Orkesterværker

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    63,60 kr.

Køb af download på vej

Orkesterværker

Pelle Gudmundsen-Holmgreen is quite an institution in Danish music. Both his personality and his works enjoy high status in Denmark, and he, if anyone, has been responsible for some of the elements in recent Danish music that notoriously distiguish it from music in the rest of Scandinavia and Germany. He has called himself an outsider in Danish music, but actually he is really a major name, an established outsider"."""
Total runtime: 
76
"The performance of the soloist, Morten Zeuthen (for whom it was written) and the orchestra are utterly gripping ... One of the most exciting CD's I've come across this year"
Martin Cotton, BBC Music Magazine
k
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
For Cello and Orchestra (1994-96)
Duration
1 For Cello and Orchestra (1994-96) 29:10
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Frère Jacques (1964)
Duration
2 Frère Jacques (1964) 9:32
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Concerto Grosso (1990)
Duration
3 Concerto Grosso (1990) 37:11
Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Pelle Gudmundsen‑Holmgreen (f. 1932) er noget af et begreb i dansk musik. Både person og værker rangerer højt i det hjemlige univers, og han har om nogen bidraget til, at nyere dansk musik rummer træk, der notorisk afviger fra det, som f.eks. kendetegner musikken i det øvrige Skandinavien og Tyskland. Han er egenrådig og giver plads til forskellighed i både stil og klang, og han har på det bestemteste afvist at lade sig tyrannisere af f.eks. teoretikere og ‘trendsættere', som vil noget bestemt i musikken. Han har karakteriseret sin musik som en slags ‘pyt‑i‑pande‑musik', der naturligt afspejler både hans europæiske og danske tilhørsforhold, men tillige giver plads for amerikanske impulser. Netop denne uortodokse sammensathed kan være forklaringen på, at mange udlændinge har haft svært ved at forstå hans musik og til tider har forvekslet hans intentioner med ren forvirring og lands-by-tosse-mentalitet\. På det seneste har dette dog ændret sig betydeligt, og Pelle Gudmundsen‑Holmgreen er i dag genstand for stigende international opmærksomhed.

Han har sine rødder i kunstens verden. Billedkunstens. Impulser herfra og ikke mindst fra faderen, billedhuggeren Jørgen Gudmundsen‑Holmgreen, har præget ham meget stærkt: "Udover interessen for rum og stof har jeg fra ham overtaget en bevarelse af sanseligheden og fastholdelsen af barnesindet og forhåbentlig en tro-skyl-dighed i arbejdet." (DMT‑interview 1992). Det rumlige kan fx komme til udtryk i mobilelignende former, og interessen for stoflighed er mærkbar i de fleste Gud-mundsen-Holmgreen‑værker, som med deres glatte, ru, kantede, bløde, rå og raffinerede overflader ridser rummet klart op.

I ungdomsværkerne fra 1950erne var det stilistiske afsæt dansk efter‑nielsensk neoklassik krydret med vigtige impulser fra Bartok og Stravinsky. Men i 1960 indtraf et decideret vendepunkt, da Pelle Gudmundsen-Holmgreen (i lighed med fremtrædende jævnaldrende komponistkolleger som Per Nørgård og Ib Nørholm) under ISCM i Köln modtog omvæltende indtryk af centraleuropæisk avantgarde, frem for alt serialismens frontfigurer Boulez og Stockhausen - og ikke mindst Ligetis nye syn på klang. Den nye påvirkning fremgår umiskendeligt af værker som In terra pax (1961) og Chronos (1962), hvormed han for alvor tog forholdet ‘tid' og rytme i musikken til behandling og slog sit navn fast som en af de centrale unge komponister i Danmark. Den centraleuropæiske afsmitning blegnede dog gradvist som følge af Gudmundsen-Holmgreens (og i det hele taget det danske miljøs) iboende skepsis overfor alt for rigide ideologier, og hurtigt kom nye impulser fra bl.a. USA til at spille en meget betydelig rolle ved udformningen af hans værker.

Den amerikanske indflydelse kom karakteristisk nok især fra en billedkunstner, Robert Rauschenberg. Med sine opsatser af fundne og samlede ting (‘combines') satte han sig umiskendelige spor i værker som Collegium Musi-cum Koncert, Frère Jacques (begge fra 1964) og Repriser (1965), i hvilke Gudmundsen‑Holmgreen bestræbte sig på "at skabe nogle genstandsprægede klange eller elementer og lade dem møde hinanden". Trods bevarede træk fra serialismen er fænomener som collage og i særdeleshed gentagelse nu blevet nok så vigtige - i et antiekspressivt univers præget af både galgenhumor og groteskeri, nærmest som en musikalsk til--nærmelse til det sortsyn og den fokusering på absurditeten og meningsløsheden, man træffer hos den irske digter Samuel Beckett, som Gudmundsen‑Holmgreen lige siden slutningen af 1950erne har været dybt optaget af.

Den reaktion mod centraleuropæisk modernisme, der i Danmark for alvor slog igennem i midten af 1960erne, kom stærkest til udtryk i den såkaldte ‘ny enkelhed' med dens karakteristiske elementer af bl.a. konkretisme og stilpluralisme. Gudmundsen-Holmgreen var blandt hovedskikkelserne i denne ‘bevægelse', der naturligt anvendte ekstremt enkle moduler, små melodier og tilsvarende, som var bandlyst inden for den cen-traleuropæiske modernisme. Hos Gudmundsen-Holm-green sættes enkelheden på spidsen i et værk som Tricolore IV (1969), der som titlen antyder stort set kun benytter tre klange og uundgåeligt måtte virke meget provokerende på samtiden. I den henseende er det dog nok Plateaux pour deux for cello og slagtøj (1970), der tager prisen med den næsten legendariske instrumentkombination, cello og båthorn; en klangkonstellation, der trækker forbindelseslinier tilbage til både futurismen og dadaismen. Samtidig er det en vigtig pointe, at selve form-opbygningen tydeligt bærer præg af, at han har givet "parterne en nøje systematiseret omgangsform, et struk-tureret samvær."

Strukturel orden og klarhed gør sig gældende overalt i Gudmundsen‑Holmgreens musik. Siden midten af 1970erne manifesterer dette sig ikke mindst gennem anvendelsen af et såkaldt filter; d.v.s et bestemt udvalg af toner i form af et selvspejlende tonegitter, som medfører en symmetrisk struktur, herunder hyppige spejldannelser ‑ jf. et værk som klarinettrioen Spejlstykker (1980), hvis titel "må opfattes ganske bogstaveligt". Om anvendelsen af tonefilter siger han: "Jeg hjælper lytteren ved bl.a. at tilrettelægge det landskab vi bevæger os i ... [med] et filter af toner." Store centrale værker som Symfoni, Antifoni (1977) og Concerto grosso (1990) udviser en sådan strukturel orden, men giver samtidig - som hovedparten af værkerne fra de seneste ca. tyve år - plads til artisteri, musikalsk varme og umiddelbarhed, sanselighed: "Den hårde periode i 1960'erne med anti‑kunst, nulpunktssøgen på den ene side, serialisme på den anden, er et historisk fænomen ... Først og fremmest fordi Østens og Afrikas musik er trængt ind Vestens musik og har givet den nye muligheder for sanselighed." Det hører med til billedet, at Gudmundsen-Holm-green aldrig har følt sig tiltrukket af elektronmusikken og dens muligheder, og blandt de sene hovedværker finder man karakteristisk nok fire strygekvartetter (nr. 5‑8). ‘Instrumentalkoncerter' som Triptykon (1985) for slagtøj og orkester og For cello og orkester (1996) understreger endvidere en øget interesse for musikeren i rollen som nærværende udøver. Der er simpelthen blevet plads til mere musik i værkerne, og i dag går Gudmundsen-Holmgreens drømme i retning af "at kunne forene askese med ekstase".

Pelle Gudmundsen‑Holmgreen har kaldt sig selv en biperson i dansk musik ‑ en outsider, men som det fremgår er han i virkeligheden et hovednavn - en ‘etableret outsider', og han er da også en af de ganske få danske komponister, der har modtaget Nordisk Råds Musikpris (i 1980 ‑ for Symfoni, Antifoni).

Værkerne

For cello og orkester, der er komponeret i tiden 1994-96, opererer med en orkesterbesætning, som er ret identisk med Concerto grosso's på nær kontrabas-serne, der her er vokset til en hel gruppe på 8. Bortset fra dem er celloen e"\

Release date: 
juli 1997
code: 
8.224060
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
0730099976022

Credits

Recorded at the Danish Radio Concert Hall on 28-29 December 1995 (2 & 3) and 19 April 1996 (1)

Recording producer: Claus Due
Sound engineer: Jørn Jacobsen
Publishers: Edition Samfundet (3) and Edition Wilhelm Hansen A/S

Cover picture: Karin Birgitte Lund Vogn, spor I" (1996)

Recording kindly sponsored by Danish Composers’ Society/KODA’s Funds for Social and Culturel Puposes

This CD has been recorded in cooperation with the Danmarks Radio

"