Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Orgelværker

Leif Kayser

Orgelværker

Jørgen Ellegaard Frederiksen

Leif Kayser (1919-2001) was the most prolific Danish organ composer of the twentieth century. Despite this he is not particularly well known. Not least the Concerto per Organo should enjoy a place among the major works of the European organ literature. Each of the works on this CD comes from its own decade and they thus range from the energetic outbursts of young manhood to the serenity of maturity. Once one has got the hang of the distinctiveness of this music, a matchless world of spiritual richness and beauty will open up.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Hvert af stykkerne på denne cd kommer fra sit eget årti og med en spændvidde, der udgør alt fra unge energiske udbrud til modenhedens sindsro
New Classics
Total runtime: 
65 min.
Leif Kayser

Leif Kayser blev født i København 13. juni 1919. Han interesserede sig tidligt for musik og fik sin musikalske opdragelse dels i hjemmet og dels i den katolske Jesu Hjerte Kirke, hvor han sang i drengekor og modtog orgelundervisning.

I 1935 begyndte han på musikkonservatoriet med klaver som hovedfag. Allerede i 1938 fik han sin 1. symfoni uropført med bragende succes. 1942 rejste han til Rom for at læse til katolsk præst; han komponerede dog i samme omfang som tidligere, og hans 3. symfoni blev påbegyndt i Rom.

I 1949 blev Kayser indsat som katolsk præst ved Skt. Ansgar Kirke i København. Her virkede han indtil 1964, hvor hans anmodning om at blive løst fra præstehvervet blev imødekommet. Han hel­ligede sig nu helt og holdent den musikalske karriere, bl.a. som lærer på Det Kgl. Dan­ske Musik­konservatorium.

Kaysers kompositioner dækker alle musikgenrer. Han har komponeret symfonier, koncerter og værker for mange forskellige instrumenter, eksempelvis også accordion og tuba. Hans sakrale musik er mangeartet, men har ofte den gregorianske sang som sit naturlige udgangspunkt. Dertil kommer, at han er den danske komponist, der i det 20. århundrede har begavet orgellitteraturen med flest værker.

Kaysers kompositionsstil kombinerer den danske musiktradition, som den blev grundfæstet i slutningen af det 19. århundrede, med en dybt personlig indgangsvinkel og stillingstagen til det musikalske stof. Det er et faktum, at Kaysers musik generelt er vanskeligt tilgængelig. Den bevæger sig på et højt artistisk niveau med en stor informationstæthed og kompleksitet, som kan stå i vejen for en umiddelbar oplevelse af musikkens egentlige væsen. Men er man først kommet på sporet af denne musiks egenart, vil der åbne sig en mageløs verden af åndelig rigdom og skønhed.

Værkerne

Kirkeruder er skrevet i 1975 som en musikalsk kommentar til Knud Lollesgaards syv glasmosaikruder i Skovshoved Kirkes apsis. De blev uropført i Skovshoved Kirke i november samme år med komponisten ved orglet. Ved den lejlighed indgik de syv satser som frie orgelstykker i en salmekantate. De syv ruders motiv er:

  1. Alfa & Omega
  2. Syndefaldet
  3. Kristus
  4. Påske
  5. Dåben
  6. Livets træ
  7. Alfa & Omega

Værket indledes enstemmigt med et motiv, der som en bølge svinger sig op. En variant af denne figur optræder som tema i 6. og 7. sats, mens den mere sporadisk forekommer i 2. og 5. sats. Det øvrige tematiske stof i Kirkeruder er fra salmemelodier som Fra himlen højt (2., 3., 4. og 5. sats), Se, hvor nu Jesus træder/Min død er mig til gode (4. sats), Nu bede vi den Helligånd (5. sats) samt af det gregorianske Kyrie IV (7. sats).

Hymne til hertug Knud fra 1986 er en lys og venlig parafrase over et stykke dansk gregorianik Gaudet Mater Eccle­sia, en hymne som stammer fra Knud Lavards helgenkårings-ceremoni i året 1170.

Det mærkelige er, at hymneteksten benytter to melodier, som står i hver sin toneart (5. og 8.) hvoraf nr. 2 anvendes til hymnerne Coelestis agni nuptias og Jesu corona virginum; hvordan de to melodier har alterneret, vides ikke, men i Kaysers værk danner de grundlag for både rytmiske og harmoniske kontraster.

Concerto per Organo blev skrevet i anledning af, at Marmorkirken i København i 1965 fik et nyt orgel, og det blev uropført den 1. juli samme år af komponisten selv.

Værket er et af Kaysers mest udadvendte og voldsomme. Kayser viser her orglets musikalske muligheder, som han på mesterlig vis udnytter til det yderste, blandt andet ved en meget raffineret instrumentering. Den spillende er et redskab, orglet den egentlige optrædende – heraf titlen.

Allerede fra begyndelsen af den toccataprægede åbningssats mærker man hvilken urkraft, der ligger til grund for Concerto per Organo. Værkets gennemgående motiver præsenteres straks:

Kvartstablen (a)

Drejenoden (b)

Den stigende/faldende skala (c)

I 2. satsen får livsenergien lov at strømme i en scherzo (ABA-form), der leger med de små intervaller (b). 3. sats er en dansende rondo, hvor ritorneldelen (a) præges af akkordblokke, der kastes rundt i figurer afledt af kvartstabelmotivet; i de virtuose episoder veksles mellem a- og b-stof. Det er som bjerge, der springer eller danser (jvf. Ps. 114). 4. sats er en fuga over c-motivet. Det sørgmodigt vandrende tema udvikles gennem sindrig polyfoni, hvor temaet blandt andet tætføres i omvending og retvending. På højdepunktet når satsen helt ud i 8-stemmighed, inden den igen langsomt dør ud i 1-stemmighed. Med 5. sats’ pludselige indtræden bryder livskraften atter frem: Alle tre temaer bringes på ny på banen i en kraftfuld overledning til den leddelte finale: Et ostinato over det transformerede a-tema ender efter alle tænkelige kombinationer i en tætført 3-stemmig kanon. Et nyt fugatoafsnit sætter ind med et tarantelletema (a). Et par gange tager en fanfareagtig gregoriansk inspireret koral tilløb, inden den til sidst bryder endeligt igennem og sætter et sejrrigt punktum for værket.

For en mere udførlig analyse af værkets aspekter henvises der til Günter Bergers artikel: Der komponist Leif Kayser: Reflexionen zu Struktur und Charakter von “Concerto per Organo” (Særtryk fra Aspekte der Orgelbewegung, 1995 Verlag Merseburger Berlin, Kassel).

Jørgen Ellegård Frederiksen, 2001

Release date: 
august 2001
Cat. No.: 
8.224167
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099986724
Track count: 
13

Credits

Recorded in Helligåndskirken, Copenhagen, in November 2000 and February 2001.
Recording producer: Viggo Mangor
Sound engineer: Viggo Mangor

Organ: Marcussen & Søn 1986. 75 st. IV/P.

Cover picture: Samuel Joensen-Mikines, "Solopgang med figur i forgrunden" (1946)

randomness