Balletmusik

CD (free shipping)

  • CD
    Digipack
    111,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Knudåge Riisager

Balletmusik

Aarhus Symfoniorkester, Bo Holten

Månerenen og Qarrtsiluni hører til blandt Knudåge Riisagers mest elskede værker, og har akkompagneret balletforestillinger overalt i verden. Musikken har sin helt egen nordiske klang, som tydeligt afslører komponistens eventyrlige fascination af de samiske og grønlandske myter og ritualer, som balletternes indhold udspringer af.

”Holtens vitale og billedskabende fortolkning fremsuggererer så meget af eventyrets dynamik og trylleri, at man mener at kunne følge det i detaljer ... orkestret spiller stramt, veloplagt og farverigt"
Jan Jacoby, Politiken
Vælg foretrukket format til download af track.
Qarrtsiluni, op. 36 (1938), ballet music
1 Qarrtsiluni, op. 36 (1938), ballet music 8:27 9,60 kr.
Månerenen (Moon Reindeer) op. 57 (1956)
2 Prelude 2:02 6,40 kr.
Månerenen (Moon Reindeer) op. 57 (1956), Scene 1
3 Skidans 2:00 6,40 kr.
4 Glad dans 2:48 6,40 kr.
Månerenen (Moon Reindeer) op. 57 (1956), Scene 2
5 q = 88 2:40 6,40 kr.
6 Renernes dans 2:09 6,40 kr.
7 Ailis dans 1:05 6,40 kr.
8 Ekstatisk dans 0:28 6,40 kr.
9 Månerenens dans 2:01 6,40 kr.
Månerenen (Moon Reindeer) op. 57 (1956), Scene 3
10 q = 44 1:08 6,40 kr.
11 Lapperne vil fange Månerenen 2:40 6,40 kr.
12 Unas og Månerenens dans 2:54 6,40 kr.
Månerenen (Moon Reindeer) op. 57 (1956), Scene 4
13 q = 44 1:25 6,40 kr.
14 Kærlighedsdans 4:50 6,40 kr.
Månerenen (Moon Reindeer) op. 57 (1956), Scene 5
15 q = 80 9:19 9,60 kr.
16 Nilas' og Ailis dans 3:13 6,40 kr.
17 Ailis forvandling 2:50 6,40 kr.
18 Spyddans 2:49 6,40 kr.
19 Slutning 0:53 6,40 kr.
Total runtime: 
56 min.

Knudåge Riisager

Knudåge Riisager blev født den 6. marts 1897 i Port Kunda i Estland, hvor hans far havde ladet opføre og nu ledede en cementfabrik. Ved ingeniør Smidths død i 1899 blev faderen kaldt hjem for at arbejde i København for F.L. Smidth & Co., og familien flyttede da til Frederiksberg, hvor Riisager boede resten af sit liv. Efter studentereksamen i 1915 påbegyndte han det statsvidenskabelige studium ved Københavns Universitet, hvorfra han i 1921 blev cand.polit. Fra 1925 til 1950 fungerede han som embedsmand, de sidste 11 år som kontorchef i Finansministeriet. Knudåge Riisager døde den 26. december 1974.

Sideløbende med denne regelrette administrative karriere udfoldede Riisager en frodig virksomhed som komponist, musikskribent og organisationsmand. Sin første undervisning i teori og komposition fik han af Otto Malling og efter dennes død i 1915 af Peder Gram. Det skulle blive nogle studieophold i Paris i årene 1921-23, som for alvor kom til at åbne den unge komponists øjne for de nye strømninger i samtidens musik. I Paris blev Riisager elev af Albert Roussel og Paul Le Flem, og påvirkningen fra det franske fornemmer man klart i hans kompositioner fra midten af 1920’erne. Medens flere værker fra årene op til 1921 har et nordisk lyrisk, sine steder Carl Nielsensk præg, så opviser kompositionerne fra årene op til midten af 1930’erne foruden indflydelse fra franskmændene Roussel og Satie påvirkning fra Prokofjev, Honegger, Bartók og ikke mindst Stravinskij. Riisagers stærkt personlige stil skinner dog allerede igennem i værkerne fra disse år. Dette kommer således til udtryk i den nærmest provokerende anvendelse af sekunddissonanser, glæden ved det bitonale, det humoristiske, musikantiske islæt samt ikke mindst den for Riisager særegne orkestrering.

Hele denne udvikling kan aflyttes i værker som Ouverture til Erasmus Montanus og Sange til tekster af Sigbjørn Obsfelder, begge fra 1920, Suite dionysiaque fra 1924 samt Variationer over et tema af Mezangeau og T-Doxc, Poème mécanique, begge fra 1926. Sidstnævnte værk med undertitlen, Jabiru, mekanisk digtning, er et musikalsk portræt af en dengang splinterny flyvemaskinemodel. Værket er helt i pagt med tidens maskinmusik og som sådan et fint eksempel på den unge komponists internationale orientering og vilje til at eksperimentere.

Allerede i 1928 havde Riisager indledt sit samarbejde med balletten på Det Kgl. Teater, idet han dette år komponerede musikken til Elna Jørgen-Jensens ballet Benzin med scenografi af Robert Storm Petersen. Premieren på dette værk må, hvad modtagelsen angår, betegnes som en eklatant fiasko, og den opnåede ved fremkomsten i 1930 i alt kun tre opførelser. I slutningen af 1930’erne genoptog Riisager sit virke som balletkomponist, idet han leverede musikken til Børge Ralovs H.C. Andersen--ballet Tolv med posten. Denne fik dog først sin premiere på Det Kgl. Teater i 1942, i øvrigt sammen med Harald Landers Slaraffenland og Qarrtsiluni – også med Riisagers musik. Skønt han i 1930’erne og 40’erne komponerede en række betydelige værker, så blev det i høj grad disse balletpartiturer, der i en bredere offentlighed kom til at slå Riisagers navn fast som en af sin generations førende danske komponister.

Balletmusikken blev også i de følgende år Riisagers væsentligste arbejdsområde. I 1945 færdiggjorde han musikken til Landers Fugl Fønix, og i 1947 bearbejdede og instrumenterede han et udvalg af Carl Czernys klaveretuder til sin og Harald Landers ballet Etude (senere kaldet Etudes). Med dette værk opnåede Riisager i særlig grad international anerkendelse, og selv om der er fortilfælde for anvendelsen af orkestrerede klaversatser som balletmusik (fx Ottorino Respighis La boutique fantasque (1919)), så rummer kombinationen af klaveretudernes og dansetrinnenes tekniske progression en særlig dimension, som netop er det samlede værks pointe.

I 1920’erne havde Riisager været blandt de mest aktive forkæmpere for fremførelsen af ny musik i København og som sådan medstifter af Unge Tonekunstneres Selskab (formand 1922-24) og medlem af censurkomitéen i Foreningen “Ny Musik”. Endelig i 1937 blev han formand for Dansk Komponistforening – en post han beholdt i 25 år.

Riisagers initiativrigdom og evne til problem-afgrænsning og -løsning gjorde ham til et selvskrevent medlem af talrige foreningsbestyrelser, komitéer, råd m.m. såvel i Danmark som uden for landets grænser. Jævnsides med denne virksomhed varetog han som nævnt sit arbejde i ministeriet til 1950, da han trak sig tilbage som kontorchef. Riisager lod sig dog ikke friste af en tidlig pensionisttilværelse, så i 1956 tog han imod opfordringen til at blive direktør for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Det er ganske tankevækkende, idet han aldrig selv havde frekventeret denne læreanstalt. Han helligede sig i øvrigt som direktør det administrative arbejde og underviste ikke i de 11 år, han var tilknyttet konservatoriet.

Efter at have færdiggjort Etude gik Riisager i gang med arbejdet på sin eneste opera, enakteren Susanne, til en libretto af hans nære ven Mogens Lorentzen. Nogen succes var der ikke tale om: Den fik kun 17 opførelser, og ved genoptagelsen i 1957 – i forbindelse med Riisagers 60-års dag – gik den kun over scenen seks gange. Flere større værker fulgte nu, bl.a. en koncert til violinvirtuosen Wandy Tworek, men det skulle som hidtil blive ballet-musikken, der kom til at skaffe Riisager fremgang. Igennem 1950’erne komponerede han bl.a. to balletpartiturer til den svenske koreograf Birgit Cullberg, dels Månerenen, som havde premiere på Det Kgl. Teater i 1957, dels Fruen fra havet, hvis førsteopførelse fandt sted på Metropolitan Opera House i New York i 1960. Af værkerne fra Riisagers sidste 10 år må nævnes Sangen om det uendelige fra 1964 til tekst af den italienske digter Giacomo Leopardi samt orkesterværkerne Trittico fra 1971 og Til Apollon komponeret 1972.

Knudåge Riisager forenede et fuldtidsarbejde som embedsmand med en omfattende virksomhed som komponist, og ud over at yde en betydelig indsats i et stort antal af musiklivets organisationer udfoldede han sig som en uhyre flittig skribent. I de unge år var det ikke mindst som musikanmelder og artikelforfatter, men senere blev det som essayist, hvilket fremgår af bl.a. de fine bøger Tanker i tiden (1952) og Det usynlige mønster (1957). Også i disse klart formulerede litterære bidrag møder man Knudåge Riisager som en humanistisk dannet kulturpersonlighed med et bredt kulturelt udsyn.

Som komponist havde Riisager ingen elever eller efterfølgere, men han formåede med sin uforvekslelige, personlige tone at berige dansk musik med en ekstra dimension af spiritualitet og fyndighed.

Værkerne

Allerede i 1929 indledte Harald Lan

Release date: 
juni 2005
code: 
8.226022
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943602225
Track count: 
19

Credits

Indspillet i Frichsparken, Århus, 22.-26. marts 2004
Producer: Morten Mogensen
Teknik Claus Byrith
Grafisk design: elevator-design.dk

Nodeforlag: Edition Wilhelm Hansen (Qarrtsiluni) og Edition Samfundet (Månerenen)

Dacapo Records ønsker at takke Aarhus Symfoniorkesters Fond for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen