Apollo's Art

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    63,60 kr.


  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Bernhard Lewkovitch

Apollo's Art

Det Jyske Kammerkor, Mogens Dahl

Bernhard Lewkovitch (b. 1927) is an unusual figure in Danish music, as the great bulk of his music is associated with the Catholic Church. Lewkovitch is the son of Polish and Russian immigrants, and made his appearance in the 1950s with works that were rather experimental and which also used the twelve﷓tone technique. After a break from composition, he has composed busily since the 1970s, in a more archaic style influenced by old Catholic sacred music. Another important inspiration is the serialist period of Stravinsky. Apart from a few early instrumental works, by far the greater part of Lewkovitch's music is religious works for choir.

Total runtime: 
Vælg foretrukket format til download af track.
3 Salmi, op. 9 (1952)
1 I Exsultate 3:39 6,40 kr.
2 II De profundis 5:26 9,60 kr.
3 III Jubilate 4:43 6,40 kr.
Anthems to the Blessed Virgin (1994)
4 Ave Regina caelum 1:35 6,40 kr.
5 Salve Regina 2:07 6,40 kr.
6 Alma Redemptoris Mater 1:55 6,40 kr.
7 Regina caeli laetare 1:48 6,40 kr.
Tre madrigali di Torquato Tasso op. 13 (1955)
8 I A Virgilio 3:21 6,40 kr.
9 II All'aurora 1:56 6,40 kr.
10 III Non è questo un morire 3:09 6,40 kr.
Via Stenonis (1987)
11 Pulchra sunt 1:34 6,40 kr.
12 Verus Anátomes finis 1:57 6,40 kr.
13 Cor Musculus 2:27 6,40 kr.
14 Conduc me 2:22 6,40 kr.
Apollo's Art - Four English Madrigals (1993)
15 Music's Art 2:11 6,40 kr.
16 Apollo 1:33 6,40 kr.
17 Philimela 1:37 6,40 kr.
18 All four 1:40 6,40 kr.
Three Passion Motets - ad honorem Tomas Luis Da Victoria (1996)
19 Idcirco plorans 2:02 6,40 kr.
20 Diviserunt vestimenta mea 2:51 6,40 kr.
21 Vide, Domine 2:27 6,40 kr.
Pater Noster (1983)
22 Pater Noster (1983) 7:46 9,60 kr.

Kunsten at give noget tilbage
Optegnelser til et portræt af Bernhard Lewkovitch

Bernhard Lewkovitch (f. 1927) er 2. generationsindvandrer i Danmark. Faderen kom fra Hviderusland, moderen fra Polen. Men det er svært at opfatte Lewkovitch som andet end dansk, det fremmedklingende navn til trods, for det danske sprog og den danske kultur kender kunstneren bedre end de fleste. Men billedet af en fremmed fugl trænger sig alligevel på - den særegne sanger er her, men beholder sin ret til fra tid til anden at drage mod andre himmelstrøg.
I tillæg til den danske og nordiske kultur, har Lewkovitch sin egen religiøse og kulturelle baggrund, som for ham forekommer at være ganske umistelig. At vokse op i overvejende evangelisk-lutherske omgivelser med et musik¬kulturelt klima præget af Thomas Laubs og Carl Nielsens tænkemåde, må have været en udfordring for den Lewkovitch, der er født i og følgelig føler sig hjemme i et romersk-katolsk miljø. Men kunstneren er aldrig havnet i en langgaardsk attitude i forhold til omverdenen - der har aldrig været noget ‘anti' eller trodsagtigt over Lewkovitch' måde at være kunstner på i Danmark. Det er ikke en tilstræbt sag for komponisten at virke anderledes. Det ligger i sagens natur: Hans tænkemåde, hans refleksioner, hans bedømmelse af musik og hele holdningen til musik og musiks virke - meddelelsen, den religiøse appel i musik - ligger på dansk grund langt fra det Lewkovitch beskæftiger sig med.
Dette betyder, at Lewkovitch' grundholdning til det at være skabende kunstner ikke skal forstås i romantisk forstand som den ophøjede, der venter på at blive grebet af inspiration. Nej, hans rolle skal nærmest ses som en parallel til renaissancens mestre, hvorefter hans position er at jævnføre med håndværkeren, praktikeren, det naturlige menneske, der fylder sin rolle ud på en ligeså naturlig måde, som enhver anden håndværker gør det. Så når Lewkovitch omtaler sig selv som en ‘støvets sanger' er det ikke en frelst kunstner-krukkes budskab. Det er en dybtfølt og ægte holdning til det at være menneske og musiker. Mental styrke giver denne holdning, der frasiger sig denne verdens ydre pragt. Lewkovitch kan i forlængelse heraf f.eks. skrive om det brændende nærvær, der omgiver Jacopone da Todis tekst Lauda alla povertá, som Lewkovitch selv har sat i musik. Et sted skriver Lewkovitch:
Tankevækkende er det, at Jacopone kan skrive om glæden ved frihed, om lidt tørt brød med lidt vand til i grøftekanten, om at sove liggende på jorden under åben himmel, om at vandre trygt uden at frygte røvere, fordi røvere intet udbytte har i vente, om at leve glad og aldrig opblæst, og om at gå en fredfyldt død i møde uden at skulle bekymre sig om noget testamente, alt dette i et fangehul. Hvor sprogligt mousserende er ikke denne ‘posemands' visioner om livet i åndelig og sjælelig frihed med blot det mest fornødne, visioner, som på baggrund af den tid i hvilken de er formulerede får de hjemlig tresseres frelsesbevidste protestbevægelser, barfodsguitarister og glade lyrikere af andet geled til at tage sig naragtige ud.\

