallellisere denne "nyordning" inden for musikken med nazistisk politik. Klenaus sidste opera, tolvtoneoperaen Dronningen, kom op på Det Kongelige Teater efter Klenaus hjemkomst, i 1941; formentlig som den første tolvtoneopera nogensinde opført på den danske nationalscene. Men også omkring denne opsætning var der mislyde, skønt der ikke er fundet noget bevis på, at operaen skulle være sat op efter pres fra besættelsesmagten. Tværtimod gik Det Kongelige Teater helhjertet til opgaven. Operaen fik en pragtopsætning, der rostes af de københavnske anmeldere, og kun enkelte kritiske røster opfattede Klenaus musik som for tysk i stilen til danske ører.
Efter kompositionsstudierne hos Max Bruch i Berlin var Klenaus videre uddannelse foregået i München og Stuttgart hos den konservative Ludwig Thuille og hos den Wagnerbegejstrede Max von Schillings. Studierne førte inden for få år til professionelt virke ved tyske operascener, og dermed var Klenaus løbebane som komponist og dirigent uden for Danmark bestemt. Med sin familie tog Klenau fast ophold i Bayern, hvor han købte et landsted, men det forhindrede ham ikke i som dirigent at rejse meget, blandt andet til England.
Fra opholdene her stammer inspirationen til orkesterværket Jahrmarkt bei London. Denne særegne gråvejrsstemning for orkester er sat i toner med en impressionistisk klangpalet. Formelt set er værket en blanding af symfonisk digt og orkestersang, og i partituret kaldes det for en orkesterfantasi. Det oplyses, at sangstemmen bør synges af en drengestemme, der dog kan erstattes af en alt, ligesom teksten kan synges enten på tysk eller engelsk. Værket er også forsynet med en engelsk titel, Bankholiday - Souvenir of Hampstead Heath, og partituret rummer følgende programnote:
En trist, tåget morgen. En dreng driver sine heste langsomt gennem Hampstead Heath. Han synger: 'Regn, regn, regn og tåge. Der er intet i verden så gråt som tåge. Æbletræerne står i blomst. Og himlen er grå. Der er intet i verden så gråt som tåge. Regn, regn, regn og tåge...' Byen bag ham vågner. Tågen letter, og som han når toppen af bakken, ser han markedspladsen foran sig. Det muntre leben begynder. Karruseller, cirkusudråbere etc. De mange lyde når hans øre... Dagen glider lystigt af sted. Om aftenen passerer han dansehallerne. Månen forsvinder bag skyerne, vinden leger med danserytmerne, og regn og tåge indhylder igen billedet i et gråt slør.
I 1922, året for udgivelsen af Jahrmarkt bei London, blev Klenau knyttet som kordirigent til Wiener Konzerthausgesellschaft. Her fungerede han indtil 1930, de sidste seks år med titel af Konzertdirektor. To år før denne ansættelse i Wien stiftede den flittigt rejsende Klenau Dansk Filharmonisk Selskab i København, og indtil ansættelsen i Wien dirigerede han selv hyppigt orkesterkoncerterne i foreningens regi. Han havde på dette tidspunkt særlig interesse i den franske musik, sådan som Jahrmarkt bei London antyder. Men Klenau var i det hele taget stærkt optaget af tidens moderne musikalske strømninger. Ikke mindst af centraleuropæisk modernisme, og han holdt sig ikke tilbage med hensyn til at lufte den holdning, at Danmark på musikkens område var katastrofalt tilbagestående.
I Dansk Filharmonisk Selskab præsenterede Klenau derfor fra 1920 til 1926 masser af moderne og ny musik for det københavnske publikum: Debussy, Ravel, Skrjabin og englænderen Delius, som han var stærkt begejstret for, samt - allervigtigst - Arnold Schönberg. Dermed spillede foreningen en central rolle i udbredelsen af den moderne musik i Danmark.
Det har ikke kunnet dokumenteres, at Klenau, sådan som det er blevet hævdet, var elev af Schönberg, men der findes brevveksling mellem de to, og der er ikke tvivl om, at Klenau så det som en afgørende opgave at bringe Schön¬bergs musik til det danske publikums kendskab. Det gjorde han i begyndelsen af 1920'erne ved opførelser af Pelleas und Melisande, Verklärte Nacht og Pierrot Lunaire, og kulminationen på anstrengelserne var en invitation til Schönberg, der den 30. januar 1923 på Klenaus opfordring dirigerede sin Kammersymfoni op. 9 og et arrangement for kammerorkester af "Skovduens sang" fra Gurrelieder i København. Også Schön¬berg-eleven Alban Berg og Klenau stod hinanden nær, hvilket dokumenteres af en omfattende samling private breve og postkort dateret mellem 1920 og Bergs død i 1935, der i dag opbevares i Österreichische Nationalbibliothek. Klenau havde med andre ord personlige b&ari"\

Release date: 
august 2002
Cat. No.: 
8.224183
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099988322
Track count: 
12

Credits

Indspillet i Odense Koncertsal 4.-8. december 2000
Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Knud Esmarch
Redigering: Knud Esmarch and Henrik Sleiborg

p 2002 Dacapo Records, Copenhagen
c 2002 Dacapo Records, Copenhagen

Udgiver: Süddeutscher Musikverlag, vertreten durch Alkor-Edition, Kassel (Symfoni nr. 7)

Coverbillede: Vilhelm Hammershøi: "Interiør med ung kvinde set fra ryggen"

randomness