Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Episoder og kollisioner

Jørgen Plaetner

Episoder og kollisioner

Helene Gjerris, LINensemble

Den nyligt afdøde komponist er først og fremmest kendt som brav pioner indenfor elektronmusikken. Men Plaetner havde flere strenge at spille på. Kammermusikken og sangcyklen på denne cd komponerede han sent i livet i sit svenske eksil, og der er stof til eftertanke i både musik og tekster. Hør hvordan det garvede LINensemble og mezzosopranen Helene Gjerris åbner op for Plaetners forfinede, akustiske verden, som byder på ganske andre facetter end komponistens elektroniske eksperimenter.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
64 min.
Jørgen Plaetner: Kammermusik og sange

Komponisten Jørgen Plaetner (1930-2002) er kendt som en af Skandinaviens elektronmusik-pionerer. Hans elektroniske værker fra 1960’erne står som noget af den mest originale af sin art. Plaetner havde dog også en mere traditionel side og skrev en hel del akustiske værker.

Jørgen Plaetners karriere begyndte forholdsvist almindelig for en komponist af hans generation. Han blev født i København, spillede klaver som dreng og blev som 19-årig optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Her studerede han komposition og musikteori hos komponisterne Vagn Holmboe, Niels Viggo Bentzon og Bjørn Hjelmborg samt orgel hos P.S. Rung-Keller. Holmboe og Bentzon var på det tidspunkt Danmarks vel nok førende komponister, men meget forskellige. Plaetner fandt spændingsfeltet interessant – Holmboe var “den stramme og enkle”, Bentzon “den voldsomme, udfarende kraft”.

Jørgen Plaetner var allerede da klar over, at der blev eksperimenteret med elektronisk musik på kontinentet, og som den første dansker overhovedet deltog han som 20-årig i de berømte feriekurser for ny musik i Darmstadt. Han kom igen to gange senere, og han overværede uropførelserne af Stockhausens Gesang der Jünglinge og Kontakte. Det var en voldsom påvirkning på Plaetner, som begyndte at opbygge sit eget elektronmusikstudie i Kalundborg, langt fra nærmeste fagfælle.

Jørgen Plaetner var en ivrig musikpædagog og fik i 1957 en stilling som lærer på Statens Blindeskole. I 1967 fik han en endnu mere speciel stilling i Holstebro som landets første stadskomponist. Plaetner var en ildsjæl og stillingen blev til på hans initiativ. I Holstebro oprettede han en kommunal musikskole for børn, skrev musik til de lokale ensembler og lavede sågar et offentligt elektronmusikstudie. Det var tiden for den slags kulturelt visionære samfundsprojekter, og Plaetner var meget optaget af at bringe kunsten ud i lokalsamfundet. Hans pædagogiske principper var inspireret af Carl Orff og Bartók og introducerede eleverne for ny musik i en tidlig alder. Efterhånden ønskede kommunen dog mere målbare og prestigefyldte resultater, og i 1977 kom det til et brud mellem stadskomponisten og staden – og, skulle det vise sig, også mellem Plaetner og elektronmusikken.

I 1979 flyttede Plaetner med sin kone til den lille by Kårahult i Sverige. De havde en gammel drøm om at bo på landet og syntes ikke de gik glip af noget ved at forlade det uforstående danske musikliv. Plaetner blev boende i Sverige resten af livet. Gennem en del år tog han dog ugentligt til Danmark for at undervise børn i hørelære og komposition på den kommunale musikskole i Birkerød!

Da Plaetner døde som 72-årig i Växjö, var hans værker efterhånden ved at være glemt i Danmark. Moderne computermusikredse nåede dog at få kontakt med den gamle pioner inden han døde, og da Dacapo året efter hans død udgav en cd med et udvalg af hans elektronmusikværker fra 1960’erne og 1970’erne (Dacapo 8.226511), gav det Plaetner et posthumt gennembrud både i Danmark og udlandet.

De elektroniske værkers originalitet har fuldstændig overskygget de kompositioner, Plaetner skrev for akustiske instrumenter. Det drejer sig om både kammerværker, vokalmusik, teatermusik og otte klaversonater. Især de sene værker han skrev i Sverige er stort set ukendte i Danmark, for de blev som regel kun opført ved arrangementer i den svenske komponistgruppe Media Artes, Plaetner var medlem af. Ved Plaetners død skrev hans elev Hans Peter Stubbe Teglbjærg om netop den situation:

“I Media Artes fandt han det kollegiale fællesskab, han havde søgt tidligere. Inden for rammerne af denne gruppe udfoldede han sin sidste skaberperiode, som vi i Danmark på mange måder har til gode at høre. Hvor godt kendes alderdomsværkerne fra hans svenske periode her til lands? Man kan ikke noksom understrege vigtigheden af, at musik bliver udgivet – ordentligt og i tide – uanset hvad man ellers måtte mene om den. Man kan godt få sine tvivl om, om den overdyrkelse af nogle af hans samtidige er sund for et mangfoldigere billede af dansk musik.”

Kammerværkerne

Et af de store kammerværker fra Plaetners sene periode er trioen Episoder og kollisioner. Trioen er skrevet i 1996 til LINensemble og dets besætning af klarinet, cello og klaver. Jørgen Plaetner gav den selv nogle diskrete ord med på vejen:

“Ifølge min opfattelse skal en titel udelukkende skærpe appetiten – ikke servere en allerede gennemtygget, dissekeret og færdigstøbt opfattelse af værket og dermed ødelægge oplevelsen, inden værket overhovedet har haft mulighed for at gøre sig gældende. Til gengæld bør “overskriften” være tydelig og kunne angive retningen for oplevelsen. Om trioen Episoder og kollisioner vil jeg derfor bare nævne, at den består af to satser som dog spilles sammenhængende. Hvilke episoder og kollisioner som forekommer, og på hvilken måde de kommer til udtryk, vil jeg derimod overlade til lytteren selv at opleve.”

Uden at spolere Plaetners indstilling kan man nok godt komme værket lidt nærmere med ord. De to satser gør det ikke ud for henholdsvis “episoder” og “kollisioner”; værket består simpelthen af forskellige episoder, der kolliderer, og det er altså nærmest en rapsodi. I virkeligheden er det nok østeuropæisk folkemusik, der er dens grundlag, filtreret gennem Bartók og videre til Plaetners lærer Vagn Holmboe, der var en stor kender af østeuropæisk musik.

  1. sats begynder som en “ungarsk rapsodi” med en langsom, præluderende indledning, der virker som en kollektiv folkemusik--impro-visation. Det første hurtige afsnit går i gang med unisone stemmer og en hurtig, hakkende rytme, og satsen skifter derefter fortsat mellem hurtige og langsomme afsnit.

Efter en smuk, drømmende passage går musikken uden pause videre til 2. sats, der skal spilles “ben ritmico”, meget rytmisk. Satsen går i skiftende taktarter, overvejende 5- eller 7-delte, og har også flere kanter i melo-dikken. Bedst som man tror, musikken får lov til at falde ned i sarte nuancer mod slutningen, giver den et sidste spjæt, nemlig den rytmiske figur fra begyndelsen af satsen.

I den endnu senere Sonate for klarinet og klaver (2000-2001) hører man klarinetten som splittet mellem det rablende, det rørende og det sårede – en instrumental “tydning”, der går helt tilbage til Carl Nielsens Klarinetkoncert fra 1928. Plaetners Klarinetsonate er et af hans sidste værker. Han døde året efter den var færdig, og han fik aldrig hørt den selv. Denne indspilning er faktisk sonatens første opførelse.

Sonaten falder i tre store satser, og Plaetner indskyder derimellem små mellemspil. Klarinetten er i fuld aktivitet fra begyndelsen og spiller lange, spidse arabesker med udfald til højre og venstre. 2. sats udgøres af to mini-mellemspil for klaver. De to dele har samme tema: I det første mellemspil hører man motivets rene form, og i den efterfølgende version en udsmykket “double” som i fransk barokmusik.

  1. sats indledes af klarinetten alene med en kadencelignende monolog. Klaveret melder sig og satsen udvikler sig til en dramatisk samtale, hvor der ikke lægges fingre imellem.
  2. sats er endnu et meditativt mellemspil, denne gang for begge instrumenter, inden den vittige 5. sats går i gang. Her giver de to instrumenter hinanden lov til at slippe en excentrisk adfærd løs, og de følges ad på lige fod, indtil klaveret sætter klarinetten af til sidst. Sonatens gennemgående triolfigurer falder fra hinanden og musikken dør ud i høje, gentagne toner.

Sangene

“Plaetners litterære interesse voksede med årerne til det glubske”, fortæller Hans Peter Stubbe Teglbjærg. “Han læste dagligt flere timer, gerne i den helt tidlige morgenstund, og emnerne i de evigt voksende, meterlange hylder var mange: Skønlitteratur, historie, politik, filosofi og med poesien som det måske vigtigste. Hans hjerte bankede for digterkunsten. Hvor han gennem sine mere end 50 virksomme år tonesatte en bred vifte af teksttyper, voksede poesien sig med tiden til en kongsplads.”

Plaetners sange til svenske tekster af Stig Dagerman viser også hans interesse for det politiske. Stig Dagerman skrev fra 1943 og til sit selvmord i 1954 sine daglige betragninger i form af “dagbogsblade”, der blev trykt i den svenske venstrefløjsavis Arbetaren. Plaetner stødte på de små tekster, da de udkom i bogform i 1983. De bliver til skarpe og ironiske aforismer om krigens meningsløshed. I leksandslandet går i skævvredet marchtakt, og Lasse liten – modell 44 er barsk associeret med en kendt svensk børnesang.

Fire danske sange eksemplificerer, hvordan Plaetner viderefører den danske tradition for lyriske sange i en knap form. Lille menneske har tekst af den elskede digter Halfdan Rasmussen, endnu en pacifist, og de tre øvrige sange viser Plaetners brede orien-tering i det 20. århundredes danske poesi fra symbolisten Sophus Claussen til to af vor tids kendte lyrikere, Arne Herløv Petersen og Pia Tafdrup.

Jens Cornelius, 2008

Release date: 
juni 2008
Cat. No.: 
8.226520
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943652022
Track count: 
13

Credits

Indspillet i Det Jyske Musikkonservatorium, Århus d. 7. juni 1997 (trio), 1. juli 2006 (sonate) og 20. september 2007 (sange)
Producer: Claus Byrith
Teknik: Claus Byrith

Udgiver: Edition Samfundet, www. samfundet.dk

Dacapo ønsker at takke Solistforeningen af 1921 og Dansk Komponist Forenings Produktionspulje/KODA's Fond til Sociale og Kulturelle Formål for økonomisk bistand til gennemførelse af produktionen.

randomness