Fløjtesonater

CD (free shipping)

  • CD
    Digipack
    111,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
N.P. Jensen

Fløjtesonater

Rune Most, Frode Stengaard

Niels Peter Jensen (1802-1846) er en af den danske Guldalders fascinerende skikkelser. Han var blind men blev en anerkendt fløjtevirtuos og opnåede en officiel stilling som kirkeorganist. Jensen var elev af den berømte komponist Friedrich Kuhlau. Selv blev han en højt respekteret lærer, og hans elever talte Guldalder-mesteren J.P.E. Hartmann. Dette er Dacapos anden cd-udgivelse af Niels Peter Jensens musik – charmerende, virtuose, indtagende og meget melodiøse fløjtesonater.

Total runtime: 
69
"Fortræffelige indspilninger af denne glemte dansker, som fortjener at huskes."
Mogens Wenzel Andreasen, Nomono
k
Vælg foretrukket format til download af track.
Sonata for Flute and Piano op. 6
1 I Allegro moderato 7:28 9,60 kr.
2 II Menuetto. Moderato 5:08 9,60 kr.
3 III Andante quasi adagio 3:59 6,40 kr.
4 IV Rondo. Allegretto 7:21 9,60 kr.
From Three Flute Fantasias or Caprices op. 14, No. 1 in E minor
5 I Allegro fastoso 2:00 6,40 kr.
6 II Andante glissicato 3:16 6,40 kr.
7 III Polonoise 3:33 6,40 kr.
From Three Flute Fantasias or Caprices op. 14, No. 3 in F major
8 I Allegro animoso 2:20 6,40 kr.
9 II Adagio con discrezione 2:53 6,40 kr.
10 III Gjocoso 3:05 6,40 kr.
Sonata for Flute and Piano, op. 18 (1828)
11 I Allegro moderato 11:30 12,80 kr.
12 II Adagio 6:20 9,60 kr.
13 III Menuetto. Allegro vivace 3:15 6,40 kr.
14 IV Rondo. Allegretto 6:58 9,60 kr.
NIELS PETER JENSEN

Man kan dårligt tænke sig et mere ordinært dansk navn end Niels Peter Jensen – det har ikke nogen særlig klang af kunst og musik. Sådan har det nu ikke altid været, for i første halvdel af 1800-tallet var Jensen en kendt person i den danske guldalders musikliv.

Niels Peter Jensen var fløjtenist, organist og komponist. Han var født i København i 1802 som søn af en fattig smedemester. Som spæd fik han øjenbetændelse og mi-stede næsten synet. I drengeårene kunne han stadig skimte nok med det ene øje til, at han lærte at læse, men i 10-års alderen forsvandt synet fuldstændigt.

På den tid havde en fattig, blind dreng ikke mulighed for at komme til at leve en al-mindelig tilværelse. Niels Peter Jensen måtte prøve at gå til hånde, så godt han kunne derhjemme, træde bælgen i sin fars smedeværksted og lave simpelt håndværk, men hjemmet var for fattigt til, at der kunne gøres andet for drengen.

Heldigvis for Niels Peter Jensen grundlagde en loge ved navn Kjæden (der stadig eksisterer i København) i 1811 en skole for blinde børn, Det Kongelige Blindeinstitut. Instituttet lå i den indre by bag Helligåndskirken, og her blev Niels Peter Jensen opta-get. Skolens formål var at gøre de blinde børn til selvforsørgende voksne, så de ikke skulle komme til at ligge samfundet til last. Som oftest lærte man børnene et hånd-værk, men man opdagede hurtigt, at Niels Peter Jensen havde musikalske anlæg, så i hans tilfælde sigtede man efter en musikerkarriere. Man valgte fløjten som et passen-de instrument for ham, måske fordi skolens blinde musiklærer Paulli selv var fløjtenist.

Niels Peter Jensen var et kvikt og godt barn med et positivt sind – “ved sin Munterhed, Lærvillighed og Anlæg til Tonekonsten elsket af Alle”, som det blev noteret af skolens forstander. Han udviklede sig til en glimrende musiker, og som 15-årig debuterede han som solist med Det Kongelige Kapel ved en velgørenhedskoncert, hvor overskudet gik til blindeskolen. Han var kort sagt en succeshistorie. Skolen gav ham dette skudsmål:

“Man har offentligen hyldet Peter som Fløjtespiller med højt Bifald. Han lærer med Lethed hele Conserter, og husker troligen, hvad han lærte. Han har endog selv kom-poneret en Tercet for Fløjte, Violoncel og Klarinet, som Musikkyndige have fundet god og ført til Papiret; ogsaa synger han tillige meget godt. Ogsaa i Haandarbejde: Spind, Strikning og Tæppeflætning af Klædelister har han megen Duelighed og Færdighed. Paa de Østrupske Spinderokker spinder han l Pund Hør i 5 Dage; næsten som paa den Rok, han tilforn brugte.

Ved medlidende Beklagelser bliver hans Hjerte blødt; han ynder dem ikke, og finder sig i sin Skjæbne.”

Niels Peter Jensen var så talentfuld, at han fik supplerende undervisning af nogle af musiklivets førende kræfter. August Wilhelm Hartmann, far til guldalderens national-komponist J.P.E. Hartmann, underviste ham i orgel, og ingen ringere end Friedrich Kuhlau gav ham timer i musikteori. Kuhlau (der selv manglede det ene øje) var en af tidens vigtigste kulturpersonligheder i Danmark. Han var en fremragende pianist og kendt i Europa for sine operaer og sin klaver- og kammermusik. Kuhlau havde dog især fundet sig en niche som komponist af fløjtemusik, selv om han ikke var udøvende fløjtespiller, og man kan forestille sig, at møderne mellem Kuhlau og Jensen har været til inspiration for dem begge. Niels Peter Jensen havde hele livet Kuhlaus fløjteværker på programmet, når han optrådte.

I 1827 begyndte Niels Peter Jensen at arbejde ulønnet som organistvikar i Skt. Petri kirke. Han havde ingen problemer med at udføre opgaverne, men da han i 1838 an-søgte formelt om stillingen, kviede man sig ved at ansætte en blind organist.

Heldigvis fik Niels Peter Jensen støtte fra musiklivets store navne, bl.a. komponi-sterne Weyse, Claus Schall og hans egne lærere Kuhlau og August Hartmann, og stillingen blev hans. Det var første gang, en blind fik et officielt embede i Danmark.

De første år var organisthvervet ikke noget vellønnet arbejde, for en del af Niels Peter Jensens løn skulle gå til at reparere orglet og til understøttelse af enken efter den afdøde menighedsrådsformand. Da Niels Peter Jensen også skulle forsørge sin gamle mor, måtte han supplere sin indtægt ved at undervise i musik og de sprog, bl.a. hebræisk, som han havde lært på blindeskolen.

Han må have været en dygtig musiklærer, for blandt hans elever var komponisten Herman Løvenskjold, kendt for balletten Sylfiden, og J.P.E. Hartmann, som han underviste i instrumentation. Jensen var kun tre år ældre end Hartmann, men Hart-mann var hele livet taknemmelig for Jensens undervisning, og tilegnede ham sit op. 1, en stor fløjtesonate skrevet i 1825.

Hvordan Niels Peter Jensen fik nedskrevet sine kompositioner ved man ikke, men han må have fået god hjælp, for allerede i teenageårene komponerede han en del. I 1820 fik han opført en kantate, der havde vers af den store digterpræst B.S. Ingemann, og også Adam Oehlenschlæger, landets førende forfatter, havde fæstnet sig ved det nye talent. Oehlenschlæger henvendte sig selv for at foreslå et samarbejde, og det førte i 1827 til musikken til vikingeskuespillet Væringerne i Miklagaard og senere hen til en række kantater. En af disse kantater var til indvielsen af den store synagoge i Køben-havn i 1833, en anden var Universitetets kantate i anledning af kronprinsens forlovelse i 1828 – den samme lejlighed, hvor Niels Peter Jensens lærer Kuhlau skrev nationalfo-restillingen Elverhøj.

Det mest omfattende værk, Niels Peter Jensen skrev til Det Kongelige Teater var syngespillet Robinson, en fordansket udgave af eventyret om manden, der strander på en øde ø. Forestillingen blev valgt til at åbne teatersæsonen 1834, men faldt efter kun tre opførelser. Teaterhistorikeren Th. Overskou fandt stykket mislykket – bl.a. fordi forfatteren Gottlieb Siesbye havde indskrevet en række ekstra roller der gjorde, at Robinson Crusoe ikke længere var eneboer – og skuespillernes præstationer på den første dag efter sommerferien var under al kritik. ”Musiken, af den blinde Organist Peter Jensen, hævede ikke Texten: den var vistnok uden Feil imod Compositionens Grammatik, men ogsaa uden poe-tisk Opsving”, lød dommen over musikken. Sangene til Væringerne i Miklagaard udkom på noder, men Robinson sank ned i glemslen.