Lewkovitch fik troen i vuggegave, og den har været ledetråd og afgørende for komponistens opvækst, ungdom og videre frem gennem et mere end 50 års virke som musiker og skabende kunstner. Et mangeårigt virke som kirkemusiker, dirigent, sanger og komponist har gjort Lewkovitch til en betydelig skikkelse i dansk musik. Og hvis man vil tegne et fuldgyldigt portræt af manden, må man også have kritikeren med: Lewkovitch er udstyret med et skarpt analytisk blik, som sætter ham i stand til i musikkens verden at gennemskue det middelmådige, det selvhøjtidelige, det forlorne. I skrift og tale har Lewkovitch ydet en beundringsværdig ærlig og særdeles personlig kritik af måden, hvorpå det danske musikliv indretter sig, og han går heller ikke af vejen for den direkte konfrontation med kolleger og andre aktører i musiklivet. Det har skabt en velgørende friktion og diskussion, som har været livgivende til en henslumrende dansk kulturdebat i almindelighed, en dansk musikdebat i særdeleshed. Eller for at sige det på en anden måde: Lewkovitch' kritiske synspunkter har ikke altid været lige velkomne.

Den indledende bemærkning om den danske komponist som værende 2. generationsind¬vand¬rer er ikke længere en neutral beskrivelse, idet det historiebevidste gemyt vil vide, at et dansk kulturelt klima under pres har en tendens til at udvise mangel på forståelse og accept af anderledes tænkende og agerende. Nuvel, ingen vil vel opfatte Lewkovitch som virkelig fremmed, men på mange måder er hans personlighed som ovenfor antydet dog meget udansk. Han har påtaget sig rollen som ‘cantore principale' i en række sammenhænge, han har offentlig taget afstand fra dele af den danske musikhistorie, han har ikke holdt sig tilbage for at ventilere knubbede ord om skrivende og kom¬po¬nerende kolleger, og han har ikke mindst ladet religionen været ansatspunktet for den kreative indsats. Kort sagt: Lewkovitch har aldrig indordnet sig. Det hører ikke til dansk normal-praksis.

I det romersk-katolske miljø, som Lewkovitch kommer fra og fortsat lever i, er et begreb som bøn en naturlighed. Denne bøns praksis var med¬bestemmende for at synet på musikken som et kald spillede en afgørende rolle for den unge Lewkovitch. Det blev naturligt for ham at interessere sig for de righoldige kollektioner i den romersk-katolske kirkes liturgi af middel¬alder¬bøns og andagts-litteratur, som musikhistorien bekræfter er grundlæggende for selv de store mestres virksomhed: Gabrieli, Monteverdi, Victoria, Josquin osv. Lewkovitch tog disse mestres værker op og lod deres form og indhold få indflydelse på hans egen musik. Ikke i form af et arkaiserende tonesprog, der blot griber tilbage, snarere er det en interesse for, med vågent blik for fortidens mesterværker, at skabe en nutidig deklamationsteknik. Lewkovitch er således i stand til at lade mange stemmer klinge samtidig, fordi det polyfone væv er så raffineret konstrueret, at det samlede klangbillede er præget af tekstlig transparens og samtidig oppebærer en tæthed i sættemåden. Med teksten som ledestjerne formes en renhed og strenghed i kompositionen, hvilket kan høres i vokalværkerne på denne cd.

Bernhard Lewkovitch blev færdig på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i slutningen af 1940'erne. Han tog diplomeksamen i teori og musikhistorie i 1948 og blev færdig som organist i 1949. Allerede i 1947 var Lewkovitch blevet ansat som organist ved Ansgar Kirke og sidenhen også som kantor. Det var en frodig tid for kunstneren. Tingene lykkedes: Han fik opført værker i ind- og udland, der var behov for Lewkovitch' indsats. Om sit forhold til datidens musikliv siger komponisten:

"Musikken var jo i høj grad præget af den tids moderne klassikere som Milhaud, Honegger, Stravinsky, Hindemith og Bartók - det var de navne, man hørte i koncertsalene og så på programmerne og dem l&"\

Release date: 
april 2000
Jewel Case


Recorded in Lystrup Church on 16-20 October 1999 and 14-15 September

Recording producer: Gunnar Andersson
Sound engineer: Clemens Johansen
Publishers: Edition Wilhelm Hansen A/S and Engstrøm & Sødring

Cover picture: Ejler Bille (1985)

Dacapo and The Jutland Chamber Choir acknowledge, with gratitude, the financial support of Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, the Danish Composers' Society/KODA's Funds for Social and Cultural Purposes, KODA's Collective Blank Tape Remuneration and Dansk Kor Forbund

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio