Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Klaverkoncert og orkesterværker

Poul Rovsing Olsen

Klaverkoncert og orkesterværker

Christina Bjørkøe, Odense Symfoniorkester, Bo Holten

Den danske komponist Poul Rovsing Olsens baggrund var i den dansk-franske tradition, og hans værker kendetegnes af en skarpskåren rytmik, udtryksfulde melodilinjer og farverige klangvirkninger, som indgår i distinkt formulerede stemninger. Denne premiereindspilning af hans blændende Koncert for klaver og orkester sammen med de to symfoniske hovedværker Symfoniske variationer og Au fond de la nuit (I nattens dyb) præsenterer klaversolisten Christina Bjørkøe i samspil med Odense Symfoniorkester dirigeret af Bo Holten.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Digipack
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 44.1kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
"Clear-cut rhythms, expressive melodic lines and colorful tonal effects."
Records International
"... makalöst spel av Christina Bjørkøe ... en omistlig kulturgärning från Bo Holten och Dacapo".
Gunnar Lanzky-Otto, OPUS
"All I can say is grab it, sit back, and close your eyes when listening: The music will do the rest."
Scott Noriega, Fanfare
"Christina Bjørkøe handles the wide changes of tempo and mood with great aplomb and subtlety."
William Kreindler, MusicWeb International
"Exceptionally-well-played-and-recorded."
Mark L Lehman, American Record Guide
"Dacapo’s sound is excellent."
Guy Rickards, Gramophone
RECOMMENDATION: "I've spun this CD many times - these are substantial and intriguing works, given exceptional performances and captured in excellent sound."
Paul Ballyk, Expedition Audio
"It's gratufying to come across an excellent piano concerto never heard before."
J.F.L, Listen Magazine
Total runtime: 
58 min.
Poul Rovsing Olsen

af Teresa Waskowska

Udstyret med en afgangseksamen i musikteori og klaver fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og med en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet drog Poul Rovsing Olsen (1922-1982) til Paris, hvor han i årene 1948-1949 fortsatte sin musikalske skoling hos den højt anskrevne musikpædagog Nadia Boulanger og hos den berømte komponist Olivier Messiaen. Det var en berigende tid for den unge dansker, der ind imellem tog sig fri fra kompositionsstudierne og tilbragte dagene på Musée de l'Homme, hvor han kunne fordybe sig i de fjerne folkeslags musik, som han havde været så brændende optaget af siden gymnasiet. En interesse, som senere i livet gjorde Rovsing Olsen til en internationalt anerkendt musiketnolog og satte sig spor i hans egne kompositioner.

Tilbage i København udfoldede Rovsing Olsen hele viften af sine talenter. Han arbejdede som jurist i Undervisningsministeriet, han virkede som musikkritiker først ved dagbladet Information og derefter ved Berlingske Tidende, forskede i musiketnologi, og ikke mindst komponerede han. Værkfortegnelsen omfatter 85 numre, heriblandt sange, klaverstykker, kammermusik, balletter, operaer og orkesterværker. Det var dog først fra begyndelsen af 1950'erne, han begyndte at skrive for orkester og efterfølgende frembragte markante arbejder som Symfoniske variationer op. 27, Koncert for klaver og orkester op. 31, Sinfonia I op. 40, Sinfonia II Susudil\ op. 53, Au fond de la nuit op. 61.

Skønt Rovsing Olsen ikke gjorde sig bemærket som stærkt eksperimenterende avantgardist, var han en mand af sin tid og øste gerne af modernismens musikalske forrådskammer. Hans værker kendetegnes af en skarpskåren rytmik, udtryksfulde melodilinjer og farverige klangvirkninger, som indgår i distinkt formulerede stemninger med plads til vid og vemod. Heri den franske inspiration.

Værkerne
Symfoniske variationer op. 27 er Poul Rovsing Olsens første større værk for orkester; det er tilegnet komponistens første hustru, Solange. Kompositionsarbejdet strakte sig fra oktober 1952 til maj 1953. Uropførelsen, der fandt sted i Danmarks Radio den 11. oktober 1954, blev forestået af Danmarks Radios Symfoniorkester under ledelse af dirigenten Erik Tuxen.

I årene for værkets tilblivelse begynder Rovsing Olsen at gennemprøve tolvtone-teknikken, og det sætter sig spor i Symfoniske variationer, hvor værkets indledningstema gradvist omdannes til en hel tolvtonerække. Derudover optræder tolvtoneteknik kun sporadisk i værket, der frit svæver mellem gammeldags tonalitet og moderne -klangudtryk.

Symfoniske variationer er udformet som et organisk forløb med de tempomæssige -faser langsom-hurtig-langsom. Der er megen nerve og fremdrift i denne musik, men også masser af inderlighed. Dramatiske opstigninger opløses i rolig lyrik, og den udsøgte instrumentation giver de skiftende stemninger det rette udtryk.

Symfoniske variationer er i tidens løb blevet spillet flere gange i ind- og udland. Ved Nordiske Musikdage i Helsinki i 1956 fik Symfoniske variationer et ry som et af festivalens bedste og mest givende værker, skrevet af en tonekunstner, der "virkelig har noget at sige" (dagbladet Ilta-Sanomat, Finland).

