Værker for klaver

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    63,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Bent Lorentzen

Værker for klaver

Erik Kaltoft, Jens Schou

Bent Lorentzen (b. 1935) makes no secret of his musical heart. He explores the world of sound in compositions of great vitality and sensuous freshness. His aim is musical interaction between people, e.g. a composer, a performer and a listener. His piano music, composed between 1971 and 2000, is a rich source of experience, an exploration of the vast soundscape of the instrument and its musical potential.

Total runtime: 
65
k
Vælg foretrukket format til download af track.
Colori (1978)
1 I Rosso 3:31 6,40 kr.
2 II Bianco 4:02 6,40 kr.
3 III Oro 3:34 6,40 kr.
4 IV Azurro 5:07 9,60 kr.
5 V Nero 5:42 9,60 kr.
Goldranken (1987)
6 Goldranken (1987) 11:07 12,80 kr.
Nachtigall (1988/2000)
7 Nachtigall (1988/2000) 13:20 12,80 kr.
Abgrund (1994)
8 Abgrund (1994) 9:18 9,60 kr.
Five Easy Piano Pieces (1971)
9 I Waves 1:24 6,40 kr.
10 II Contrasts 1:19 6,40 kr.
11 III Waves 2:16 6,40 kr.
12 IV Bells 1:33 6,40 kr.
13 V Waves 2:32 6,40 kr.

Drama, drive og direkte appel
- et portræt af komponisten Bent Lorentzen

Bent Lorentzen blev født 11.2.1935 i Stenvad på Djursland - i en meget musisk familie. Faderen var en stor spasmager og velinformeret om musikdramatik (specielt Wagner). Operasangerinden Kirsten Schultz kom meget i hjemmet, hvor hendes unge fætter akkompagnerede hende på klaver og blev optaget af den måde at synge på. Kusinen blev gift med Svend S. Schultz, som allerede dengang var en produktiv operakomponist. Under deres besøg på Djurs¬land hjalp fætter Bent sin ældre ‘svoger' med at skrive noder rent, - han kom i en slags uformel komponistlære.
Den praktiske, håndværksmæssige dimension i arbejdet betyder meget for Lorentzen, der ser med en vis ambivalens på konservatoriernes komponistuddannelser - som han kender indefra som lærer. Lorentzens mere formaliserede uddannelse foregik først på Aarhus Universitet (da Knud Jeppesen var professor) og derefter på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, med eksamen i musikteori 1960 (her havde han Vagn Holmboe, Jørgen Jersild og Finn Høffding som lærere). Han var docent på Det jyske Musikkonservatorium 1962-71, og i den periode fulgte han kurser i Darmstadt og München (1965) og studerede elektronisk musik ved Stockholm Elektronmusikstudie (1967-68). Desuden var han medgrundlægger af Århus Opera-gruppe i 1963 og af Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT) i 1966. I 1971 forlod han konservatoriet og har siden levet som fuldtidskomponist.
Han har haft vigtige poster i det hjemlige musiklivets organisationer, og han har vundet en lang rækker priser i internationale komponistkonkurrencer, bl.a. Prix Italia 1970 (for operaen Euridice) Serocki konkurrencen 1984 (for kam¬mer¬musikværket Paradiesvogel), International Korkompositionskonkurrence i Østrig 1987 (for Olof Palme), Olivier Messiaën-orgelprisen 1988 (For Luna), Vienna Modern Masters 1991 (for Klaverkoncerten), Musik og Poesi-prisen Belgien 1989 (for Enzensbergers Prozession). Han har modtaget Kunstfondens livsvarige legat siden 1982 og er herhjemme blevet hædret som Årets danske korkomponist 1990, og med Carl Nielsen prisen 1995.
Bent Lorentzen har komponeret i stort set alle genrer, også mange sjældne og ‘ukendte'. Til de sidste hører f.eks. musik for klokkespil, dramatiske pantomimer, jagthornsensemble og ‘lydformning'. Orkestermusikken tæller bl.a. koncerter for obo (1980), cello (1984), klaver (1984), saxofon (1986), trompet (1991) trompet og basun (1999), violin (2001); kammermusikken omfatter soloværker for orgel, klaver (alle værker er samlet på denne CD), trompet, saxofon, klarinet, guitar, violin, cello og kontrabas, desuden strygekvartetter og værker med blandede besætninger (2-12 instrumenter). Kormusikken omfatter talrige værker i en særlig teatralsk-dramatisk stil. Hertil kommer elektronisk musik og instrumentalteaterværker. Størst betydning har Lorentzen imidlertid som musikdramatiker med foreløbig 13 operaer (i forskellige formater og varigheder), hvoraf mange er uropført i udlandet. Den seneste - Der Steppen¬wolf (efter Hermann Hesse) - venter endnu på sin uropførelse. Operainteressen har ført til om¬fat¬tende dramaturgistudier og undervisning af kom¬positionsstuderende i musik¬dra¬ma¬tik.
Denne komponist har aldrig boet i et elfenbenstårn. Lorentzen har altid tilstræbt kommunikation og samspil med såvel musikere som publikum og institutioner. Somme tider har hans stræben været så ihærdig, at der ikke kom forløsning, men konfrontation ud af det. Et eksempel på dette var den såkaldte ‘Opera-strid' i Århus 1969, hvor Lorentzen som repræsentant for AUT formulerede ny musik-miljøets utilfredshed med den konservative repertoirelinie og den autokratiske styreform på Den jyske Opera på den tid. Synspunkterne stod stærkt over for hinanden, og det endte med, at AUT'erne afbrød Den jyske Operas forestilling på Aarhus Teater. En resolution blev læst op for det undrende publikum, før demonstranterne med hård hånd blev fjernet! Lorentzen fulgte aktionen op med to kronikker i Aarhus Stiftstidende, hvor han med stor klarhed gjorde rede for operaens problem som truet dyreart\ i den musikalske fauna, og hvor han formulerede en række konkrete fornyelses- og forbedringsforslag. Det kom der på kort sigt ikke meget ud af, men det er interessant at se - over 30 år senere - at næsten alle Lorentzens forslag er blevet til virkelighed! Han nøjedes heller ikke med at kritisere operaen fra et teoretisk-politisk standpunkt, men eksperimenterede selv med den musikdra¬ma¬tis¬ke form og fik i løbet af 1970'erne (ur)opført 3 operaer - på Den jyske Opera. Et senere, vellykket eksempel på komponistens kom¬mu¬ni¬ka¬tionslyst og -talent var Ebeltoft Festivalen, som fra 1989 til 1993 præsenterede et sommerklædt publikum for en fifty-fifty blanding af gammel og ny dansk og udenlandsk musik i specielt udvalgte rammer: musikalsk såvel som fysisk og socialt var det en festival fuld af overraskende og multistimulerende oplevelser.

Bent Lorentzens produktion
Bent Lorentzen er en komponist, der i sjælden grad har interesseret sig for samspillet mellem musikken og lytteren, hvad enten denne er en skolepige, der prøver kræfter med ‘lydformning' på bånd - eller en voksen koncertgænger, der skal have optimale betingelser for at opleve ny kompositionsmusik uden at gå i baglås. Humor kan være et skæringspunkt - er det i hvert fald i Lorentzens univers. Humoren findes ofte (eller bliver til) i det punkt, hvor lydens og klangens verden mødes med menneskets oplevelsesverden. Den helt grundlæggende accept af lyden og alt dens væsen deler Lorentzen med den 3 år ældre Pelle Gudmundsen-Holmgreen, men Lorentzens musik er uforveksleligt ‘Lo¬rent¬zensk': man genkender det personlige tonefald i dets mange forskellige fremtrædelsesformer. Hans musik karakteriseres i mange kilder som sonisk, hvormed menes at den har selve lyden og den klangligt-stoflige oplevelse i centrum. Det er da også rigtigt, at Lorentzen vedkender sig en elementær, i bedste forstand barnlig fascination af lyd og klang, og han viger ikke tilbage for at benytte bevidst ‘platte' lyde (f.eks. båthorn, maverumlen og prutten i operaen Den stundesløse). Dette engagement i lyden-i-sig-selv er tilsyneladende sjældent i ny musik (og slet ikke identisk med den europæiske efterkrigs-avantgardes æstetiske søgen efter nie erhörte Klänge). Lorentzens udgangspunkt er lydens rolle og høresansens helt basale funktion i menneskets artshistorie: høresansens funktion var (og er til dels stadig), at mennesket med udgangspunkt i en lyd kan bestemme, hvad det er (noget venligt eller fjendtligt, kendt eller ukendt), og hvor der er (tæt på eller fjernt: skal jeg blive eller flygte). Lyden og klangen udfolder sig specifikt i rum og tid, og øret har en fantastisk evne til at differentiere og bearbejde lydindtryk. At arbejde kunstnerisk med lyden-i-sig-selv er at bygge på lytterens basale skelneevne og de psykologiske reaktioner lyd kan fremkalde. Lydene indgår intuitivt i såvel universelle som personligt-idiosynkratiske reak¬tions¬mønstre hos lytteren og bliver der"\

Release date: 
januar 2003
code: 
8.224246
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099994620

Credits

Recorded at Danish Royal College of Music, Århus, on 18 February 2001, 21 March and 3 July 2002
Recording producer: Claus Byrith
Executive producer: Erik Kaltoft
Sound engineer: Claus Byrith

Cover picture: Richard Mortensen: "Balance" (1969)