Af instrumentalmusik skrev Niels Peter Jensen en symfoni for orgel og blæsere og en hel del klavermusik, bl.a. sonater og forskellige variationsværker og fantasier. De fleste af hans værker er dog for fløjte. Hans Fløjtekoncert i a-mol er et markant værk på over en halv times varighed, uropført i 1830. For blandet besætning skrev han bl.a. en Trio for fløjte, cello og klarinet, en Kvintet for fløjte og strygere og en Trio for fløjte, violin og bratsch. Dertil kommer fantasier og variationsværker og mange duoer og trioer samt de to sonater op. 6 og op. 18, der er indspillet på denne cd.

Niels Peter Jensen døde som 44-årig i 1846. Han efterlod sig sin to år ældre hustru Louise, der også var blind, og deres datter Ida. Han blev begravet på kirkegården ved Skt. Petri. Hans gamle elev J.P.E. Hartmann, der nu var højt på strå, gik forrest i en indsamling af økonomisk hjælp til enken.

Flere af Jensens fløjteværker var blevet udgivet på især tyske forlag, og på den måde blev hans navn holdt i live en del år. I 1900-tallet har hans musik dog været næsten fuldstændig glemt. Musikken til Væringerne i Miklagaard blev anvendt på Det Kongelige Teater så sent som i 1931. Fløjtekoncerten blev fundet frem igen sidst i 1970’erne og blev i 2004 indspillet på cd af Rune Most. I 2006 indspillede Rune Most sammen med Marcelo Barboza en række duetter af Jensen, som blev modtaget med højeste ros i internationale tidsskrifter (Dacapo 8.226029). Fløjtesonaten op. 18 blev indspillet på en amerikansk lp i 1986, men ellers er Niels Peter Jensens musik ikke blevet fremført offentligt i noget videre omfang de sidste 100 år.

Gennem tiderne er Niels Peter Jensen blevet kaldt ved navn på forskellige måder. I sin samtid var han kendt som Peter Jensen, og flere af hans værker blev udgivet under komponistnavnet “P. Iensen”. Det har ikke lettet overblikket over, hvem ophavsman-den var, og hvad han havde skrevet.

25 værker fik opusnumre, men det er ikke muligt at datere hans kompositioner præ-cist. Dels pga. af de trykte udgavers mangelfuldhed og dels fordi det ikke er klart, hvilken stilistisk udvikling Jensen gennemgik. Hans Fløjtekoncert er præget af flere forskellige stilarter, bl.a. af samtidens italienske musik, mens hans klassicistiske fløjteduetter er lidt mere tilbageskuende og nogle gange med et arkaisk præg af den sene barok.

Værkernes forskellige stil kan skyldes de begrænsede muligheder, Niels Peter Jen-sen havde for at få inspiration fra andre komponister. Han rejste aldrig udenlands og havde som blind svært ved at orientere sig i nye værker. Eller måske var det hensyn til det sultne marked for fløjteværker, der afgjorde stilen. Både før og efter han fik sin faste organiststilling, havde han brug for ekstra indtægter og skrev en del fløjteværker egnede for amatører.

Fantasier op. 14

Jensens “Tre Fantasier eller Capricer” op. 14 er dog bestemt ikke for amatører, men kræver en virkelig fremragende beherskelse af fløjten. De er skrevet i midten af 1820’erne, og ud over at være glimrende kompositioner giver de et indtryk af, hvor dygtig en musiker Niels Peter Jensen har været. Her giver han sig mulighed for virkelig at opvise sin teknik og fantasi.

De tre Fantasier er i realiteten tresatsede værker, der med overledninger danner et sammenhængende forløb.

Fantasi nr. 3 i F-dur lægger ud med en sprudlende Allegro animoso af stor virtuositet. Den fungerer som ekspositionen i en sonatesats, men i stedet for en gennemførings-del hopper Fantasien direkte videre til en langsom sats. Denne Haydn’ske Adagio i f-mol har karakterbetegnelsen Adagio con discrezione, men er faktisk meget indiskret og dristigt modulerende. Den bevæger sig til fjerne tonearter som Ges-dur og E-dur. Også den tilsyneladende enkle afslutningsrondo i 6/8, “Gjocoso”, når lige så langt omkring. F-dur Fantasien er i sandhed en “Caprice”, hvor komponistens fantasi får lov til at lette så højt som muligt.

