Celebration

CD (free shipping)

  • CD
    111,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
  • Studio Master
    FLAC 24bit 44.1kHz
    71,20 kr.
Wayne Siegel

Celebration

I 60 minutter tager fire robotmusikere kontrollen med et gigantisk orgel – uden menneskelig indgriben. Den californiskfødte komponist Wayne Siegel (f. 1953) er en pionér inden for computerbaseret musik. I storværket Celebration befinder vi os i Reykjavik, hvor Hallgrímskirkja-orglets fire manualer styres af fire virtuelle musikere, der alle er ivrige efter at udtrykke sig individuelt, men samtidig er programmeret til at spille sammen. Islandske salmer og livedata fra en vejrsatellit fortolkes af de virtuelle organister, hvorved menneskets kultur og vores planets klima bliver indlejret i hver en tone, vi hører.

k
Vælg foretrukket format til download af track.
ET ANTROPOCÆNT AUTOMATON?

af Sanne Krogh Groth

Wayne Siegel (f. 1953) er komponist og professor i elektronisk musik og siden 1986 leder af DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik) i Aarhus. Siegel er født i Los Angeles og kom i 1974 til Danmark for at studere komposition hos Per Nørgård. Siegel har siden boet i Danmark, hvor han fra begyndelsen af 1980’erne har været foregangsmand inden for udviklingen af elektronisk musik og computerbaseret komposition. Interessen for teknologiens potentialer og muligheder blev stimuleret tilbage i Siegels barndom, som han fortæller sådan her om:

“Som amerikaner plejer jeg at drille mine meget danske børn ved at fortælle dem, at jeg er vokset op i fremtiden. Påstanden skal selvfølgelig underbygges med eksempler fra min barndoms dagligdag: Bilerne havde alle automatgear og nogle havde trykknapper i stedet for en gearstang. Vores køleskab havde en indbygget isterningfabrik, så der altid var rige forsyninger af isterninger, uden at man selv skulle hælde vand op i bakker. Og den dag vores elektriske dåseåbner gik i stykker, troede min mor, at vi ikke ville kunne få noget at spise før elektrikeren havde ordnet den. Sådan var livet i Californien i 1960’rne!” (Wayne Siegel i et interview til Dansk Musik Tidsskrift, 2001-2002).

Om Siegel stadig befinder sig i fremtiden, skal jeg ikke kunne sige. Men den fascination og udvikling af teknologiske virkemidler, som han her beskriver, er flyttet med ind i hans arbejde som komponist. Orgelværket Celebration er ingen undtagelse.

Stedsspecifik abstraktion

Celebration (2014) er et værk for computerstyret kirkeorgel, bestilt af og skabt til den spek-takulære Hallgrímskirkja i Reykjavik, der med sin højde på 73 meter er blandt Islands største bygninger. Byggeriet af kirken påbegyndtes i 1945 og blev først endeligt færdiggjort 41 år efter i 1986. Kirken er opkaldt efter den islandske digter og præst Hallgrímur Pétursson (1614–1674), der med sine 50 ’Passsionsalmer’ over Jesus’ lidelseshistorie er internationalt anerkendt og huskes som en af de største digtere i Islands historie. Det var i forbindelse med 400-året for Halgrímurs fødsel, at værket Celebration blev bestilt og opført.

I værket integrerer Siegel karakteristika fra dette særlige sted på flere måder: For det første er kirkens enorme orgel det eneste instrument, vi hører. Instrumentet, der er fra 1992, har en -højde på 15 meter og en vægt på 25 tons, fire manualer, 72 registre og 5275 piber. I værket høres brudstykker af seks islandske salmer med melodier kendt fra Hallgrímurs ’Passionsalmer’, som alle er på kirkens faste musikalske repertoire ved gudstjenester eller ved andre af kirkens ritualer. Optagelsen, vi hører på CD’en, er naturligvis også fra kirken. Siegel valgte at lade den finde sted i nattetimerne, så risikoen for trafikstøj eller lyde fra kirkens besøgende blev mindst mulig. I nærværende indspilning er det derfor ikke stedets konkrete, sociale og funktionelle karakteristika, der integreres, men i stedet anvendes stedet i en musikhistorisk kontekst og som et instrument for kompositionen. En komposition, der nok refererer til ekstramusikalske lag, men som i sig selv også dyrker og udfordrer musikkens abstraktion. Siegel har efter indspilningen forklaret: “Men værket er i høj grad også beregnet til offentlig fremførelse. Uropførelsen skete eksempelvis i dagtimerne dagen efter indspilningen. De to ’opførelser’ blev vidt forskellige, da musikken komponeres på ny hver gang. I denne sammenhæng er CD-udgivelsen dokumentation af en enkelt version eller et eksempel på et værk, som kan have et uendeligt antal versioner.”

En umenneskelig musiker og en upålidelig komponist

Lytter vi til Celebration, høres umiddelbart også lyden af et meget stort orgel. Musikkens form er bygget op af små fragmenter i forskellige stilarter – fragmenterede melodistumper, minimalistiske gentagne forløb, brudte akkorder, dramatiske droner m.m. Alle manifesteres de af hver deres karakteristika, men bliver efter kort tid hurtigt nedbrudt og forvandlet til nye strukturer. Der optræder derfor noget uroligt over formen. Noget, som gør os i tvivl om skaberens egentlige karakter og hensigt – og hvor det er, at han, hun eller det vil have os hen. Også musikeren bliver svær at placere. Orglets fire manualer betjenes samtidig, hvilket gør udførelsen til en overmenneskelig handling. Handlingerne er gestiske, men ikke fysisk mulige for en organist, ligesom formforløbet fornemmes men ikke virker kausalt opbygget. Siegel har forklaret baggrunden for værket således:

“Orglets fire manualer spilles af fire selvstændige autonome virtuelle musikere. De har hver især en ’viden’ om, hvordan man spiller forskellige typer musik. Der findes også tre ’overdommere’, som fortæller, hvornår der skal skiftes spillemåde (algoritme), toneart og registrering. Skiftene sker ikke samtidigt, da hvert forløb skal afsluttes først. Når de fire virtuelle musikere får at vide fra overdommerne, at de for eksempel skal skifte kompositionsalgoritme, siger de “ja ja, det skal jeg nok, men jeg skal lige spille færdig først”. Derfor skifter de ikke samtidigt. De kan med en vis selvstændighed hver især spille efter forskellige algoritmer, i forskellige tonearter, med forskellige dynamiske angivelser, men de vil have en tendens til efterhånden at blive enige og spille sammen, inden de kommer væk fra hinanden igen. Jeg har forsøgt at skabe et system, nærmest et økosystem, hvor disse autonome virtuelle musikere kunne udfolde sig.”

Klangfarverne i værket er under konstant forvandling og henleder undervejs, med bredt favnende klangflader og ekstremt hurtigt spillede motiver, lytterens tanker til musik fremført af en tidlig analog synthesizer. Værkets fremtrædelse bliver derfor en penduleren mellem kirken, som et konkret sted på den ene side, og musikkens abstrakte rumlighed på den anden. Det er en fremførelse, som på den ene side er baseret på en menneskelig gestus og på den anden som et automaton, en maskine, der her sætter hus og instrument i scene som et almægtigt musikinstrument, der spiller uafhængigt af menneskelige handlinger.

Tager vi konteksten – det religiøse tekstforlæg, kirken og kirkeorglet – med i denne betragtning, kan dette greb ses i relation til middelalderens fascination af automata, hvor deterministiske maskinelle forløb blev opført af mekaniske maskiner for at illustrere og begribe almengyldige spørgsmål om eksempelvis liv og død eller om menneskets naturlige identitet over for dets individualitet. I Siegels tilfælde kommer der noget lignende i spil, men det er med sine mange formbrud og afbrudte forløb, forårsaget af dette ikke-deterministiske automaton, måske nærmere en begribelse af verden som værende i fluks og forandring, frem for en mere forklarende gengivelse, som det kendes fra middelalderens automata.

Musikerrobot og vejrgudsdirigent

Ser vi på de teknologiske løsninger, der ligger til grund for værket, ligger en sådan tolkning i tråd med de valg, komponisten har taget gennem kompositionsprocessen. Celebration er baseret på kompositoriske idéer og teknikker, som Siegel udviklede i forbindelse med 12-timers installationen Everyone Talks about the Weather (2013), skabt til orglet i Symfonisk Sal i Musik-huset Aarhus. Gennem et tidligere bekendtskab med instrumentet under udarbejdelsen af en orgelkoncert (2012) havde Siegel erfaret, at Klais-orglet i denne sal var noget særligt, idet det er udstyret med en slags digital båndoptager, som kan spille digitale optagelser af orgelspillet gennem instrumentet selv. Ved at ’hacke’ sig ind i denne enhed kunne Siegel få orglet til at spille – ikke ved at sætte organisten til at trykke på manualer, tastaturer og pedaler, men ved hjælp af sin computer. Samme tilgang er gældende for orglet i Hallgrímskirkja.

Siegel har til begge kompositioner udviklet et program, en algoritme, der skaber både rytmer, melodier og harmonier gennem et særligt generativt system, hvor computeren er med til at definere detaljer i de enkelte forløb. En del af dette forløb var de allerede omtalte seks salmer. Til den overordnede musikalske algoritme knyttede Siegel data, der løbende blev hentet ind fra en vejrsatellit, som DMI (Dansk Meterologisk Institut) havde hjulpet ham med at komme i forbindelse med. Forandringer i skyformationer og vindforhold i Nordeuropa var således med til at påvirke musikken i samme øjeblik, den blev skabt under selve opførelsen. Hver opførelse bliver på denne måde unik, idet den både påvirkes af vejret og af komponistens algoritme, der er baseret på “styret tilfældighed”. Med andre ord: Forløbene, der genereres og udvikles ved computerens algoritme, indeholder ukontrollerbare elementer, ligesom de data, der hentes ind fra vejrsystemet, naturligvis også er forskellige fra dag til dag. Siegel selv forklarer det således i sin programnote til Celebration: “Reglerne sættes af komponisten, mens de generative algoritmer konstant og endeløst genererer og transformerer værket uden menneskelig intervention. Data fra vejrsatellitten bliver fodret direkte ind i computerprogrammet og brugt til at styre algoritmerne. Kort sagt: Vejret diriger musikken, mens det er computeren, der komponerer den.”

Værket spænder derfor mellem Siegels indgroede teknologifascination, der, som citatet i tekstens begyndelse fortæller, peger helt tilbage til den tidlige barndom i LA, og til en fascination af det ukontrollerbare, som både genereres gennem komponistens algoritmer og ved at tage en ustabil faktor ind som vejret.

Min tolkning kan måske strækkes så langt, at Siegels automata er et udtryk for verden i den antropocæne tidsalder, hvor natur, kultur og dermed også teknologi ikke længere er skarpt adskilte fænomener, men nu betragtes som organiske enheder, hvor hver en faktor har indvirkning på den anden. Komponisten har sat reglerne, men trækker sig herefter tilbage og ser til, hvorledes verden, som han har designet den med alle dens tilfældigheder, ulykker og lykketræf, arter sig, når algoritmen er sat i gang.

Sanne Krogh Groth er ph.d. i musikvidenskab fra Københavns Universitet (2010). Hun er for tiden lektor i musikvidenskab ved Lunds Universitet, hvor hun ud over at undervise forsker i performative aspekter af kunstmusik- og lydkunstpraksisser i det 20. og 21. århundrede. Hun er derudover siden 2011 ansvarshavende redaktør for onlinemediet Seismograf.org.

Release date: 
juni 2017
code: 
8.226595
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943659526

Credits

Indspillet i Hallgrímskirkja, Reykjavík, 24. oktober 2014
Producer og teknik: Wayne Siegel
Mastering: Morten Mogensen

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design.dk

Celebration er en bestilling fra Hallgrímskirkja med økonomisk støtte ffra Statens Kunstfond. Uropførelsen blev støttet af Hallgrímskirkja og Dansk Komponist Forenning

Dacapo takker Dansk Komponist Forening / KODAs kulturelle midler for økonomisk støtte til produktionen