Rued Langgaard

Rued Langgaard havde en af de mest bemærkelsesværdige karrierer – og måske også det største musikalske talent - i dansk musik. Langgaard blev af sine kunstnerisk-anlagte forældre opdraget til at have et ærke-romantisk og religiøst-filosofisk forhold til kunst. Dog var Langgaard ikke døv over for musikkens moderne udvikling og førte sit senromantiske tonesprog ud i så store, originale og ekstreme områder, at det ikke længere kunne bibeholde sit romantiske grundlag. Dette førte til to lange kompositionspauser i Langgaards liv og en efterfølgende produktion af værker, som bevidst var anakronistiske.

Den danske musikverden så skævt til Rued Langgaard - et ensomt og excentrisk menneske – der som den eneste dansker konsekvent dyrkede senromantikken i sit kompositoriske virke. I 1940 blev Langgaard for første gang engageret i et officielt embede, som organist i Ribe Domkirke, langt væk fra hovedstadens musikliv. Og dér levede han som et bittert menneske indtil sin død, hvor han betragtede Carl Nielsen som indbegrebet af alt, hvad der var galt med datidens musik. Ikke desto mindre finder man musikalske træk af Nielsen i Langgaards mest moderne værker.

Rued Langgaard komponerede over 400 værker, hvoraf mange er indspillet for og udgivet af Dacapo: Samtlige 16 symfonier og mange orkesterværker, hans 6 strygekvartetter, klaver- og orgelværker, sange og det religiøse vokaldrama Antikrist. Først i slutningen af 1960erne åbnede man øjnene op for Langgaards ofte enestående musikalske tonesprog. Og der er stadig store værker af Langgaard, som venter på at blive uropført.

Læs mere om Rued Langgaard og hans musik på www.langgaard.dk