Symfonier nr. 4 & 5

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    63,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Carl Nielsen

Symfonier nr. 4 & 5

DR SymfoniOrkestret, Michael Schønwandt

Carl Nielsen was prolific in almost all genres: two operas, six symphonies, three solo concertos, chamber music, piano and organ music, a large number of songs as well as occational music. In his very personal musical ideom he dissociated himself strongly from Late Romanticism, and his early works were inspired by Brahms' classicism, while he later adopted features from European modernism. As the most important Danish composer of the first third of the twentieth century, Nielsen exerted a crucial influence of the Danish composers of the next generations.

CD discontinued - Album only available for download

Total runtime: 
10
k
Vælg foretrukket format til download af track.
Symphony no. 4 FS 76 op. 29 "The Inextinguishable" (1914-16)
1 I Allegro 12:30 12,80 kr.
2 II Poco allegretto (8 bars after tempo marking) 4:53 6,40 kr.
3 III Poco adagio quasi andante 9:32 9,60 kr.
4 IV Con anima - Allegro 9:39 9,60 kr.
Symphony no. 5 FS 97 op. 50 (1920-22)
5 I Tempo giusto - 10:37 12,80 kr.
6 Adagio 10:03 12,80 kr.
7 II Allegro - 6:28 9,60 kr.
8 Presto 3:12 6,40 kr.
9 Andante poco tranquillo - 4:55 6,40 kr.
10 Allegro (Tempo I) 3:04 6,40 kr.

Carl Nielsen

Carl (August) Nielsen blev født den 9. juni 1865 i Sortelung ved Nørre Lyndelse på Fyn. Hans fader, der var maler, virkede tillige som landsbymusikant og allerede som dreng spillede han med i faderens danseorkester. På samme tid medvirkede han i det lokale amatørorkester Braga, hvis repertoire ud over underholdnings- og dansemusik også omfattede wienerklassiske symfonier. Kun 14 år gammel fik han ansættelse som basunist ved regimentsorkestret i Odense. Ved siden af sit arbejde som militærmusiker spillede han strygekvartetter med sine venner og studerede på egen hånd Das wohltemperierte Klavier. Fra disse år stammer hans første egent¬lige kompositionsforsøg - hovedsagelig kam¬mermusikværker i klassisk stil.
Takket være velyndere i Odense fik Carl Nielsen mulighed for at rejse til København hvor han i 1884-86 studerede ved konservatoriet, med violin som hovedfag, idet han fik Joachim-eleven Valdemar Tofte som lærer. Endvidere modtog han undervisning i teori (J.P.E. Hartmann og Orla Rosenhoff), klaver (Gottfred Matthison-Hansen) og musikhistorie (Niels W. Gade). Efter konservatorietiden fortsatte han sine teoristudier hos Rosenhoff og i 1888 følte han sig moden nok til at offentliggøre sit op. 1, Suite for strygere. Året efter blev han ansat som andenviolinist i Det Kongelige Kapel, en stilling han beholdt lige til 1905. Som anerkendelse for sit talent modtog han i 1890 Det Ancker'ske legat, der muliggjorde en studierejse til Europa. Under denne rejse giftede han sig i 1891 med billed¬huggerinden Anne Marie Brodersen, som forblev hans hustru resten af livet, omend ægteskabet i flere perioder gennemgik alvorlige kriser.
I løbet af 1890'erne befæstede Carl Nielsen sin position som en af landets lovende unge kom¬ponister med værker som den 1. symfoni op. 7 (1890-92), J.P. Jacobsen sangene op. 4 og 6 (1891), violinsonaten op. 9 (1895) og korværket Hymnus amoris (1896-97). Årene omkring århundredeskiftet bragte yderligere de to operaer Saul og David (1898-1901) og Maskarade (1904-06), af hvilke den sidste hurtigt opnåede status af dansk nationalopera. Fra 1901 kom han på finansloven, hvilket betød, at han ikke længere var tvunget til at tage privatelever for at opretholde familiens økonomi. Et par år derefter op¬nåede han endvidere generalkontrakt med forlaget Wilhelm Hansen, der udgav så at sige alle hans værker frem til 1924.
Ved siden af sin komponistkarriere kom Carl Nielsen til at beklæde flere centrale stillinger i det danske musikliv: I perioden 1908-14 var han kapelmester ved Det Kongelige Teater, hvorefter han fra 1915 til 1927 dirigerede Musikfor¬eningens koncerter. I 1915 blev han valgt ind i bestyrelsen for Konservatoriet, hvor han tillige underviste i teori og komposition fra 1915 til 1919. Endelig var han bestyrelsesmedlem i såvel Dansk Komponistforening som i Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.
Lige fra de tidligste værker var Carl Nielsens kompositioner gennemsyret af en klassicistisk æs¬tetik, som bevidst undgik ethvert præg af sen¬romantik. Men i løbet af 1910'erne og 20'erne orienterede han sig i stigende grad mod de nye strømninger i den europæiske musik. Lidt efter lidt indarbejdede han nu flere modernistiske ele¬menter i sin musik, uden at han dog på noget tids¬punkt opgav sin meget karakteristiske per¬sonalstil. Denne udvikling træder klart frem i de tre sidste symfonier, nr. 4 (1914-16), nr. 5 (1920-22) og nr. 6 (1924-25). Sideløbende med de stadig mere modernistiske instrumentalværker arbejdede Nielsen, bl.a. sammen med sin ven Thomas Laub, på at reformere den folkelige danske sangtradition. Dette resulterede i en række samlinger af enkle strofiske sange, der bevidst søgte at videreføre de idealer, der kendetegnede J.A.P. Schulz' Lieder im Volkston (1784).
Carl Nielsen havde et udpræget litterært talent, der udmøntede sig i barndomserin¬drin¬ger¬ne Min fynske Barndom, som er forbløffende nøg¬terne og usentimentale samt i essaysamlingen Levende Musik, hvor hans antiromantiske æstetik klart kommer til udtryk.
I de senere år led Nielsen af et svagt hjerte, og han døde den 3. oktober 1931 efter et hjertetilfælde, 66 år gammel.


Niels Bo Foltmann, 1999

Værkerne

Symfoni nr. 4, op. 29
Carl Nielsen begyndte at arbejde på sin 4. symfoni, Det Uudslukkelige, sommeren i 1914. Han havde på dette tidspunkt forladt stillingen som kapelmester ved Det Kon¬ge¬lige Teater med hen¬blik på at få mere tid til at komponere. I et brev til sin hustru, billedhuggerinden Anne Marie Carl-Nielsen, skriver han den 3. maj 1914:

Jeg har en Idè til et nyt Arbejde, som intet Pro¬gram har, men som skal udtrykke det vi forstaar ved Livstrang eller Livsytringer, altsaa: alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad der ikke kan kaldes, hverken ondt eller godt[,] højt eller lavt, stort eller smaat men blot: ‘Det der er Liv' eller ‘Det der vil Liv' - Forstaar Du: ingen be¬stemt Idè om noget ‘storslaaet' eller noget ‘fint og sart' eller varmt eller koldt (voldsomt maaske) men bare Liv og Bevægelse, dog forskelligt, meget forskelligt, men i en Sammenhæng, og lige¬som bestandigt rindende, i èn stor Sats i èn Strøm.
Jeg maa have et Ord eller en kort Titel, der siger dette; det er nok.\

Allerede fra første færd havde Carl Nielsen ønsket at lade musikken fremtræde som sig selv og på den måde ikke blot symbolisere, men fremstå som eksempel på den elementære vilje til liv. For ikke at være bundet af de overleve¬rede musikalske formtyper var han fra et tidligt tids¬punkt indstillet på at lade de fire satser i den tradi¬tionelle symfonitype sammensmelte til ét ubrudt forløb. Det var angiveligt Liszts Sonate i h-moll, der havde ledt ham ind på denne tanke.
Arbejdet på symfonien forløb ikke uden vanskeligheder, men den 4. maj 1915 kunne Niel¬sen skrive til sin ven, den hollandske pianist og komponist Julius Röntgen, at han

"snart har en ny Symfoni færdig. Den er meget forskjellig fra mine andre tre og der ligger en bestemt Ide til Grund for den, nemlig Musikens elementæreste Væsen er Lys, Liv og Bevægelse der hugger Stilheden istykker. Det er altsaa alt hvad der har Vil¬lien og den Trang til Liv som ikke kan hol¬des nede, jeg har villet skildre. Ikke saa¬le¬des at jeg vilde nedværdige min Kunst til Naturefter¬ligning, men lade den forsøge at udtrykke hvad der ligger bagved."

Den 14. januar 1916 noterede Carl Nielsen i sin dagbog, at symfonien var færdig. Men nu tilbagestod stemmeudskrivningen, og først fem dage før koncerten i Musikforeningen var den sidste stemmekorrektur læst. Carl Nielsen dirigerede selv ur¬opførelsen af Det Uudsluk¬kelige den 1. februar 1916 i Odd Fellow-Palæets Store Sal.
De tanker Carl Nielsen havde givet udtryk for i en række breve dannede grundlag for den note han lod aftrykke i programmet til uropførelsen. Den lyder i sin helhed:

"Komponisten har ved Anvendelsen af Titelen "Det uudslukkeli¬ge" med et enkelt Ord søgt at antyde, hvad kun selve Musiken har Magt til fuldt at udtrykke: den elementære Villie til Liv.
Overfor Op"\

Release date: 
juni 2000
code: 
8.224156
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099985628

Credits

Indspillet i Radioens Koncertsal 21.-22. oktober 1999 (nr. 4) og 26.-27. november 1999 (nr. 5)

Producer: Claus Due
Teknikere: Lars S. Christensen (nr. 4), Jørn Jacobsen (nr. 5)
Forlag: Edition Wilhelm Hansen A/S og Carl Nielsen Udgaven

Cover: Viggo Johansen: "Carl Nielsen" (1905). Carl Nielsens Museet, Odense

Udgivelsen er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat