Requiem
Requiem
De 500 år, der skiller renæssancemesteren Johannes Ockeghem (c. 1410-97) og den danske komponist Bent Sørensen synes at forsvinde i dette enestående requiem, der både dramaturgisk og musikalsk udgør et samlet forløb efter idé af dirigenten Paul Hillier. Værket forener sine stilistiske modsætninger i et udtryk, som på en gang opleves tidløst og nærværende i det GRAMMY-vindende vokalensemble Ars Nova Copenhagens blændende fortolkning under Hilliers direktion.
1 | I Responsorium: Memento mei Deus (Sørensen) | 2:15 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
||
5 | d. Lacrimosa (Sørensen) | 5:22 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
||
9 | VIII Benedictus (Sørensen) | 5:43 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
||
12 | XI In paradisum (Sørensen) | 7:01 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
2 | II Introitus (Ockeghem) | 4:51 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
||
3 | III Kyrie (Ockeghem) | 4:31 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
||
6 | V Graduale (Ockeghem) | 5:54 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
||
7 | VI Tractus (Ockeghem) | 8:15 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
||
11 | X Offertorium (Ockeghem) | 9:40 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
4 | IV Sequentia: a. Rex tremendae (plainchant) b. Recordare Jesu pie (Sørensen) c. Juste judex (plainchant) - | 5:04 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
8 | VII Sanctus (Sørensen, Ockeghem, Monteverdi) | 1:34 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
10 | IX Agnus dei (plainchant) | 1:16 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
BENT SØRENSEN
af Jens Brincker
Bent Sørensen (f. 1958 i Borup på Sjælland) begyndte sin musikalske udvikling som folkemusiker, og først da han var 25 år, tog han springet fra selvlært til konservatorieuddannet komponist. 1983-87 studerede han på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med bl.a. Ib Nørholm som lærer, og 1988-1990 fortsatte han på Det jyske Musikkonservatorium hos Karl Aage Rasmussen og Per Nørgård.
Allerede som studerende gjorde Bent Sørensen sig gældende med tre strygekvartetter Alman, Adieu og Angel's Music, der kom på cd med den engelske Arditti kvartet i 1990 - året før hans officielle debut som komponist. Det blev en flyvende start på en karriere, der i de mellemliggende 20 år har bragt Bent Sørensen stort set så langt, som en dansk komponist tør drømme om: Indeha-ver af Nordisk Råds Musikpris, kompositions-professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, operapremiere på Det Kgl. Teater, gæstekomponist ved fornemme internationale musikfestivaler og bestillinger fra førende internatio-nale ensembler er kun nogle af de milepæle, som karrieren byder på.
Når det er gået så hurtigt og så godt for Bent Sørensen, hænger det sammen med, at han allerede som konservatoriestuderende trådte frem som fuldt færdig og original komponist. En række værker fra slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 90'erne slog hans navn fast nationalt og internationalt. Foruden de tre nævnte strygekvartetter er det værker for kammerensemble som Les Tuchins, Clairobscur, Shadowland eller The Deserted Churchyards fra årene 1986-90. I 1990'erne fik de følgeskab af værker for orkester, kor og soli som The Echoing Garden og The Bells of Vineta eller violinkoncerten Sterbende Gärten, der fik Nordisk Råds Musikpris.
Fælles for disse værker er, at de stilistisk peger frem i kraft af en personlig tilegnelse af den moderne musiks virkemidler. Og at de samtidig viser tilbage gennem en fascination af det forgangne eller forglemte, der ofte kommer til udtryk allerede i værktitlerne. Bent Sørensen søger inspiration i den kultur, han er rundet af. I en forladt kirkegård eller i en døende have. I Selma Lagerlöfs beskrivelse af byen Vineta, der dukker op af havet én gang om året og forsvinder igen.
Et hovedværk der både afrunder denne periode og viser frem mod det nye årtusinde er Seven Longings, der kombinerer syv værker komponeret mellem 1989 og 2001 til en koncert i 22 satser\. Her skaber Bent Sørensen en helhed af ældre instrumentalværker som klaverværket The Masque of the Red Death fra 1989 eller violinsoloen The Lady of Shalott fra 1993 og nyere vokalværker, der foregriber operaen Under Himlen fra 2003. De syv værker står med hver deres individualitet, men de forenes af en dramaturgi, der gør helheden til en syntese af monodrama og instrumentalteater.
