Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kærlighedssange

Peter Heise
C.E.F. Weyse
P.E. Lange-Müller

Kærlighedssange

Mathias Hedegaard, Tove Lønskov

Kærlighedssange af tre mestre fra den danske romantik: Weyse, Heise og Lange-Müller. Deres sange med klaver har sat uudsletteligt præg på den danske musik, hvor småt er godt og kan rumme en verden af længsel og glæde. Den unge lyriske tenor Mathias Hedegaard har en fremragende fornemmelse for stilen og giver bevis for sødmen og skønheden i det danske romantiske univers.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Digipack-Slipcase
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
"Hvor er det dog en pragtfuld udgivelse, som tenoren Mathias Hedegaard og pianisten Tove Lønskov sammen har begået (...) En noget nær perfekt CD."
Jakob Holm, Kristeligt Dagblad
"Mathias Hedegaard har en naturlig sans for disse sange. Hans stemme er fast og præcis med en ung, overtonerig klang. Tove Lønskov akkompagnerer med stort pianistisk overskud, og hun lever med i alle de mindste musikalske og tekstnære nuancer."
Mette Stig Nielsen, Dansk Musik Tidsskrift
"Mathias Hedegard har en let og egal lyrisk tenor med fin og let forståelig tekstudtale. Ikke mindst Weyse-afdelingen er en fornøjelse med sangerens elegante melodiføring og energiske diktion."
Mikael Garnæs, Klassisk
"Den unge tenor Mathias Hedegaard har stemmen og klangen til at bære sangene frem på en måde, der både respekterer og forfrisker."
Ole Straarup, Århus Stiftstidende
“Mathias Hedegaard makes the most of these songs and the recording is out of Dacapo’s top drawer.”
Göran Forsling, MusicWeb
Total runtime: 
69 min.
Kærlighedssange fra den danske romantik

De tre komponister på denne cd – Weyse, Heise og Lange-Müller – repræsenterer hver for sig højdepunkterne i tidlig romantik, højromantik og senromantik i dansk vokalmusik. Der er tale om tre af de mest elskede sangkomponister inden for det felt, der mere end noget andet musikalsk stod i centrum i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: Sangen ved klaveret. Noderne til deres sange udkom i anseelige oplag, og de blev ofte brugt, til de hang i laser. I begyndelsen af perioden, Weyses tid, var det især amatørsangen, sangen i hjemmene, der i takt med klaverets indtog i de borgerlige hjem blev dyrket. Senere – i Heises og Lange-Müllers tid – begyndte de professionelle sangaftener at vinde frem, og de to sangmiljøer, hjemmet og koncertsalen, kom i høj grad til at befrugte hinanden.

Kærligheden i alle dens afskygninger har alle dage været et centralt emne i al sangskrivning, og det er da også centralt hos alle de tre komponister. Fælles er også udgangspunktet i og tilknytningen til den enkle strofiske folkelige sang, både hvad melodik og tekstvalg angår. Derfra udvides formen i retning af større, ofte mere gennemkomponerede sangformer med en mere virtuos melodik og varieret harmonik.

Opblomstringen af den danske sang tog for alvor fart i slutningen af 1700-tallet, hvor der takket være J.A.P. Schulz’ indsats blev skabt et grundlag for udviklingen af den verdslige sang i hjem og skole. En del af Schulz’ enkle tysksprogede sange “i folketone” blev udgivet med danske oversættelser, og sammen med sange fra hans danske syngespil fandt de vej til hjemmenes klaverer.

Mens tyngdepunktet for Weyses vedkommende stadig ligger på den enkle strofiske sang, så ændredes billedet for Heises og Lange-Müllers vedkommende. Der var nu sket en vældig udvikling i musiklivet. Sangen stortrivedes, og som nævnt begyndte de professionelle vokalkoncerter at dukke op i stort tal. Der kunne nu stilles større krav såvel til sangere som til pianister, for de var blevet mange flere, og ambitionsniveauet var steget i takt hermed.

Christoph Ernst Friedrich Weyse

Det er svært at overvurdere Weyses betydning for udviklingen af såvel den folkelige som den mere kunstmæssige sang i Danmark. Gennem sin personlige og faglige tilknytning til sin lærer J.A.P. Schulz havde han fået kærligheden til den enkle folkelige sang så dybt ind i sit væsen, at den aldrig forlod ham. Fra ungdommens Schulz-efterligninger, over de ingemannske morgen- og aftensange til alderdommens skolesange (Natten er så stille, Julen har bragt velsignet bud) holdt han fast ved denne genre.

Den smukke vuggevise Mit elskte barn var oprindelig slet ikke beregnet på udgivelse. Weyse komponerede melodien til en tekst, som hans huslæges svigersøn havde skrevet til sin lille søn – og glemte den. Først efter komponistens død sendte det nu voksne barn sangen til udgiverne af Weyses sange, så mange kunne få glæde af den.

Ved siden af de strofiske småsange udviklede Weyse kunstromancen, den større, vokalt mere krævende sang, beregnet på den uddannede stemmes teknik og virkemidler.

Gennembruddet skete med Dybt skoven bruser, frugten af hans ulykkelige kærlighed til den rige grossererdatter Julie Tutein. I denne sang er klaverakkompagnementet en selvstændigt meddigtende faktor, hvor havets brusen, eller snarere den ulykkelige piges oprørte sind, udmales. Denne sang, som Weyse oprindelig komponerede til Fr. Schillers tyske tekst, -Theklas Gesang, oversatte Adam Oehlenschläger til dansk og indlagde den i sit skuespil Sanct Hansaften-Spil. Samarbejdet med dansk romantiks første store digter fortsattes med nogle sceniske arbejder. Oehlenschläger bearbejdede en tysk syngespilstekst, der med titlen Sovedrikken gik over Det Kgl. Teaters scene med stor succes i 1809. Mange af stykkets sange gik ind i hjemmenes og koncertsalenes repertoire som sikre træffere. Specielt serenaden Skønjomfru, luk dit vindue op blev populær. Den har alle en weysesk romances skønneste egenskaber, en henrivende melodi, der viderespindes i et melodisk mellemspil. Selv om Ludlams Hule ikke fik samme sceneheld, så blev også mange af sangene herfra stående. Klaras sang Der er en ø i livet om kærlighedens eftertragtede hjemsted med det liflige harpeakkompagnement er igen et eksempel på Weyses enestående lyriske åre, her i en rigt varieret form med en mellemstrofe i en kontrasterende durtoneart og en slutstrofe med et dystert--oprevet akkompagnement.

Weyses lige så enkle som fornemme melodi til folkevisebearbejdelsen Det var ridder hr. Åge fra Oehlenschlägers Axel og Valborg blev ikke benyttet ved de første opførelser af stykket, hvor digteren selv havde lavet en nu forlængst glemt melodi. Et godt eksempel på Weyses højt værdsatte humor er Signelil, en vellykket parodi på tidens populære skrækballader, som komponisten selv skrev teksten til.

Weyses anden store teatersucces blev syngespillet Et Eventyr i Rosenborg Have. Han boede i mange år med udsigt til den populære park, hvor han ofte havde spadseret med librettoens forfatter, Johan Ludvig Heiberg. Weyse havde kendt skilsmissebarnet Johan Ludvig, fra denne var dreng. Som en slags legeonkel havde han bl.a. bygget et dukketeater til ham. Heiberg skrev sin gamle ven en elegant tekst om fire højst forskellige kærestepars forviklinger en sommerdag i haven. En sorgløs ung mand synger ved stykkets begyndelse i Man siger, hjertet har ej rum om sin forelskelse i to piger, som han påstår, at hans rummelige hjerte snildt har plads til. Melodiens skiftende og dansende rytmer er et nyt træk hos Weyse.

Peter Arnold Heise

I modsætning til Weyse var Peter Heise først og fremmest sangkomponist, og han har efterladt sig en uhyre varieret samling på mere end 200 sange. Som purung lærte han den tyske komponist Johann Friedrich Reichardts Goethe-sange at kende. Det blev af afgørende betydning for ham. Reichardt, der var samtidig med Schulz og den betydeligste forløber for Schuberts sang-skaben, havde foruden en rig melodisk åre sans for at udvikle klaverakkompagnementet til sine sange til en hidtil ukendt selvstændighed. Også Weyse, hvis sange Heise var med til at udgive, blev et forbillede. Endelig blev opdagelsen af Robert Schumanns sangkunst under et studieophold i Leipzig en afgørende inspiration.

“Det synger altid i mig”, udtalte Heise engang. Når han læste en tekst, som inspirerede ham, så sprang melodierne ubesværet frem. Som sine forbilleder var han en kræsen litteraturkender. I Christian Winthers digte fandt han et romantisk-følsomt sprog kombineret med et kultiveret indhold, som tiltalte ham. I Vårsang i høst får den frembrydende elskov på trods af årstiden et medrivende jublende og ekstatisk udtryk, som gjorde den til en af de mest yndede Heise-sange. Den kun 25-årige komponist satte omkvædets “Nys rosen udsprang” under sit portræt.

I modsætning til Winthers mere svale elskovslyrik fandt Heise hos Emil Aarestrup en både mere lidenskabelig og mere sprogligt forfinet erotik. Han tonesatte denne digters poesier i sine sidste år, hvor hans sangstil havde raffineret sig både melodisk og harmonisk, og sange som Til en veninde og Skovensomhed blev højdepunkter i dansk romantik.

Heise var tidligt ude. Allerede som 20-årig fik han en sang opført på Det Kgl. Teater som led i et af vennen J.Chr. Hostrups syngespil. I Carsten Hauchs roman Robert Fulton fandt han tre digte lagt i munden på den unge pige Laura, og disse sange blev en af den unge komponists første store successer. I Når svanen drømmende modsvares den hauchske patos kongenialt af melodikken i frasen “og på den drøm, som du i sjælen dølger”.

I sin søgen efter gode tekster vendte Heise sig ofte mod udlandet. I Digte fra Middelalderen, oversat af Thor Lange, fandt han syv vidt forskellige digte fra lige så forskellige lande. Den spanske sang om den besnærende fru Beatriz, der på et bal frister sin unge tilbeder, gav ham en kærkommen lejlighed til med humor og ironi i dansante rytmer at tegne denne pikante situation.

Arbejdet med operaen Drot og Marsk udviklede den dramatiske side af Heises talent. Hos Holger Drachmann fandt han tekster, som gav ham mulighed for at udnytte den. Det drejer sig om Dyvekes Sange og om Farlige Drømme, som bringes her. Efter den smukke lyriske stemning i de to første sange, Du lægger dig ned en aftenstund og Hvor engen har foldet, ved mosens bred, kommer det troldske frem i Det blinker med perler. Så følger den fandenivoldske Så lad sangen i salene bruse og den truende efterårsstemning i I skoven er der så stille. Sangkredsen afsluttes med den dystre, nedfrosne efterårsstemning i Den blomstrende sommer blev kædet til høst.

Peter Erasmus Lange-Müller

Som Heise kom Lange-Müller fra det kultiverede københavnske borgerskab. Også han var som purung optaget af Robert Schumanns sangskaben, ligesom det folkemusikalske element i form af folkeviseimitationer også hos ham spiller en stor rolle. Som Weyse og Heise var Lange-Müller en gudbenådet melodiker, og mange af de mere end 200 sange vandt hurtigt fodfæste i såvel det hjemlige som det offentlige musikliv.

Lange-Müller var hele sit liv plaget af hoved-smerter, som bidrog til at forøge det tungsindige i hans natur. Hos skolekammeraten Thor Lange fandt han en besjælet natur, og ca. en fjerdedel af hans sange er til tekster af den i Rusland bosiddende digter. Thor Langes specialitet var oversættelse og bearbejdelse af folkeviser fra mange lande og tidsaldre. I de russiske folkesange med deres smukke og stemningsfulde, men tillige ofte melankolske indhold, fandt Lange-Müller et stof, som inspirerede ham. Skin ud, du klare solskin, Lille røde rønnebær og Silde den aften der dug driver på hører til i den lyse ende af det russiske repertoire. De er vidt forskellige: Det glade udbrud i Skin ud, du klare solskin kontrasteres af det lette og legende i Lille røde rønnebær og det tunge balladeagtige præg i ungersvendens ridt i Silde den aften der dug driver på. I Langes tyske folkevisebearbejdelse I Würzburg ringe de klokker til fest akkompagnerer klokkeklangen den sørgmodige beretning om fordums lykkelig kærlighed. Det lange-müllerske tungsind kommer frem i Himlen ulmer svagt i flammerødt, igen Thor Lange, og Ved løvfaldstid, der har tekst af Chr.K.F. Molbech. I disse sange med deres raffinerede harmonik er der en næsten impressionistisk farvelægning.

Mens Lange-Müller havde succes som sangkomponist, så havde han mindre held med sin teatermusik. Han skrev flere operaer, men ingen af dem slog an. Så gik det meget bedre med skuespilmusikken, hvor ikke mindst musikken til Holger Drachmanns Der var engang hurtigt blev en guldrandet klassiker. Serenaden Vinden den flyver i verden ud fra skuespillet I Mester Sebalds Have af Sophus Bauditz blev en værdig efterfølger til Weyses Skønjomfru, luk dit vindue op, og som den blev den umådelig populær.

Blandt de tidlige sange rager Åkande til tekst af Vilhelm Bergsøe op. Med sin fint bårne belcanto-melodik tåler den sammenligning med sit forbillede, Robert Schumanns Die Lotosblume.

Samarbejdet med den dynamiske Holger Drachmann var ofte turbulent, men denne digter fik – ligesom tilfældet var med Heise – uvurderlig betydning for Lange-Müllers sangkunst. Med Tre Sange ved Havet fik komponisten, der elskede havet, stof til tre sange af en helt ny kaliber. I Snart er de lyse nætters tid forbi understreger de rige modulationer digtets skiftende stemninger. Bitterheden og trodsen i Og da jeg sejled dit hus forbi kommer forbilledligt frem i melodikken, der på en gang er tilbageholdt og intenst lidenskabelig i udtrykket. Endelig indrammes den drømmende uvirkelige sommernatsstemning i Jeg sejled en nat over havet af havets bløde dønninger i det smukke akkompagnement.

Med Lange-Müllers indsats fik den romantiske sangkunst en smuk afslutning. Noget nyt havde for længst været på vej med den unge Carl Nielsen som anfører.

Sten Høgel, 2009

Release date: 
februar 2010
Cat. No.: 
8.226141
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack-Slipcase
Barcode: 
636943614129
Track count: 
29

Credits

Indspillet i DR Koncerthuset, 12.-13. og 15.-16. oktober 2009 

Producer: Henrik Sleiborg 
Teknik: Lars Christensen 
Redigering: Henrik Sleiborg og Lars Christensen 

Design: Denise Burt, elevator-design.dk 

Dacapo takker Weyse Fonden for økonomisk støtte til produktionen. Denne CD er blevet til i samarbejde med DR.