Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Carion spiller Koppel - Blæserkvintetter

Herman D. Koppel
Anders Koppel
Benjamin Koppel

Carion spiller Koppel - Blæserkvintetter

Carion

Herman, Anders og Benjamin Koppel - tre danske komponister, tre generationer (far, søn og barnebarn) og tre vidt forskellige bud på moderne musik for blæserkvintet - fra Hermans fintfølende musikalske kubisme over Anders' mere diverterende stil til Benjamins moderne musikalske fusion af klassisk, jazz og salsa. Alle stilarterne appellerer til den legende og eksperimenterende kvintet Carion, som på denne debut-CD virkelig viser sin kunstneriske bredde. 

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 44.1kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
"De tre aktuelle blæserkvintetter fra Koppel-familien vender og drejer sig mellem intense følelser og bratte opbremsninger, mellem humørsyge og smukke blæserguirlander."
Jens Povlsen, Morgenavisen Jyllands-Posten
"Eine wertvolle Bereicherung des Bläser-Repertoires, gespielt von einem großartigen, spielfreudigen Ensemble."
Bayerischer Rundfunk - BR Klassik (radio)
"Godt gået her!"
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"The recordings and the performances by the (nearly) sinister-sounding ensemble Carion are excellent."
Jonathan Woolf, MusicWeb International
"Die Mitlieder des Carion-Bläserquintetts verwandeln alles Notierte kunstfertig und oft solistisch brillierend in berückende Tonmalereien und bescheren große Hörfreude."
Diether Steppuhn, Ensemble
"Carion-Bläser-quintetts verwandeln alles Notierte kunstfertig und oft solistisch brillierend in berückende Tonmalereien und bescheren grosse Hörfreude."
Diether Steppuhn, Ensemble
"Das sind originelle Facetten tonaler Koppel-Stilistik, die fürs Repertoire der Kammermusik attraktiv bleiben."
Hans-Dieter Grünefeld, Musik & Theater
Total runtime: 
43 min.
Blæserkvintetter i tre generationer 

af Esben Tange

Som henholdsvis far, søn og sønnesøn er det familiære slægtskab nært imellem -Herman D. Koppel, Anders Koppel og Benjamin Koppel. Derimod er musikken i
de tre komponisters blæserkvintetter vidt forskellig.

I sin Sonatine for Blæserkvintet fra 1932 har den 24-årige Herman D. Koppel skabt et lyrisk værk, der med en fokusering på de grundlæggende musikalske byggeklodser mest af alt fremstår som et fintfølende stykke musikalsk kubisme. Anders Koppels Sonatine for Blæserkvintet fra 2002 er i højere grad diverterende musik, der tilfører den klassiske blæserkvintet humør og frisk luft i kraft af en stærk inspiration fra bl.a. italiensk folke-musik og commedia dell'arte figurer. Og i sin Krazy Kat Music fra 2000 har Benjamin Koppel med inspiration fra George Herrimans surrealistiske tegneserieunivers skabt en musikalsk fusion, hvor klassisk musik møder jazz og salsa.

Med disse tre vidt forskellige musikalske udtryk har Herman D. Koppel, Anders Koppel og Benjamin Koppel på hver deres måde været med til at udvide den musikalske spændvidde for den klassiske blæserkvintet.

For alle tre komponister gælder det, at de ikke har gennemgået en traditionel konservatorieuddannelse i komposition. I stedet er deres kompositoriske virke i høj grad vokset ud af et liv som udøvende professionelle musikere. Herman D. Koppel var fra sin debut i 1930 og helt frem til få år inden sin død i 1998 en af Danmarks førende og mest flittige koncertpianister. Anders Koppel har som organist i bl.a. rockbandet Savage Rose, verdensmusikorkestret Bazaar og i en række jazz-ensembler præget den danske rytmiske scene i mere end 40 år. Og Benjamin Koppel slog allerede i midten af 1990'erne sit navn fast som en af Danmarks mest vidtspændende jazzsaxofonister.

Erfaringerne fra koncertscenen præger især Anders Koppels Sonatine for Blæserkvintet og Benjamin Koppels Krazy Kat Music, der begge er karakteriseret af en høj grad af artistisk brillans. I begge værker er det musikalske drama nært forbundet med en særlig koncerterende kvalitet, hvor den enkelte musikers tekniske ydeevne udfordres til det yderste i kraft af både krav til solistiske præstationer og til et intenst krævende samspil.

Herman D Koppel: Sonatine for Blæserkvintet op. 16 (1932)

Herman D. Koppel er i en søgende fase, da han i december 1932 komponerer sin Sonatine for Blæserkvintet op. 16. Tidligere på året har Koppel komponeret Musik for Jazzorkester og Klaverkoncert nr. 1, der både er præget af en rytmisk pågående stil beslægtet med Bartók og en dyrkelse af det virtuose, som ellers havde trange kår i en tid hvor \Den nye saglighed" spillede en vigtig rolle i musiklivet. Men i Sonatine for Blæserkvintet, som bliver uropført marts 1933 i Unge Tonekunstneres Selskab, er udtrykket først og fremmest lyrisk. Og så er der en betydelig inspiration fra Carl Nielsen, som Herman D. Koppel kendte personligt, og som med sin Blæserkvintet fra 1922 skabte et af de vigtigste kammermusikværker i det 20. århundrede.

Første sats Allegro moderato af Sonatine for Blæserkvintet er bygget op over nogle musikalske moduler, der gentaget igen og igen i en let vuggende taktart signalerer en ubekymret væren. Her er tale om en naturforankret musik, hvor kærligheden til musikkens helt enkle byggesten er i fokus. Det gælder for eksempel den flittige brug af et af de mest grundlæggende musikalske intervaller, tertsen, der bl.a. træder frem som en musikalsk signatur i satsens afsluttende fløjtemotiv.

I anden sats Andante quieto er enkelheden endnu mere påfaldende, da kvintettens to dybe instrumenter, horn og fagot, gentager de to samme toner igen og igen. Udtrykket er klagende, og satsen kulminerer i en hjerteskærende klarinetsolo, der vidner om at der brænder en smertefyldt længsel under den umiddelbart kølige nordiske overflade hos den unge Herman D. Koppel.

Også sidste sats Allegro ma molto quieto er påfaldende rolig. Ganske vist introducerer Koppel en legende tone, da han lader de 5 blæsere fabulere frit over et lille drejemotiv. Men i stedet for at lade satsen kulminere i en festlig finale, vælger Herman D. Koppel, med en reprise af første sats' enkle fløjtemotiv, at lade musikken lukke sig om sig selv og pege ind i den natur, som både musikken og vi mennesker er bundet til.

Anders Koppel: Sonatine for Blæserkvintet (2002)

Da Anders Koppel i vinteren 2002 komponerer sin første og hidtil eneste blæserkvintet skriver han kort forinden skuespilmusik til Holbergs Maskerade. Og i en naturlig forlængelse af arbejdet med at karakterisere Holbergs teatralske figurer er Anders Koppel i blæserkvintetten inspireret af den italienske teaterform commedia dell'arte.

Udtrykket i kvintetten er først og fremmest diverterende, og i første sats Moderato er det især den farverige tjenerfigur Harlekin, der spøger i musikken. De enkelte instrumenter træder skiftevis frem som gestiske figurer i et dukketeater, hvilket bl.a. giver klarinetten mulighed til at fare op som en hystade godt hjulpet på vej af netop det instruments store dynamiske register. Og med et stadigt skiftende tempo, der veksler fra det fortravlede til øjeblikke af rolig dvælen, er grundkarakteren lunefuld.

I anden sats Andante sostenuto står tiden pludselig stille. Dissonerende akkorder holdt i pianissimo skaber en isnende stemning, og med minutiøst placerede toner i det høje register giver fløjten sig til kende som korte lysglimt på en nattehimmel. Oboen indtager hovedrollen med en klagende melodi, og selv om denne undervejs sættes fri i en kadence, er atmosfæren fortsat præget af vemod. Som en fortabt Pjerrot, der ensomt stirrer på de kolde stjerner en frostklar nat.

Anført af en stolt spankulerende piccolofløjte og med en marcherende Tarantella -åbner Anders Koppel i sidste sats Allegro con brio døren til den italienske folkemusik, som i århundreder har kunnet høres, når et lokalt blæserkorps marcherede gennem gaderne på en festdag. Undervejs er der dog indlagt intermezzi, hvor der i korte passager gives prøver på den symfoniske bredde, som blæserkvintettens instrumenter også besidder. Dermed gives der også et godt eksempel på, hvor frit Anders Koppel bevæger sig mellem forskellige musikalske traditioner. Og det, der især står tilbage, er oplevelsen af en egen musik, der er båret af en høj grad af selvfølelse, og som på en befriende måde ikke er bange for det karikerede.

Benjamin Koppel: Krazy Kat Music (2000)

I forlængelse af det banebrydende arbejde med crossoverensemblet Mad Cows Sing komponerer Benjamin Koppel i år 2000 Krazy Kat Music til den hollandske rørbladskvintet (obo, klarinet, saxofon, basklarinet, fagot) Calefax. Som i flere andre værker i perioden er Benjamin Koppel her inspireret af kunstfærdige tegneserier. I dette tilfælde er det amerikanske George Herrimans striber Krazy Kat (1913-44), der på samme tid udmaler et sjovt og et dystert univers, og hvor hovedpersonen Krazy Kat bevarer en ukuelig livsgejst til trods for, at han igen og igen får en mursten i hovedet!

Helt i tråd med den naivistiske streg i Krazy Kat indrammer Benjamin Koppel Krazy Kat Music med en enkel letflydende musik, som er holdt i en inderlig højtidelig tone. Til gengæld er værkets hurtige hovedafsnit fortættet af især rytmisk energi, da hver enkelt stemme i kvintetten har et eget individuelt liv, der i samspil med de øvrige stemmer skaber en sindrig kammermusikalsk prisme. Ved både at benytte sig af de klassiske blæseres virtuose spilleteknik og af den perkussive kraft, som er til stede i meget rytmisk musik, skaber Benjamin Koppel her en sjældent intens musik. Det kommer f.eks. frem i slutningen af værkets hurtige hoveddel, hvor en heftigt swingende boogie-woogie har karakter af et pointillistisk ridt, hvor en tæt regn af accentuerede toner indgår i et finmasket netværk.

Krazy Kat Music bygger i høj grad på en legende tilgang til musik, da de enkelte deltagere i det musikalske kollektiv ofte har mulighed for at kommentere og påvirke helheden med et personligt twist. Men samtidig er det også et moderne surrealistisk kunstværk, da Benjamin Koppel bryder det traditionelle musikalske billede med f.eks. indskudte skæve taktarter, hvor den vante musikalske puls pludselig forrykker sig og hensætter den opmærksomme lytter i både fryd og forundring.

Esben Tange er cand. mag. i musik- og medievidenskab. Redaktør og koncertvært i DR P2. Kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festivalen.

\

Release date: 
april 2013
Cat. No.: 
8.226107
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943610725
Track count: 
7

Credits

Indspillet i Christians Kirke, København, 1.-4. marts 2012
Optaget af Micropascal, www.micropascal.dk
Producer og teknik: Torsten Jessen
Mastering: Torsten Jessen

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Dacapo Records og Carion takker Augustinus Fonden samt Kong Frederik og Queen Ingrids fon for humanitære og kulturelle formål (i dag Kronpris Frederik og Kronprinsesse Marys fond)

randomness