Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kammermusik med klaver

Gunnar Berg

Kammermusik med klaver

Erik Kaltoft, Signe Asmussen, Torben Snekkestad, John Ehde, Kenneth Larsen, Arne Balk-Møller, Niels Ullner, Søren Monrad, Per Morten Bye

Den danske komponist Gunnar Berg (1909-89) var en del af det internationale, modernistiske miljø i efterkrigstidens Europa, og hans musik er først for nylig for alvor blevet kendt og anerkendt i hjemlandet. Denne premiereindspilning af en række af Bergs kammermusikværker med klaver fra 1950erne og 60erne byder på usædvanlige instrumentkombinationer med bl.a. saxofon, trompet, basklarinet og marimba samt hovedværket Tøbrud (Thaw) fra 1961, hvis titel med tiden kan siges at have fået symbolsk betydning i forhold til den fornyede opmærksomhed omkring komponisten.

Køb album Stream

CD

  • 139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 44.1kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
"The performances here are stunning."
Ira Byelick, American Record Guide
"The melodic contours rather defy you to grasp their shape but they are full of potential energy"
Peter Quantrill, Gramophone
Total runtime: 
61 min.
Gunnar Bergs kammermusik med klaver  af Jens Rossel
 

2009 var 100-året for Gunnar Bergs fødsel og blev begyndelsen på nyopdagelse og nyvurdering af denne danske komponist som en af den internationale musikalske modernismes betydeligste repræsentanter i dansk musikliv. Ved over 50 arrangementer i Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz, Finland, Ukraine, USA, Kina, Frankrig, Nordirland og Skotland blev der spillet, fortalt og skrevet om Bergs musik i et omfang, som han ikke oplevede i sin levetid, og hans tegninger blev udstillet, hans musik udgivet på noder og cd.

Gunnar Berg blev født i St. Gallen i Schweiz den 11. januar 1909. Hans danske far døde i 1914, og Bergs opvækst i Schweiz og i Danmark var præget af sygdom og mange miljømæssige omskiftelser uden megen kontakt med musik. I 1934 afsluttede han en handelsuddannelse på Købmagerskolen i København, selv om Wagners Tannhäuser på Det kgl. Teater i 1931 havde været en så afgørende oplevelse, at det stod klart for Berg selv, at musikken måtte blive hans levevej. Sommeren 1932 cyklede han fra København til festspillene i Salzburg, hvor han blev optaget på den østrigske musikkritiker Paul Stefans kursus på Mozarteum. Det gav adgang til prøver, koncerter og kurser og til afgørende førstegangsmøder med musik af bl.a. Debussy og Stravinskij. Berg vendte tilbage til Salzburg i 1935, hvor han fik adgang både til orkesterprøver med Arturo Toscanini og Bruno Walter og til Herbert von Karajans dirigentkursus.

De to ophold i Salzburg blev af skelsættende betydning for Bergs musikalske orientering og holdning, der placerede ham nærmere en europæisk musikkultur end en specifik dansk-nordisk. De var uden tvivl også med til at sætte studiet på musikkonservatoriet i København i 1936 i relief; et initiativ til oprettelse af en studiekreds for ny musik blev mødt med en sådan afvisning fra konservatoriets ledelse, at Berg ved undervisningens ophør i slutningen af 1936 forlod konservatoriet. Herefter studerede han klaver hos den jævnaldrende komponistkollega og pianist Herman D. Koppel og fra 1943 hos Elisabeth Jürgens, en usædvanlig pædagogisk begavelse, svensk af fødsel, men i en menneskealder bosat i København.

Bergs første værker stammer fra midten af 1930'erne - med Ti japanske træsnit for sang og klaver fra 1938 som hans første hovedværk. Under besættelsen var Berg aktiv i modstandsarbejdet, og efter befrielsen engagerede han sig i musikpædagogiske projekter i adskillige flygtningelejre i Danmark og gav koncerter med egne værker, klassikere og nyheder som musik af Stravinskij, Satie og Honegger på programmet.