Fantasi nr. 1 står i e-mol. Den begynder med en helt anden slags “førstesats” end F-dur Fantasien, et fritformet præludium, markeret Allegro fastoso (“prægtigt”). En sats, der giver et fingerpeg om Jensens evner som improvisator.

Fantasiens hoveddel er mellemafsnittet i 6/8, Andante glissicato. Den usædvanlige betegnelse hentyder både til brugen af kromatik og til musikkens yndefulde, glidende fraser i C-dur. Derefter foretager Jensen endnu et spring til en “Polonoise” i E-dur – flyvende og meget veloplagt musik i bedste danske Guldalder-stil, hvor en Polonaise ofte fungerer som festlig afslutning.

De tre Fantasier er tilegnet kammerherre D.B. Castonier, der bl.a. var inspektør for Livgardens Musikkorps og formodentlig en af Jensens velyndere.

Sonate op. 6, f-mol

Niels Peter Jensens første Fløjtesonate er skrevet tidligere end sonaterne af hans berømte lærer Kuhlau, der først i 1824 begyndte at komponere for kombinationen af fløjte og klaver.

F-mol Sonaten er et inspireret værk uden fyld eller tomgang. Første sats begynder direkte med hovedtemaet i en marcherende rytme. Sidetemaet bevæger sig hurtigt fra den forventede dur og tilbage til mol – typisk for sonaten, der på trods af sin rytmiske vitalitet er ret melankolsk musik. Klaverstemmen er enkel sammenlignet med klaver-behandlingen hos Kuhlau, men Jensen var jo netop fløjtenist, og ikke pianist som Kuhlau. Til gengæld viser Jensen i sonaten, hvor strålende en melodiker han er.

De to mellemsatser er først en hurtig og humoristisk Menuet, der skydes i gang af et kromatisk “hornsignal” i klaveret. Derefter følger en Andante quasi Adagio, der skal spilles con tenerezza (med ømhed). Satsens hovedtema er baseret på “sukke”-figurer, et senbarokt træk, der sikkert er kommet ind i Jensens vokabularium fra det ældre repertoire, han har spillet som fløjtenist.

Sonatens sidste sats, en Rondo, er den mest virtuose og også den mest ekspansi-ve. Som afbalancering af den store førstesats giver den sonaten en velformet helhed.

Sonate op. 18, G-dur

Niels Peter Jensen var 26 år, da han skrev sin anden fløjtesonate, men den er kompo-sitorisk i en tungere klasse end f-mol Sonaten. Allerede i ekspositionsdelen af den fyldige 1. sats sørger Jensen for kontrapunktisk leg mellem fløjten og klaveret, og der moduleres livligt. Klaversatsen er stadig ikke nær så krævende som fløjtestemmen, men det musikalske indhold i sonaten er koncentreret og originalt. Stilen holder sig nu inden for den tidlige romantik, og i f.eks. den store andensats nærmer modulationerne sig det Schubert’ske.

Menuet-satsens humor er i G-dur Sonaten vokset til en avanceret kromatisk leg i fugeret stil. Det er en dreven komponist, der skriver sådan. Og i sidste sats – der ligesom i f-mol Sonaten er en Rondo i 6/8 – mærker man, hvordan Jensens øgede harmoniske beherskelse virker befordrende for hans fantasi.

G-dur Sonaten er et mesterligt stykke, der sagtens måler sig med de mere velkendte fløjtesonater fra tidens danske musik af Kuhlau og J.P.E. Hartmann. Den er tilegnet kammeradvokat Hans Bilsted og udgivet 1828, samme år som Bilsted blev udnævnt til etatsråd. Man kan forestille sig, at etatsråden har været blandt de højtstående perso-ner i København, der udviste interesse for Blindeinstituttet og den talentfulde elev Niels Peter Jensen.

Jens Cornelius, 2008

Release date: 
september 2008
code: 
8.226054
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943605424

Credits

Indspillet på Johannes Larsen Museet, Kerteminde 29. april og 9. november 2007 og 20. januar 2008
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Morten Mogensen

Coverbillede: Denise Burt
Grafisk design:

Dacapo ønsker at takke Augustinus Fonden og Magister Jürgen Balzers Fond for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen.