Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kammermusik

Finn Savery

Kammermusik

Anne Mette Stæhr, Svend Winsløv, Finn Savery, John Kruse, The Synergie Guitar Quartet

Finn Savery er en alsidig musiker og komponist. Gennem hele sin karriere har han været aktiv som udøvende jazzpianist og klassisk komponist. Han har et udogmatisk forhold til musikalske stilarter og komponerer i et bredt område mellem tonal tradition, europæisk modernisme, folkemusik, populærmusik, jazz og rock. Denne CD byder på Saverys kammermusik, som rummer de mest koncentrerede udtryk for hans kunstneriske personlighed, såvel spændstigheden og humor som artistisk kunstfærdighed og lyrisk følsomhed.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
63 min.
Finn Savery og hans kammermusik

Savery blev berømt som musical-komponist, især med Teenagerlove (1962), men var allerede forinden et kendt navn som både komponerende og udøvende jazzmusiker. En stor del af hans kompositioner forener jazzimprovisation og nedskrevet musik, men de gennemkomponerede værker og især kammermusikken, der er repræsenteret på denne cd, rummer de mest koncentrerede udtryk for hans kunstneriske personlighed, såvel spændstighed og humor som artistisk kunstfærdighed og lyrisk følsomhed.

Efter uddannelse i klaver og studier i kom--po-sition hos Niels Viggo Bentzon ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1953-60 tog -Savery kurser i Darmstadt, New York og -Boston. Han var blandt de første i sin generation, der beskæftigede sig med tolvtonekomposition og seriel musik; værket Afsnit I-II fra 1966 er således inspireret af og skrevet for fløjte, bratsch, guitar, marimba, vibrafon, samme besætning som Pierre Boulez’ berømte Le marteau sans maître.

Savery har blandt andet været medlem af Dansk Komponist Forenings bestyrelse og Statens Kunstfonds tonekunstudvalg og er modtager af Statens livsvarige kunstnerydelse.

Af værkerne på denne plade er guitar-kvartetten Synergie det mest udadvendte. Variationer for klarinet og strygekvartet forbinder kontrapunktisk elegance med musikantisk livfuldhed. Strygekvartet nr. 2 og Trio for klarinet, cello og klaver spænder videst i udtryksmidler og rummer både dybsindige og komplicerede afsnit. Til støtte for dem, der ønsker at fordybe sig i disse to værker, er der i beskrivelserne angivet varigheder for nogle af vendepunkterne i musikkens forløb.

Strygekvartet nr. 2

Både den foregående og den efterfølgende af Saverys tre strygekvartetter er mere enheds-prægede og i øvrigt kun halvt så lange. Den første fra 1956 viser Saverys daværende optagethed af tolvtonemusik, mens nr. 3 fra 1990 er beslægtet med hans jazzkompositioner.

Den firstemmige 1. sats begynder med lange, indbyrdes forskudte toner, der konstant danner harmonisk spændte afstande (store septimer). Fra en mørk, tilbageholdt begyndelse åbner udtrykket sig med et lyst, drømmende tema i lettere tempo, spillet to gange. Efter et kort eftertænksomt indskud 1’36 vender temaet tilbage; dette gentages 2’48 med indskuddet i højere toneleje og temaet i dybere toneleje end før, nu videreført i dvælende gentagelser af temabegyndelsens lille terts i tre forskellige tonelejer samtidig. Til slut spilles en enkel, pentaton melodi, der klinger af det fjerne Østen og minder om temaet i det forudgående forløb.

  1. sats falder i tre dele. Yderdelene består af pentatone figurer udfoldet i blidt vuggende seksdelt takt. Midtvejs i første del 1’17 skifter grundskalaen, og figurerne bliver mere markante. 2’33 begynder midterdelen i energisk firefjerdedelstakt; den er i sig selv tredelt med et midterafsnit fra 4’18 i roligere tempo og yderligere underdelt i episoder adskilt af korte ophold. Episoderne fremtræder som en slags variationer uden tema og skifter harmonisk mellem durskalaer og kromatik, rytmisk mellem mere og mindre komplicerede forhold mellem de fire stemmer, der fletter sig ind i hinanden med kantede bevægelser som styret af en kompliceret abstrakt proces, i stærk kontrast til de organisk virkende yderdele. Sidste del fra 5’18 er længere end den første og figurerne mere varierede; også her sker der et skalaskift og hen imod slutningen endda en vekslen mellem skalaerne.

Celloen indleder 3. sats med en enstemmig udlægning af 1.satsens drømmende melodi. Bratschen forvandler den til et kromatisk tema på fire rytmisk ens linjer, der vendes og drejes. Dette tema varieres melodisk og rytmisk, så det mest genkendes på den kantede profil og det firskårne metrum: først af andenviolin ledsaget af bratsch, så af førsteviolin ledsaget af de to forrige og fra 3’44 en fri fortsættelse støttet af celloen, der genoptager temaet i endnu to variationer forstyrret af kollegernes stadig ivrigere palaver. Efter en sidste heftig stigning fra 5’36 falder de omsider til ro med de dvælende tertser fra slutningen af 1. sats, nu videreført i selve temaet. Satsen slutter med den pentatone melodi, hvis kontur har dannet baggrund for værkets temaer.

Kvartetten er bestilt til Kontra Kvartetten af Frederiksborg Amtsråd og Statens Kunstfond, komponeret 1983 og uropført i Hørsholm Kirke samme år.

Trio for klarinet, cello og klaver

Værket er i tre omtrent lige lange dele uden ophold imellem, men tydeligt adskilt og indbyrdes stærkt kontrasterende.

De indledende akkorder præsenterer førstedelens harmoniske grundkarakterer: to kromatiske akkorder munder ud i en tredje, der kombinerer to treklange inden for en molskala. På grundlag af den skala begynder klarinet og cello en duet af rolige, indbyrdes forskudte, trinvis stigende melodilinjer, der skal udføres with warmth. De bliver imidlertid forstyrret af stadig heftigere figurer og kromatiske akkorder i klaveret, der efter et kort fælles espressivo 1’19 fører sin kraftudfoldelse til et højdepunkt. Klarinet og cello vender tilbage 2’36 med en gentagelse af espressivo-slutningen fra deres duet. Efter nogle alarmerende udbrud i alle tre instrumenter citerer klaveret fra 3’39 duettens begyndelse med udtrykket ændret til marcato. Værkets første del sluttes af med en rolig penduleren mellem tonerne i en klaverakkord, der langsomt forandrer sig, og som klarinet og cello udfylder med stadig tættere arpeggio-figurer i et crescendo til fff.

Midterdelen med betegnelsen very rythmically 4’30 har i modsætning til den indadvendte første del et sorgløst præg. Den bæres af pulserende klaverakkorder med vekslende synkoperinger, undertiden forstærket af de andre instrumenter, og udfolder sig i penta-tone figurer, samklange og melodier, der tilsammen rummes inden for en durskala, som skifter fra afsnit til afsnit: et muntert klarinettema, en dansende klaversolo, en vemodig cellomelodi og til sidst figurer fra klarinet-temaet der sætter et kapløb i gang med skalaer op og ned, indtil de tre når i mål samtidig.

Klaveret sætter semikolon med en langt udholdt forte fortissimo toneklump og påbegynder 8’49 værkets sidste del med tre akkorder som dem, der indledte det, blot dybere, efterfulgt af duetten, nu i højt leje og med faldende linjer. Genkomsten er dog kort, dobbelttreklangen vender tilbage og danner med små udsving en roligt vandrende ledsagelse til en cantabile vekselsang mellem klarinet og cello, før musikken dør hen.

Trioen er komponeret 1999 på initiativ af Ny Musik Odense med tilskud fra Statens Kunstfond og uropført på Det Fynske Musikkonservatorium samme år af John Kruse, Svend Winsløv og Anne Mette Stæhr.

Synergie, tre satser for fire guitarer

Synergien mellem de fire gange seks strenge kommer til udtryk på forskellig måde i hvert af de tre karakterstykker.

“Signal” er det enkleste. Her leverer det ene instrumentpar et akkompagnement af regelmæssige akkordslag over en synkoperet bas til en melodi støttet af en mellemstemme. Melodien begynder forfra flere gange, hver gang med et energisk signal, og klinger ud på forskellig vis efter kortere eller længere tid. Hen mod slutningen holder akkompagnementet op, men kaldes til live af et sidste udkald, forgæves.

I “Écho” er der kun én akkompagnementsstemme, skiftevis en blidt nynnende vuggen mellem to toner og en sejt opadstræbende baslinje, der et par gange klatrer op og bevæger sig tilbage igen mellem de stadig tilbagevendende, dobbelte ekko-akkorder, der dominerer stykket, bortset fra to korte firstemmige indskud og en afspændt slutning, poco ritenuto, liberamente.

Bølgebevægelserne i “Ondes” frembringes ved, at alle fire instrumenter glider parallelt gennem sødmefyldte akkorder. Regelmæssigheden brydes af spredte accenter, af små rytmiske underdelinger og fra 0’57 af let duvende toneforlængelser, efterfulgt af svage trefjerdedels-dønninger, der munder ud i en sørgmodig vals med kejtede harmonier. Bølgerne vender tilbage, men da valserytmen dukker frem på ny, får musikken brat en ende.

Synergie blev komponeret 1991 med støtte fra Statens Kunstfond og uropført 1993 i Radio-husets Koncertsal af Nordisk Guitarkvartet.

Variationer for klarinet og strygekvartet

Hver af de tre dele består af en klarinet-melodi med en variation. “Melodi I” er pentaton og består af ni toner, der derpå vendes på hovedet. Den præsenteres cantabile med forslagstoner, der udgør en anden pentaton skala og gentages ledsaget af celloen med en modstemme, hvis begyndelse foregriber “-Melodi II”. Variationen “Kubus” afspejler melodien i fire andre pentatone skalaer, efter tur og dernæst samtidig.

“Melodi II” er en udsmykning med kromatiske mellemtoner af “Melodi I”, spillet liberamente. Variationen hedder “Fuga”, tre afsnit indledt af en akkordpyramide og bestående af stramme kanonforløb i to, tre og fem stemmer sammensat af figurer fra melodien med omvendinger og rytmiseringer. Klarinetten udvider figurerne til store spring. I den afsluttende hektiske tætføring spiller klarinetten temaet baglæns.

Også “Melodi III” bygger på “Melodi I”, men mellemtonerne holder sig her inden for den pentatone skala, og den efterfølges af en skalaspiral der slynger sig op gennem toogenhalv oktav i skiftende tonearter. Variationen har barok-betegnelsen “Gigue”, men karakteren skifter snarere mellem kammerjazz og minimalisme. Efter at klarinetten har kastet sig ud i en virtuos solopassage, gribes den af kvartetten, der stopper legen, mens den er god.

Variationer blev bestilt af Edition Samfundet med tilskud fra Statens Kunstfond, komponeret 2003 og uropført samme år i Louisianas Koncertsal af John Kruse og Kontra Kvartetten.

Mogens Andersen, 2007

Release date: 
maj 2007
Cat. No.: 
8.226528
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943652824
Track count: 
13

Credits

Indspillet på Det Fynske Musikkonservatorium d. 13. februar 2005 (Synergie) og på Manziusgården d. 26. februar 2006 (Strygekvartetten og Variationerne) og på Det Jyske Musikkonservatorium d. 9. december 2006.

Producer: Finn Savery (Synergie) og Henrik Sleiborg
Teknik: Frank Grønbæk (Synergie) og Henrik Sleiborg
Mastering: Henrik Sleiborg

Foto s. 14: Lene Savery

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Samfundet, www.samfundet.dk

Dacapo ønsker at takke Dansk Komponistforening/KODA’s midler til sociale og kulturelle formål og KODA’s Nationiale Blankbåndsmidler.

randomness