I januar 1945 præsenterede Berg sig som komponist i København uden at vinde gehør for sin musik, og han begyndte at forberede sig på at drage udenlands. I efteråret 1948 rejste han til Paris for at studere hos Arthur Honegger og Olivier Messiaen. Opholdet blev af næsten 10 års varighed og fik afgørende betydning for hans udvikling som komponist. I 1952 blev han gift med den franske pianist Béatrice Duffour, og bryllupsrejsen gik til feriekurserne for ny musik i Darmstadt, hvor mødet med Karlheinz Stockhausen blev en bekræftelse på holdbarheden og aktualiteten af Bergs egne musikalske eksperimenter. Parret gennemførte en række koncertturnéer rundt omkring i Europa med tidens førende komponister på programmet, og efter at Bergs i 1957 og 1958 med støtte fra det franske udenrigsministerium havde gennemført en koncertrække i Tyskland og i Skandinavien, slog de sig ned i Danmark, hvor de var blandt de første til at introducere den musikalske modernisme. I løbet af en årrække realiserede de et enestående musikpædagogisk projekt med ophold, foredrag og koncerter på danske højskoler. Fra 1965 boede de i Lindved gl. Skole mellem Horsens og Juelsminde, som blev et usædvanligt kultursted, hvor egnens befolkning ofte blev inviteret til koncerter med ny og klassisk musik. Et par år efter Béatrice Bergs død i 1976 rejste Gunnar Berg rundt i Europa og slog sig i 1980 endeligt ned i Schweiz, hvor han oplevede en betydelig interesse for sin musik. Han døde i Bern den 28. august 1989.

Kun yderst sjældent ledsagede Gunnar Berg sin musik med analytiske eller forklarende kommentarer: Mine værker må stå for sig selv, og de må svare for sig selv\, var hans holdning.

I 1972 formulerede han et musikalsk credo:

Den absolutte frihed er ingen frihed

Amelodik betinges af melodi

Arytme er rytmisk bevægelse

Atonalitet er uden lyd, thi lyde vil skabe tonalitet

Kunstværkets strenghed er ikke enkel,

        er ikke kompleks

             - strenghed er alt

                                 i begrænsning

Blandt hans efterladte papirer befinder sig imidlertid talrige papirlapper med kolonner af tal og bogstaver, tonenavne og angivelser af styrkegrader og varigheder. Dette materiale giver et indblik i hans kompositionsværksted og bekræfter det begrænsede antal analyser af Bergs værker, som har søgt at kortlægge hans arbejdsmetode efter 1950. Hans udgangspunkt var Olivier Messiaens opdeling af den tempererede skalas tolv kromatiske toner i grupper, de såkaldte ‘modi med begrænsede transpositioner', men udvidet til at gælde alle musikkens parametre. Resultatet er en minutiøst udregnet strukturering af varigheder, tonehøjder, styrkegrader og instrumentation - netop et hovedtema i Darmstadt i 1952. Gunnar Berg beskrev sin metode som statisk, og han talte om spilleregler, hvor han ved hjælp af teknikker som spejling, krebsevending og transponering etablerede et grundmateriale, som han ordnede på en sådan måde, at han kunne ‘skære' de enkelte satser ud.

Selv om Berg kom for sent i gang med klaverspillet til at opnå en egentlig karriere som pianist, havde erfaringerne ved klaveret afgørende indflydelse på hans kompositoriske tænkning, sådan som den fandt udtryk i klaverværkerne - lige fra de talrige pædagogiske småstykker til de fire virtuose koncerter med orkester: Essai acoustique, Frise, Pour piano et orchestre og Uculang. De to store soloklaverværker - Eclatements og Gaffky's - er begge af et omfang, der placerer dem blandt de mægtigste bidrag til dansk klaverlitteratur i sidste halvdel af det tyvende århundrede.

Denne cd rummer nogle af Bergs kammermusikværker med klaver fra en 20-års periode, som lader tilhøreren følge komponisten bagud fra den modne 60-årige til den mand på 39, der efter lange tiders omskiftelighed i 1948 ankom til Paris for at studere hos Arthur Honegger.

TRONQUÉ pour marimba, violoncelle et piano - Vejle 1969

Vejle var hurtig til at vise interesse for Béatrice og Gunnar Berg efter deres ankomst til Danmark. Folkebladet anmeldte Bergs første koncert på Uldum Højskole i 1958 og fulgte Bergs virke gennem årene, senest ved et stort interview den 17. april 1982 - Gunnar Bergs sidste med en dansk journalist. Fire markante koncerter med musik af Berg blev afholdt i Vejle i hans levetid. Hovedskikkelsen bag disse initiativer var lærer Ib Planch Larsen, den dynamiske formand for Vejle Musikforening af 1963, hvis indsats for den nye musik vakte opsigt. Med støtte fra Statens Kunstfond fejrede musikforeningen Bergs 60-års fødselsdag ved en direkte radiotransmitteret koncert på Vejle Teater den 20. april 1969 med musik af Berg og Stockhausen. Til lejligheden havde musikforeningen bestilt et nyt værk af Gunnar Berg: Tronqué for klaver, xylorimba og cello, der blev fremført af Béatrice Berg, Suzanne Ibstrup og Jørgen Friisholm på de tre instrumenter.

Titlen på værket stammer fra det franske verbum tronquer, der betyder at fjerne noget, forkorte eller reducere. Titlen har utvivlsomt relation til den måde, Gunnar Berg har behandlet det serielle materiale på i dette værk. Noget er fjernet eller skåret væk, og tilbage står for eksempel en torso, en træstub, en keglestub - eller inden for musikken en septim, når man reducerer oktaven med en sekund. Netop den lille septim spiller en afgørende rolle i Tronqué, der åbner med en for Berg på den tid usædvanlig sprød og raffineret klang. I musik kan man imidlertid også arbejde med ‘trunkering' ved at modstille lange og korte toner/lyde, og det er, hvad Berg gør i dette stykke, også i den måde værket begynder på og fortsætter. Efter den indledende, stilfærdigt søgende musiceren i alle tre instrumenter hamrer klaveret til med korte toner, og så er tæppet gået for en scene, hvor instrumenternes idiomatiske kvaliteter smukt spilles ud mod hinanden inden for rammerne af ægte kammermusik. Celloen synger og sukker og dvæler, mens klaveret ud over at levere stedvise dybe toner som en art fundament mest flyver med marimbaen i raske byger af korte toner og akkorder. Til stykket er forbi, og celloen er tilbage, hvor den begyndte, nemlig på øverste strengs egen tone, ‘a' - men nu anderledes bestemt (fortissimo, med bue og pizzicato), ikke tøvende (mezzoforte con sordino). Ringen er sluttet, men vi er ikke rigtig, hvor vi var før: Der er gået en tid, og noget er sket undervejs. Tronqué er tilegnet Vejle Musikforening.

TØBRUD - Stockholm, Oslo og København 1961

Uropførelsen af Cinq études pour double orchestre à cordes (1955-56) på Nordiske Musik-dage den 8. september 1960 i Stockholms Konserthus med Sveriges Radio-orkester førte til en betydelig interesse for Gunnar Berg i de radikale nordiske musikkredse. Den svenske koncertforening Fylkingen tog initiativ til en portrætkoncert i samarbejde med søsterforeningerne DUT i København og Ny Musikk i Oslo. Bergs nykomponerede Tøbrud til et digt af den danske modernist Ivan Malinovski (1926-1989) blev programsat og uropført ved koncerten på Moderna Museet i Stockholm den 6. november 1961 og gentaget i Universitetets Aula i Oslo den 8. november. De udøvende var Helle Halding (sang), Tage Scharff (basklarinet), Niels Nielsen (violin) og Béatrice Berg (klaver). Den planlagte uropførelse af Tøbrud ved DUT-koncerten på Statens Museum for Kunst den 22. oktober var blevet aflyst på grund af sygdom, men københavnerne fik efterfølgende - med Tamás Vetö ved klaveret og Pelle Gudmundsen-Holmgreen som signalør - en smagsprøve den 28. januar 1962 i Falkonér Centret ved den såkaldte "Nedrustningsfest" efter demonstrationerne mod foreningen Moralsk Oprustnings Formosa-kinesiske gæstespil Dragen ved årets begyndelse. Det var ganske utilsigtet, at det kun blev til en smagsprøve, men Bergs musik og Malinovskis digt blev bogstaveligt talt hylet ud af det talstærke publikum, der var samlet for at fejre resultatet af en demonstration, ikke for at lytte til ny musik og digtekunst.