Efter uropførelsen i Danmark rykkede komponisten Niels Viggo Bentzon ud med en glad salut til sin kollega: "Rovsing Olsens Symfoniske Variationer op. 27 var et overmåde fint værk", skrev Bentzon i dagbladet Politiken. "Jeg mindes ikke at have hørt tidligere orkesterværker af ham, men det var alligevel som om en række fortilfælde havde lagt op til denne fine orkesterklang og det beherskede udtryk. Hans profil står klarere her i dette værk end i tidligere klaver- og kammermusik! Nyheder fra ovnen udbydes! Brændet er samlet!".

Koncert for klaver og orkester op. 31 er Poul Rovsing Olsens anden komposition for orkester. Den blev til i årene 1953-1954, umiddelbart efter Symfoniske Variationer. Koncerten fik sin urpremiere den 26. april 1956 ved en lukket studieopførelse med direkte udsendelse i Danmarks Radio. De medvirkende var komponistens gode ven, pianisten John Winther, Danmarks Radios Symfoniorkester og dirigenten Eifred Eckart-Hansen. To dage senere kunne man læse i Berlingske Tidende: "Det kan næppe overses, at denne koncert i ikke uvæsentlig grad står i gæld til fransk ånd".

Knap tre år senere, den 22. januar 1959, blev Rovsing Olsens klaverkoncert spillet for første gang ved en åben Torsdagskoncert i Radiohusets Koncertsal i København. Pressen tog igen det franske tema op, og siden da er de franske associationer dukket op så godt som hver gang, værket er blevet spillet.

Rovsing Olsens 3-satsede klaverkoncert begynder med en langsom indledning, der danner afsæt for et livfuldt forløb, hvor komponisten nærmest leger sig gennem partituret. Det er musik med stærk fremdrift og højt vid, og med tydelige rødder i den stringente nyklassiske stil.

Komponisten afviger i dette værk fra det vanlige koncerterende vekselspil mellem soloinstrument og orkester og stiller parterne på lige fod med hinanden. Ifølge ham selv var kompositionen ment som "et symfonisk stykke med klaver".

Klaverkoncerten blev overvejende godt modtaget ved uropførelsen og høstede også megen ros senere hen. Man kunne spore et vist forbehold hos anmelderne over for klaverpartiet, som "virkede spartansk" (Politiken). Orkesterpartiet gik derimod lige ind hos hele pressen. Det var især orkestersatsens instrumentale fantasi og de raffinerede klanglige schatteringer, der vakte opsigt, og Politiken kunne konstatere, at Poul Rovsing Olsens op. 31 var den "vordende symfonikers leg med farverige sæbebobler".

Au fond de la nuit (I nattens dyb) for kammerorkester op. 61 er tilegnet den danske dirigent Lavard Friisholm og kammerorkestret Collegium Musicum, som Lavard Friisholm var leder af. Uropførelsen fandt sted den 3. februar 1969 som led i fejringen af Collegium Musicums 25-års jubilæum.

Værket inviterer på en rejse ud i universet. I "L'espace" (Rummet, 1.sats) suser vi gennem "vor galakses rum med dets pulserende stjerner, dets radiosignaler, dets soles kometer", skriver Rovsing Olsen i sin note om værket. På vejen passerer vi den røde kæmpestjerne, der hedder "Bételgeuse" (2.sats), derefter ser vi en død, mørk klode "L'astre mort" (3.sats), der "i majæstatisk ro og med mekanisk sikkerhed drejer sig om sin egen akse", og til sidst "Retour" (4.sats), rejsen går tilbage til Jorden.

Komponeret i efteråret 1968 og spillet første gang knap et halvt år, før mennesket tog sine første skridt på Månen i juli 1969, tilhører værket en tid, hvor vi lærer at tale om astronauter, rumvandringer og satellitter, og hvor vi ser et nyt verdensbillede tage form. I disse på en gang nære og fjerne begivenheder henter Poul Rovsing Olsen inspirationen til sin musikalske rejse i det ydre rum.

Værkets fire satser udfolder sig som en poetisk mosaik af inciterende rytmer, sarte klange og instrumentale spidsfindigheder. Det er et stykke astral musik og dog så virkelighedsnær. Stemninger skifter i takt med situationer på rejsen, musikken sitrer og dvæler, ægger fantasien og maner til eftertænksomhed. "En rejse til det ydre rum bliver samtidig til en rejse i det indre rum", som komponisten selv formulerer det.

Poul Rovsing Olsen skrev Au fond de la nuit på opfordring fra Lavard Friisholm og orkestret Collegium Musicum, men "så smukt skriver man ikke bare på bestilling", lød det i en anmeldelse i dagbladet Aktuelt efter uropførelsen.

 

Teresa Waskowska er musikforsker og har i en årrække været musikkritiker ved dagbladene Berlingske Tidende og Politiken.

"\

Release date: 
august 2012
Cat. No.: 
8.226038
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943603826
Track count: 
8

Credits

Indspillet i Odense Koncerthus 31. januar-3. februar 2011
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition-S (Variations symphoniques, Concerto) and Edition Moeck (Au fond de la nuit)

Dacapo Records takker Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og Dansk Kapelmesterforening for økonomisk støtte til produktionen