Symfonier 3 og 7

CD (free shipping)

  • SACD
    Digipack
    111,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Per Nørgård

Symfonier 3 og 7

DR SymfoniOrkestret, DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret, Thomas Dausgaard

Per Nørgårds symfonier er musikalske milepæle i vor tids musik. På denne enestående cd hører man en ny indspilning af den berømte 3. Symfoni, et skelsættende værk fra 1970'erne, der hylder sammenhængskraften i universet. Den nye 7. Symfoni er et dynamisk og meget sammensat værk, præget af slagtøj og myriader af impulser. Den viser atter nye sider af Nørgård som den konstant udviklende mester i skandinavisk musik.

Total runtime: 
69
"If you're looking for some really good contemporary music ... then this powerfully engineered production offers a perfect opportunity to satisfy your craving."
David Hurwitz, Classics Today
"You hear everything that happens and everyone is performing on their highest level."
Jay Batzner, Sequenza 21
k
Vælg foretrukket format til download af track.
Symphony No. 3 (1972-75)
1 I 16:47 16,00 kr.
2 II 25:47 22,40 kr.
Symphony no. 7 (2004-2006)
3 I 9:41 9,60 kr.
4 II 7:09 9,60 kr.
5 III 9:57 9,60 kr.

Per Nørgård og det symfoniske

 

Per Nørgårds symfonier indgår på den ene side i en frodig, overdådig og tilsyneladende uudtømmelig strøm af værker fra hans hånd; han er nu på vej med værk nr. 400.

Men på den anden side er netop symfonierne milepæle, store sammenfatninger med års mellemrum, “rapporter om universets tilstand” – det vil sige: afklaring af nye muligheder og nye spor i komponistens musikalske univers.

For den, der skal begynde med at lytte til Per Nørgård, kan det ubetinget anbefales at begynde med symfonierne; de rummer så mange udtrykslag, at tilhøreren kan orientere sig frit. Symfonierne rummer særlige muligheder for at overveje, hvad der står på spil i denne musik – også selvom musikken aldrig kan rummes af forklarende ord.

Den allerførste udfordring består i, at Per Nørgård, der på alle måder har fornyet det musikalske sprog, alligevel fastholder og videreudvikler symfonien som genre. Deri ligger naturligvis en solidaritetserklæring til den klassiske koncertsalskultur, men det er ikke det samme som at nu genoptager komponisten blot fortidens former.

Per Nørgård var kun 23 år gammel, da han i 1955 afsluttede sin første symfoni “Sinfonia Austera”. Dette ungdomsværk, der stadig i dag er holdbart, betegner en selvstændig tilegnelse af den nordiske tradition, som Per Nørgård musikalsk er vokset op i.

Afgørende betydning fik mødet med Sibelius’ musik, som Per Nørgård har været optaget af frem til i dag. I 1960’ernes avantgarde-periode blev Sibelius ganske vist af flere musikfolk opfattet som yndlingsaversionen, den store reaktionære komponist. Det lod Per Nørgård sig nu ikke påvirke af, men påpegede igen og igen, at den store finske komponist – inden i sit personlige, tonale og måske romantiske klangbillede – havde skabt de største fornyelser i den musikalske form: i polyfonien, i de rytmiske forskydninger indenfor de enkelte perioder og i forholdet mellem detaljerne og den overordnede form.

I sine symfonier er Per Nørgård i høj grad gået videre med disse muligheder i den symfoniske kunst. På den ene side ønsker han at skabe den store form – den form der er sådan, at når værket er forbi kan man tænke tilbage på én stor forandring: opfange at verden i en vis betydning er blevet anderledes. Samtidig med at man under selve aflytningen netop ikke tænker på helheden, fordi det der sker fra øjeblik til øjeblik fylder hele opmærksomheden.

I den klassiske musik beroede bevægelsen i den store form og detaljerne i nuet på den samme tonale lovmæssighed. Med den tolvtonale musik blev det, der skete i detaljerne og det, der skete i den store form, adskilt; den serielle musik kunne først og fremmest regulere detaljerne på ny.

Der er ingen tvivl om, at Per Nørgård under helt ny vilkår ville genskabe kontakten, det analoge forhold, mellem den store form og detaljerne. Det begynder i Symfoni nr. 2 og 3, men inden de omtales, må det fremhæves at Per Nørgårds interesse for Sibelius ikke består i, hvad man normalt opfatter som et påvirkningsforhold. Der er snarere tale om en dialog, også selvom man undervejs i både Symfoni nr. 3 og Symfoni nr. 7 i glimt kan opfatte klanglige associationer til Sibelius, hilsener bagud i historien, som medfører, at tilhøreren får en fornemmelse af at være med i en stor saga om den symfoniske musik i Norden. Sibelius på sin side havde i sin musik kontakter bagud til Beethoven – så der er også her en tilslutning til den store klassiske tradition. Men det er i nordisk regi, det vil sige: der er – det gælder Sibelius, det gælder Carl Nielsen, og det gælder i udpræget grad Per Nørgård – et større udblik mod øst, mod østens musik, end i megen centraleuropæisk musik.

Hele udfordringen fra den store form med flere satser eller faser falder naturligvis helt forskellig ud i de enkelte symfonier. Symfoni nr. 3 er episk i sit anlæg, nr. 7 er mere dramatisk i sin form.

 

Symfoni nr. 3 (1972-75)

I 1960’erne udviklede Per Nørgård den såkaldte uendelighedsrække. Den var et musikalsk bevægelsesprincip, som betegnede et alternativ til datidens serielle musik; den var i flere af sine versioner let at opfatte, samtidig med at den forløb i flere samtidige tempi og kunne skabe både heterofoni og polyfoni. Uendelighedsrækken i dens “klassiske” form bestod så at sige sin prøve ved at udgøre den samlede bevægelse i en hel symfoni, det var Symfoni nr. 2 (1971-72).

Efter det værk foretog Per Nørgård nogle afgørende skridt: han forbandt uendelighedsrækken og dens enestående muligheder for kontinuitet med den naturlige overtone- og undertonerække parret med en ny rytmik efter det gyldne snit. Det er dette nye verdensbillede, som så at sige sammenfattes og fejres i Symfoni nr. 3 med kor, et værk der er blevet opført hyppigt siden og som allerede nu står som et af de klassiske værker i dansk musik.

Begyndelsen på hver af værkets to satser siger også noget om deres anlæg. Første sats begynder med en tone i dybet, den anden med toner der kommer ned fra højderne. Den første sats bevæger sig videre til faldende figurer, til flerdimensionale, kaskadeagtige fald, der breder sig til hele orkestret og til sidst kalder selve den naturlige overtonerække frem i messingblæsere i en opadstigende accelererende figur. Det er satsens første højdepunkt.

Anden sats derimod bevæger sig nedad i noget, der kan minde om en mol- subdominant, et senere udpræget karakteristisk træk i Per Nørgårds musik. Det dannes efter overtonerækkens omvending, den subharmonske række. Her fremkaldes nye melodier, men med en mærkelig glans, som i en anden verden.

Første sats har karakter af en skabelsesberetning, først dannes tonematerialet og dernæst de svævende gyldne rytmer. Herfra leder et signal af 4 trompetakkorder over til hovedsatsen. Den danner et helt enestående forløb, nærmest et stykke gotik i nutidig udformning. Der er tale om en seksstemmig sats, hvor hver stemme spiller den samme melodi formet efter uendelighedsrækken, men i forskellige rytmer og i forskellige tonarter, der er bestemt af den naturlige overtonerække. Satsen fortsætter ind i et forløb, der kan minde om punktmusik, men er tonalt i strukturen; der skabes her spiralbevægelser, der kan minde om planeternes gang og sfærernes musik. Satsen fortættes yderligere og bliver mere dramatisk inden den endelige udklang.

\

Release date: 
januar 2009
code: 
6.220547
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
747313154760

Credits

Indspillet i Radiohusets Koncertsal 20.-22. december 2007 (Symfoni nr. 3) og 2.-5. juni 2008 (Symfoni nr. 7)
Producers: Claus Due (Symfoni nr. 3) and Preben Iwan (Symfoni nr. 7)
Teknik: Jan Oldrup
Redigering: Preben Iwan og Claus Due
Mastering: Preben Iwan og Jan Oldrup

Coverbillede: Denise Burt

Grafisk design:

Udgiver: Edition Wilhelm Hansen AS,

Dacapo Records takker Dansk Musik Forlægger Forening for økonomisk støtte til produktionen.

Denne SACD er blevet indspillet i samarbejde med Danmarks Radio