Længslen efter at skabe en helhed af nyt og gammelt, af ukendt og velkendt, spores allerede i Bent Sørensens tidlige værker. Den indfries i 2000-årene med værker som Seven Longings og Requiem. Og den virker stadig som en drivkraft i hans søgen mod nye udtryksformer.
Efter mødet med det traditionelle og traditionstyngede operahus ved uropførelsen af Under Himlen på Det Kgl. Teater i 2004 fortsatte Bent Sørensen og hans librettist Peter Asmussen samarbejdet med nye former for musikteater i Sounds Like You for skuespillere og orkester, der blev uropført under Bergen Festspillene 2009. Og i 2011 ved festivalen i Huddersfield og SPOR festivalen i Aarhus fulgte Saudades Inocentes [Uskyldige længsler] for tre herrestemmer, guitar, accordeon og "et landskab af højttalere". Her skildrer Bent Sørensen og kurator Anna Berit Asp Christensen i installationens form tre livsaldre og deres "uskyldig[e] længsel efter en umulig sammensmeltning - ikke nødvendigvis med et andet menneske - men som det umulige i at smelte sammen med tilværelsen - sig selv - og derigennem blive et helt menneske."
2011 blev også det år, hvor Bent Sørensen efter ti år som kompositionspro-fessor forlod Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Men næppe for at nyde et langt otium som emeritus. Nye inspirationer, bl.a. fra sydamerikansk musik, og nye projekter kræver nu hele hans tid.
Requiem i tid og rum
"Mit arbejde med Requiem på det seneste har ... primært bestået i, at få Bent Sørensen - anno 1985 - og Ockeghem til at hænge sammen i 2007."
Sådan karakteriserede komponisten Bent Sørensen den opgave, som dirigenten Paul Hillier stillede ham overfor, da han bad ham skabe en helhed af den Requiem-messe, som Johannes Ockeghem komponerede i sidste halvdel af 1400-tallet, og nogle Requiem-satser, han selv havde komponeret mellem 1985 og 2005. Opgaven var både stilistisk og dramaturgisk, for et requiem er ikke kun et kunstværk. Det er også ramme om og højdepunkter i en kirkelig handling, som for de fleste mennesker har en særlig følelsesladet og højtidelig stemning: Begravelsen hvor man tager afsked, og hvor følelserne presser sig på, når præsten tier, og musikken taler.
Bent Sørensen er meget opmærksom på dramaturgien i sit værk. Han indleder med responsoriet Memento mei Deus (skæring 1, komponeret 2007) som et præludium, hvor koret i en vekselsang anråber Herren "fra dybet", mens kisten står foran alteret. Så begynder selve gudstjenesten med Ockeghems to satser: Introitus, hvis indledningsord Requiem [hvile] har givet navn til hele messen (skæring 2), og Kyrie (skæring 3). Ockeghems satser er mere end 500 år gamle, men man kan stadig med den romerske kirkes "salmebog" Graduale Romanum i hånden genkende de melodier, som han udsmykker i sine satser.
Efter kyriets anråbelse fortsætter Ockeghem den liturgiske rækkefølge med satserne Graduale og Tractus. Men Bent Sørensen afbryder ham og skyder sekvensen Dies Irae ind før Graduale. Dies Irae var ikke optaget i gudstjenesten på Ockeghems tid, men siden Mozart, Berlioz og Verdi er den blevet et uundværligt led af en requiem-messe. For Bent Sørensen er den et centralt led i helheden, og skildringen af dommedag er dramaets højdepunkt. Han vælger to afsnit fra midten og slutningen af teksten: Recordare pie Jesu (skæring 4, komponeret 2002), der minder os om Jesu død på korset, og Lacrimosa dies illa (skæring 5, komponeret 1985), der fremmaner dommedag, synderes fortabelse og de retfærdiges frelse. De to satser indledes og forbindes af de tilhørende tekster og melodier fra den gregorianske messe.
Så vender vi tilbage til Ockeghem og hans tid med satserne Graduale (skæring 6) og Tractus (skæring 7). Ockeghem følger her gregorianske melodier, der ikke mere bruges til requiem-messen. F.eks. er hans Tractus en udsættelse af salmen Sicut cervus, der nu synges ved barnedåb - og i den danske folkekirke f.eks. ved kongelige bryllupper. Derfor kan begyndelsen lyde bekendt.
Ockeghem fortsætter med kollekten Offertorium, men igen sætter Bent Sø-rensen kunstneriske hensyn over liturgiske. Han vil skabe sammenhæng, og det gør han med den nykomponerede helligprisning Sanctus (skæring 8, komponeret 2007) og Benedictus (skæring 9, komponeret 2005), som leder over til nadversalmen "O, du Guds lam", Agnus Dei, der synges i den gregorianske udgave fra vore dages romerske dødsmesse (skæring 10). Først efter Agnus Dei kan Ockeghem slutte sin del af gudstjenesten med Offertoriet (skæring 11). Og Bent Sørensen kan runde af med syndsforladelsen In Paradisum (skæring 12, komponeret 2002), der ledsager kiste og følge ud på kirkegården.
Det er ikke kirkemusik i liturgisk forstand Bent Sørensen har skabt med sin sammenføjning af Ockeghems og egne værker. Men det er heller ingen collage af enkelte satser. Ockeghems og Sørensens requiem er et sammenhængende forløb, hvor hvert led har sin strategiske placering i en handling med begyndelse, midte og slutning. Det stiller krav til en musikalsk sammenhæng mellem satserne, der kan overvinde de stilistiske forskelle, som 500 års afstand mellem Ockeghem og Sørensen nødvendigvis betinger. I få ord kan afstanden beskrives som en udvikling fra melodi til klang. Ockeghems satser er først og fremmest melodiske, født af den gregorianske melodik som udsmykkes og suppleres med nye modstemmer. Klangen kommer i anden række som en vekslen mellem lyse og mørke stemmer, der ofte kombineres som afrunding af et tekstafsnit.
Den musik, som Bent Sørensen havde komponeret før requiem-projektet, altså satserne Recordare (2002), Lacrimosa (1985) og In Paradisum (2002), er derimod klangligt orienterede med cluster-lignende akkordvirkninger, der udtyndes, fortættes og brydes som bølger mod hinanden. Hans melodier opstår snarere som resultat af klangene end som grundlag for dem.
Fællesnævneren for disse modpoler bliver den gregorianske enstemmige sang som Bent Sørensen indfører i den centrale sekvenssats (skæring 4) og i Agnus Dei satsen (skæring10). Det virker, som om Bent Sørensen forestiller sig den gregorianske sang sunget i et rum med uendelig efterklang. Tonerne bliver hængende i rummet og samler sig til cluster-klange. Det bliver tydeligt i den indledende gregorianske melodi Rex tremendae (skæring 4 forfra): Mod overgangen til den flerstemmige sats forgrener den sig til en flerstemmighed, der glider over i den efterfølgende, klangmættede Recordare sats fra 1985 (skæring 4, 0'17" - 0'37"). Og i slutningen af Recordare satsen sætter den efterfølgende gregorianske Juste judex ind, mens korets endnu synger det sidste ord af Recordare (skæring 4, 3'45" - 3'55"). Her udtyndes klang til melodi.
Allerede det nykomponerede Responsorium (skæring 1) med tekst fra klosterliturgien forbereder os på denne glidende overgang fra melodi til klang. Munkene synger teksten tostemmigt i brede melodiske vendinger, mens de lyse stemmer føjer sig til som søjler af klange under vejs. Og Bent Sørensen anskueliggør sammenhængen mellem melodi, rum og klang i værkets anden nykomponerede sats, Sanctus (skæring 8), der "skal fungere som en rumlig bevægelse, så koret fysisk kan bevæge sig ud i en cirkel omkring publikum. De enkelte sangere bringer toner med sig ud i rummet, en enkelt tone bliver flyttet af en enkelt sanger fra et sted til et andet."
"Jeg går næppe, men alligevel synes jeg at komme langt", siger Parsifal i Wagners opera. "Du ser, min søn, til rum bliver tiden her", svarer Gurnemanz ham.
Som hos Wagner forvandles tid til rum i Bent Sørensens og Johannes Ock-eghems requiem. De 500 år, der skiller de to komponister, forsvinder i et rum udspændt af melos og klang. Derfor er Bent Sørensens og Johannes Ockeghems requiem en helhed, der hænger sammen både dramaturgisk og musikalsk. En helhed der stilistisk spænder over mere end 1000 år fra den gregorianske sang over den parisiske dødsmesse i slutningen af 1400-tallet til tolkningen af de traditionelle tekster i det 21. århundrede. Og et værk der forener de stilistiske modsætninger i et udtryk, som på en gang opleves tidløst og nærværende.
Jens Brincker er tidligere lektor i musikvidenskab, Københavns Universitet.
(Bent Sørensen er citeret fra introduktionen til requiet i programmet for Sound Around festivalen 2007.)
"\