Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

En hånd til Holmboe

Katrine Ring
Vagn Holmboe

En hånd til Holmboe

Katrine Ring

Den danske DJ, producer og komponist Katrine Ring er en af de få DJs på verdensplan, som har specialiseret sig i klassisk musik. På dette album remixer og dekonstruerer hun en række kammerkoncerter af komponisten Vagn Holmboe (1909-96)  i en musikalsk gemmeleg, som lader værkerne genopstå i et konstant spil med genkendelse og erindring. Originalindspilningerne af DR UnderholdningsOrkestret og dirigent Hannu Koivula medfølger som bonus-CD.

Køb album Stream

CD

  • 139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
"Cd-udgivelsen er en vigtig debut for den erfarne dj, fordi hun her for første gang lægger navn og ansigt til et cd-cover."
Christian Rimestad, Horsens Folkeblad
"Vellykket eksperiment med store Vagn Holmboe."
Lars Geerdes, Flensborg Avis
"Overgiv dig, gå med på spøgen, og lad dig indfange.", "Det er frækt og frimodigt."
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"Picture a techno surgeon working his splicing skills on works by Philip Glass, and you’ve got just a glimpse of A Hand for Holmboe."
Headphone Commute
Total runtime: 
102 min.
En hånd til Holmboe

Dekonstruktioner af udvalgte kammerkoncerter af Vagn Holmboe

Af Katrine Ring

Hundredeåret for Vagn Holmboes fødsel (f.1909, d. 1996) blev markeret i 2009. Festivalen ‘Holmboe i Horsens', som er en årligt tilbagevendende begivenhed, opfordrede mig til at beskæftige mig med Holmboes musik og opføre min fortolkning af Holmboes værker. Jeg sagde straks ja. Det var en drømmeopgave. Jeg havde på daværende tidspunkt ganske få erfaringer med at remixe og producere klassisk musik. Til gengæld havde jeg mere end 17 års erfaring som dj - heraf tre år med klassisk musik. Så jeg var begejstret, men også meget klar over de udfordringer, der ligger i klassisk -musik for en dj.

Klassisk musik og dj-teknikker
Klassisk musik er ikke formateret eller skabt til dj-brug. Her ligger mange problemer, der skal løses, før man kan håndtere klassisk musik i et dj-mix.

Det første problem er et meget stort dynamisk felt mellem det meget svage, f.eks. en blokfløjte, til det meget kraftige symfoniorkester. Det ene kan man næsten ikke høre, og det andet overdøver alt. Det betyder, at lydniveauet hele tiden skal justeres af dj'en. Der skal konstant skrues op og ned for musikken for ikke at genere publikum.

Det næste problem er, at variationen af instrumenter er så mangfoldig, at det næsten ikke giver mening at tale om dj-venlig klassisk musik. Der er dog et par standarder, som man kan stole lidt på; kammermusik (især barok) og korværker.

Det tredje problem er, at klassiske musikere ikke holder takten! I klassisk musik arbejder man med begrebet puls, hvilket betyder, at tempoet kan ændre sig fra takt til takt af hensyn til det musikalske udtryk. Det er stort set umuligt at beatmixe, dvs. at mixe rytmen fra det ene stykke musik over i det næste over flere takter.

Det fjerde problem er harmonierne. For en dj med rytmisk baggrund er rytmen og tempo det primære, mens harmonier og det tonale er sekundært. Det accepterer man uden videre i fx elektronisk musik, fordi netop rytmen er så bærende, men det går ikke i klassisk musik. Der er alt for mange toner, og et minimum af harmonisk fornemmelse er altså påkrævet.

Det femte problem er så at spille musikken, mens man tager hensyn til alle disse nævnte problemstillinger samtidig!

Musik og funktion
Rock, pop og elektronisk musik til dj-brug har afsøgt en lang række funktionelle løsninger angående produktion af opbygning og lyd.

Det er praktisk at bruge en fast opbygning på et nummer. Når en sang er bygget op omkring en 16- takters konstruktion, er det, fordi det er en gennemprøvet, genkendelig og derfor velegnet struktur for både publikum og dj. Dvs., når der er gået 16 takter, sker der en ændring i musikken, og det markeres af danseren eller dj'en for at skabe en kontakt mellem musik, dans og dj.

Kompression er en funktionel løsning rent lydmæssigt. Dynamikken bliver konstant igennem hele nummeret. Det betyder, at de lydsvage passager, som man knapt kan høre, er med den kraftige kompression løftet op i lydniveau. Samtidig er de kraftige passager dæmpet, så udsvinget mellem svagt og kraftigt er mindre med kompression. Lyden bliver så at sige presset sammen. Visuelt kan det ses i en grafisk waveform, der ligner en stor sort bjælke, fordi nummeret er komprimeret lydmæssigt så meget, at det kan aflyttes og trænge igennem selv på en meget dårlig transistorradio eller på en bilradio.

Sjovt nok er det lige præcis på disse to områder, dvs. struktur og lyd, at der sker en forandring i disse år. Den rytmiske musik og især den elektroniske musik opløser den stramme 16-takters struktur og afprøver andre metoder såsom puls, som vi kender fra klassisk musik. Og den klassiske musik bliver nu i højere grad produceret med kompression, så den netop kan spilles undervejs på bilrejsen eller på transistorradioen eller som en mp3-fil i lav opløsning. Der er stadig flere klassiske kunstnere og komponister, som bevidst bruger kompression på deres indspilninger netop for at kunne matche produktionen på popplader. Med andre ord udveksles der metoder og erfaringer på kryds og tværs af det musikalske spektrum.

Mit valg
Således bevidst om muligheder og begrænsninger valgte jeg at koncentrere mig om kammerkoncerterne. Vagn Holmboe arbejdede med denne orkesterstørrelse over en 17-års periode (1939-1956), hvor han lavede 13 kammerkoncerter for så aldrig siden at vende tilbage til netop det orkesterformat igen. Klangligt og harmonisk er kammerkoncerterne moderne med en stramhed, en enkelthed og melodiklodser, som kan klippes rent i en computer og loopes, og warpes og pastes og alt muligt andet også. De indeholder værdifuldt råmateriale, som er unikt i hænderne på en dj.

Til alt held er samtlige kammerkoncerter blevet indspillet af Danmarks Radios Underholdningsorkester i en serie på fire cd'er og udsendt på Dacapo i perioden 1996 til 1998. Det sikrer en klanglig og produktionsmæssigt overensstemmelse mellem alle kammer-koncerterne, og det er en fordel, hvis mit færdige resultat også skal være lydligt gennemført. Jeg lyttede samtlige kammerkoncerter igennem og udvalgte de egnede numre (eller satser, som det jo hedder i klassisk musik).

At dekonstruere eller at remixe er en musikalsk gemmeleg. Det handler om erindring og genkendelse. Man benytter velkendt musikalsk materiale og laver det om til en ny oplevelse. Vagn Holmboe skriver netop om forholdet mellem erindring og genkendelse i bogen Det Uforklarlige (side 92, Gyldendal 1981):

Mens erindring i sig selv er et entydigt gode, kan genkendelse rumme problemer. Genkendelse kan nemlig blive en åndelig sovepude, dersom tilhøreren stiller sig tilfreds med at møde det velkendte, for da er man ikke interesseret, ja, måske direkte fjendtligt stemt over for nye erfaringer...\

Jeg håber, at tilhøreren vil være interesseret og følge med i den musikalske forandring. Allerede ved første gennemlytning har jeg i hovedet sorteret materialet, klippet alt det kedelige ud og beholdt det stærkeste ved den enkelte komposition. Når jeg fortæller om den proces, er der ofte stærke reaktioner fra mennesker, der holder af klassisk musik, mens yngre lyttere, der er vant til dj- og remixkulturen, umiddelbart forstår fremgangsmåden. Hvad der betragtes som kynisk af en gruppe mennesker, opfattes som naturligt af en anden gruppe.

Der inddrages kun ganske få nye elementer på dekonstruktionerne. Det er alle sammen lydoptagelser af reallyde. Nogle af dem er åbenlyse som fx katten, der spinder, og theen, der hældes på kopper i A Nice Cup of Tea, Please! Eller børnelydene i Avra for Laura eller nyset og grinet i Kaningrin. Ellers har jeg brugt Vagn Holmboe mod ham selv. De valgte lyde og samplinger i et nummer stammer fra optagelsen af den selvsamme sats, så der er ingen forurening af satserne indbyrdes.

Strukturen i de enkelte dekonstruktioner er funktionel. De skal kunne spilles i et dj-mix i et forløb med såvel elektronisk som klassisk musik. Starten på enkelte af numrene kan spilles som en rytmisk effekt. Hvis man lægger en lydeffekt som et ekko eller et delay på den første tone, kan det fungere som en lydbro fra det forrige nummer. Start og slutning på andre numre er svævende indledninger eller udklingninger som et tonalt lag, der kan flettes ind eller ud af en overgang fra et nummer til et andet.

Der er også fravalg. Som dj er det et af de vigtigste tricks at kunne skabe en fest, et rave, en ophidset stemning, som holder dansegulvet i gang: vi kan kalde det ekstase-tricket. Det gør man bl.a. ved at koncentrere sig om loops og beats, dvs. gentagne rytmiske mønstre og et kraftigt, produktionsmæssigt veldefineret beat af en tromme. Det forekom bare ikke passende at indkorporere ekstase-tricket i dekonstruktionerne. Det var fristende at gøre det i Avra for Laura, hvor violinerne kunne lægges ind i en discorytme, men jeg afstod. Interessant nok har Vagn Holmboe selv skrevet om ekstasen i musik fra wienervalse over marcher og folkemusik til rock og beat i bogen Det Uforklarlige (side 88, Gyldendal 1981):

"Ekstasen har ganske sikkert stor psykologisk betydning, men langtfra en tilsvarende musikalsk interesse. For deltagere der søger ekstase er musikkens eventuelle æstetiske kvaliteter underordnede, da de udelukkende vurderer musikken efter den mulighed for at skabe en selvforglemmende tilstand og en psyko-fysisk udløsning. For ikke-deltagere, d.v.s. mennesker, der har bevaret bevidsthed og fornuft og som derfor er i stand til at følge og registerere musik, udebliver muligheden for ekstase, og interessen for den kunstneriske side af sagen, for musikkens mulige kvaliteter, smuldrer hastigt bort i takt med den rytmisk og melodisk endelige gentagelse, der snart føles som en monoton og kedsommelig tomhed."

Udsagnet skal ikke lægges Vagn Holmboe til last. Han kunne næppe have forestillet sig, at housemusik skulle debutere et par år senere i USA, og at techno, som er kendetegnet ved at være repetitiv musik, skulle blive populær for de nye generationer af unge, der netop ønskede rytmisk repetitiv musik af høj musikalsk og kunstnerisk kvalitet. Jeg opfatter da heller ikke hans udsagn som en fordømmelse, men en beskrivelse af smag og behag. Sjovt nok benytter han selv det repetitive i rigelige mængder i droneagtige sekvenser, og det har jeg trukket frem og brugt som motor i numre som Helikopter og Skynd dig!

Samtidig med fejringen af 100-året for Vagn Holmboes fødsel blev 100-året for komponisten Gunnar Berg markeret. Også han er fra Horsens og piberyger ligesom Vagn Holmboe. De har boet i byen samtidig som børn, men musikalsk tilhører Gunnar Berg en helt anden retning. Han er avantgarde, brutal, atonal og vild. Når jeg havde besvær med dekonstruktionerne, legede jeg med lyd, pibesovs, vejrtrækninger, røgringe og æbletobak. Det blev til Vagn og Gunnar ryger pibe. Jeg forestillede mig de to piberygere i kollegial samtale omkring et flygel i et sommerhus ud til Horsens fjord, mens blæsten gled hen over sandet ved stranden.

 

Katrine Ring, København 2012

"\

Release date: 
maj 2012
Cat. No.: 
8.226569
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943656921
Track count: 
18

Credits

 

Bonus CD
Alle tracks er et udvalg fra Dacapos anmelderroste indspilningsserie af alle Vagn Holmboes kammerkoncerter med DR UnderholdningsOrkestret og dirigent Hannu Koivula - samt diverse soloister:

Chamber Concerto No. 1 (8.224038)
Anne Øland (pn)

Chamber Concerto No. 2 (8.224038)
Eva Østergaard (fl) and Mikkel Futtrup (vn)

Chamber Concerto No. 4 (8.224063)
Mikkel Futtrup (vn), Anne Øland (pn) and Niels Ullner (vc)

Chamber Concerto No. 6 (8.224063)
Mikkel Futtrup (vn)

Chamber Concerto No. 7 (8.224086)
Max Artved (ob)

Chamber Concerto No. 8 (8.224086)

Chamber Concerto No. 9 (8.224086)
Mikkel Futtrup (vn) and Tim Frederiksen (va)

----------

Dekonstruktioner, remix og produktion: Katrine Ring
Mastering: Morten Grønvad, Greenhouse FX Studio, august 2011

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Tak til Thor Holmboe, Hjarne Fessel, Edition Wilhelm Hansen,  Holmboe Festivalen i Horsens og Yellow Lounge på Avenue Hotel

CD'en har fået støtte fra KODA's Kollektive Blankbåndsmidler

randomness