Digtet Tøbrud er det næstsidste i Malinovskis gennembrudsværk Galgenfrist, der var udkommet i 1958. Som oversætter var Malinovski en betydelig kender af ny russisk litte-ratur, og der er ingen tvivl om, at hans Tøbrud henviser til den russiske forfatter Ilja Ehren-burgs roman, som kom til at lægge navn til hele udviklingen i Østeuropa efter Stalins død i 1953 og navnlig partikongressen 1956. Trods digtsamlingens titel, Galgenfrist, som leksikalt betyder en kortvarig udsættelse af noget uundgåeligt og ubehageligt og oprindeligt henviser til tidsrummet mellem dødsdommen og dens eksekvering ved hængning i galgen, anes der altså en optimisme.

Musikken åbner med en række sprængninger, der lægger op til det tredelte digts begyndelse: "Den nat sprang hudens æg / den sidste klædning / klirrende som is / det tolvte slag / faldt som en pest / fra neonhimlen / antændte dette kloster". Den pest, der falder fra den oplyste himmel og sætter verden i brand, og det inferno, der indvarsles med klokkens tolvte slag, associerer til atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i 1945. De udløste en verdensomspændende frygt for et atomragnarok; en frygt, som i begyndelsen af 60'erne i Danmark førte til påskemarcherne mod atomvåben, der samlede tusinder. Tøbrud er en moderne digters og moderne musikers genfortælling af det menneskeskabte syndefald, men uanset hvor barske livsvilkår, mennesket og verden udsættes for, er der en ukuelig, uovervindelig vilje til liv.

Gunnar Bergs Tøbrud er tilegnet Hans Christian Steen Hansen (1902-1974), som var leder af modstandsgruppen "Dannevirke", der holdt til i Admiral Gjeddes Gård i St. Kannikestræde 10 i København. I 1943 blev Hansen arresteret, og som en tysk reaktion på folkestrejken i 1944 blev han og 28 andre fanger sendt til kz-lejren i Neuengamme, men nåede hjem med de hvide busser kort før krigens slutning. Fangenskabet havde da mærket ham for resten af livet. Både Berg og Malinovski var aktive i jødetransporterne til Sverige i 1943 og i modstandsbevægelsen.

‘... POUR VIOLON ET PIANO' - Viborg og Uldum 1960

Højskolen i Uldum blev tidligt et af ægteparret Bergs centrale tilholdssteder, da de i 1957 besluttede at bosætte sig i Danmark. I Uldum fandt Bergs musikvenner, som aktivt medvirkede til at give dem udfoldelsesmuligheder i Danmark: højskoleforstander Johannes Laursen Vig og hans hustru Edith; førstelærer Tage Rossel og hans hustru Ina, samt læge Vagn Vogensen og hans hustru Gunhild - alle åbnede de deres hjem for -Gunnar og Béatrice Berg.

‘... pour violon et piano' er tilegnet Ina og Tage Rossel og blev til samtidig med det store klaverværk Gaffky's. Den første version af værket er dateret Uldum juli 1959, det færdige manuskript Viborg januar 1960. Uropførelsen fandt sted ved ovennævnte DUT-koncert den 22. oktober 1961 på Statens Museum for Kunst, som for komponisten Ib Nørholm var en glædelig begivenhed. I sin anmeldelse i dagbladet Information den 23. oktober 1961 skrev han: "Ved anden overhøring forekom den overordentligt komplicerede violin- og klaverduo tillige at være koncertens mest tungtvejende og ekspansive værk, frodigt og indholdsmæssigt som formelt overmåde originalt."  DUT indsendte værket til ISCMs internationale jury, og det blev - sammen med Per Nørgårds Fragment VI - antaget til opførelse ved ISCM-festivalen i København 1964. Som ved uropførelsen blev det spillet af Niels Nielsen (violin) og Béatrice Berg (klaver) den 29. maj 1964 på Glyptoteket.

Gunnar Berg viser sig i ‘... pour violon et piano' fra sin strengeste, mest ubønhørlige side med et udtryk, der er karakteristisk for den musikalske modernismes komplekse gestik, sådan som den bl.a. viser sig i brug af kvarttoner. 

‘... POUR DEUX VIOLONCELLES ET PIANO' - Genève og Berlin 1958

Tilblivelsen af Pour deux violoncelles et piano og klaverværket Gaffky's fortæller om Bergs rejse- og koncertaktiviteter i foråret 1958. Den 7. januar 1958 i Odd Fellow Palæets lille sal i København gav Béatrice Berg sin første offentlige koncert i Danmark, og den 31. januar optrådte Bergs i Hamburg. Gaffky's 1 er komponeret marts 1958, dels i Berlin, hvor Bergs besøgte Boris Blacher, som Gunnar Berg havde mødt ved Seminar in American Studies i Salzburg i 1950, dels i den lille svejtsiske alpeby Leysin, hvor Bergs opholdt sig hos vennerne Bernard et Andrée Courvoisier fra Genève. Celloværket er komponeret i Genève og Berlin og er tilegnet Bernard et Andrée Courvoisier.

‘... pour deux violoncelles et piano' er i tre satser. Førstesatsen er noteret i ¾, men er bestemt ikke nogen vals! Aggressive femstemmige atonale akkorder i klaveret dominerer klangbilledet, mens de to cellostemmer smyger sig om hinanden med anvendelse af kvarttoner. Den længere og langsomme midtersats i 4/4 begynder i en melankolsk stemning, der med stigende intensitet vokser til et aggressivt udtryk for så at vende tilbage til satsens udgangspunkt. Sidstesatsen er som førstesatsen hurtig og motorisk, men mere gennemsigtig. Klaveret spiller overvejende enkelttoner; cello 1 er noteret i 2/4, cello 2 og klaveret i 5/8, og det giver satsen en fluktuerende karakter.

‘... pour deux violoncelles et piano' blev uropført 18. oktober 1973 i Danmarks Radio af Alf Petersen og Jørgen Friisholm (cello) og Suzanne Ibstrup (klaver)

PROSTHESIS pour saxophone et piano - Neuilly-sur-Seine 1954

Efter brylluppet i 1952 bosatte Béatrice og Gunnar Berg sig i en lille pavillon på 70 Boulevard Maurice Barrès i Neuilly-sur-Seine, hvor de samlede Paris' musikalske avantgarde til huskoncerter. For første gang i længere tid havde Berg adgang til arbejdsbord og instrument, og det gav mulighed for større projekter - heriblandt bryllupsgaven til Béatrice, Essai acoustique for klaver og orkester fra 1954.

Prosthesis er komponeret januar-februar 1954, og sammen med Cosmogonie for to klaverer (1952-53) og Filandre for fløjte, klarinet og violin (1953) er det en af Bergs første kompositioner efter tilegnelsen af den dodekafone kompositionsteknik i 1950. Cosmogonie er Bergs første egentlige serielle værk, og dets græske titel - læren om universets tilblivelse - røber, at der var rigtig meget på færde for Berg. Efter års eksperimenteren havde han endelig fundet frem til de musikalske værktøjer, hvormed han kunne realisere sine musikalske visioner.

På titelsiden af Prosthesis skrev Berg et citat af Platon: 

"Quand une unité a été ajouté à une unité cette adjonction est cause du deux".

(Når en enhed føjes til en enhed, så er denne tilføjelse dobbelthedens årsag)

Citatet tilskrives Sokrates og optræder to steder (97a og 101c) i Platons Phaidon, hvor Sokrates, i de sidste timer i fængslet inden han skal drikke den dødbringende skarn-tydesaft, fortæller om livet og sjælens udødelighed og uforgængelighed.

Prosthesis er tilegnet vennen, den franske musikforsker og filosof Fred Goldbeck (1902-1981), som Berg mødte i 1949 sammen med John Cage. Tilegnelsen røber ikke den konkrete baggrund for Platon-citatet, men det er nærliggende at antage, at Platon har indgået i de musikalske og filosofiske samtaler og overvejelser, der førte Berg frem til hans specielle talbaserede serielle kompositionsmåde og til Prosthesis, der betyder ‘tilføjelse'. Titlen kan således hentyde til det at bringe to forskellige instrumenter sammen - saxofonen som en tilføjelse til klaveret, eller omvendt. Men den kan også hentyde til en af Messiaens kompositionsteknikker, beskrevet i "Technique de mon langage musical" (1944).

De to stemmer i Prosthesis er meget forskellige. Saxofonstemmen er melodisk, dynamisk og rytmisk rigt differentieret med udbredt anvendelse af kvarttoner; klaverstemmen er i modsætning dertil statisk, og den er klangligt karakteriseret ved stadige gentagelser af både enkelttoner og tunge atonale akkorder gennem hele værket, som afrundes af saxo-fonen alene. Prosthesis blev uropført ved en DUT-koncert på Statens Museum for Kunst i København den 30. marts 1974 af Christian Ancher Grøn (saxofon) og Anker Fjeld Simonsen (klaver).

PIÈCE pour trompette, violon et piano - Paris 1949

Gunnar Berg ankom 22. november 1948 til Paris. Den 21. december skrev han til Elisabeth Jürgens om sin første time hos Arthur Honegger: "Denne ene lektion var pariserrejsen værd ... " og videre, at "Hos Messiaen blev Stravinskijs Sacre du Printemps gennem-analyseret ..." og "Nogle uger senere fik jeg oplyst, at man agtede at opføre flere af mine værker ved en publikumskoncert i Pierre Schaeffer's Studio d'Essai - radiotransmitteret - på Honeggers anbefaling." Fra denne koncert noterede musikologen Edmond Costère: "Gunnar Berg, Studio d'Essai, sang, klaversonate, fængslende musik, højst særpræget, sikker originalitet som måske skyldes en vis knudret karakter, der udmærker den. Hold øje med ham!"

Dørene til de musikalske avantgarde-miljøer i Paris stod altså åbne, og Berg fik hurtigt kontakt til komponister som Darius Milhaud, Jean-Étienne Marie, André Jolivet og John Cage. Møderne med nye musikalske udtryk fik ham til at revidere eller skrinlægge sine tidligere værker, så trompettrioen er reelt det første nye værk, han komponerede i Paris. Den er også det sidste værk, inden han i 1950 med Suite for solocello tilegnede sig den dodekafone kompositionsmåde. I Pièce finder man da også træk, der peger både fremad og bagud i Bergs produktion. Stykket åbner med en melodisk dialog mellem trompet og violin, hvor trompeten introducerer en rytmisk accelererende figur,  der får tematisk og strukturbærende status. Klaveret træder ind med staccerede 6-8 stemmige atonale akkorder, som kendes fra klaverstykkerne Pierres solaires fra 1943 og Sonate for klaver fra 1947. Først hen imod slutningen optager klaveret melodisk stof via den karakteristiske figur og ligestilles med trompeten og violinen. Pièce blev uropført ved en koncert i Aarhus Unge Tonekunstnere den 29. marts 1973 af Tony Åstrand (trompet), Ove Vedsten Larsen (violin) og Erik Kaltoft (klaver).

Jens Rossel er medstifter af Arbejdsgruppe Gunnar Berg og har gennem mange år været aktiv i dansk musikliv som konsulent og formidler, bl.a. for Aarhus Symfoniorkester, Dansk Musik Informations Center, Kunststyrelsen og Region Sjælland.

"\

Release date: 
januar 2012
Cat. No.: 
8.226547
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943654729
Track count: 
8

Credits

Indspillet på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, Odense, i juni 2009 (Tronqué), september 2009 (Prosthesis) og april 2010 (Tøbrud, ... pour violon et piano, ... pour deux violoncelles et piano)
Producer: Claus Byrith
Teknik: Claus Byrith

Coverbillede: Tegning af Gunnar Berg
Grafisk design: Denise Burt

Forlag: Edition Switzer (Tøbrud, Pour violin et piano, Prosthesis) og Arbejdsgruppe Gunnar Berg, www.gunnarberg.dk

Denne udgivelse er er blevet til i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole