Værker for violin og klaver

Køb af download på vej

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Vagn Holmboe

Værker for violin og klaver

Christina Bjørkøe, Johannes Søe Hansen

Alle Vagn Holmboes (1909-1996) værker for violin og klaver er at finde på denne cd, der byder på indspilninger af de tre violinsonater udover en håndfuld andre småstykker for samme besætning og for soloviolin. Der er tale om musik fra yderpunkterne af hans lange karriere, der strakte sig fra 1920’erne til 1990’erne. Violinen var Holmboes eget instrument, og hans violinværker er udpræget musikantiske og udadvendte. Meget af musikken er inspireret af folkemusik, ikke kun den fra Balkan og Transsylvanien, som Holmboe mødte og studerede i begyndelsen af 1930’erne, men også af den ret upåagtede danske spillemandsmusik.

Total runtime: 
57
"Holmboe er slidstærk og ægte. I særdeleshed, når musikken spilles med omhu og pondus af Johannes Søe Hansen og Christina Bjørkøe."
Thomas Michelsen, Politiken
"...Søe Hansen excelling in the almost Bach-like contrapuntal lines, and Bjørkøe creeping in with subtle, interweaving dialogue."
, The Strad
"Holmboe's complete output for violin and piano, delivered impeccably"
Guy Rickards, Gramophone
k
Vælg foretrukket format til download af track.
Sonata for violin and piano No. 2, opus 16 (1939)
1 I Allegro moderato 5:52 9,60 kr.
2 II Andante tranquillo 5:46 9,60 kr.
3 III Allegro non troppo ma con brio 5:03 9,60 kr.
Sonata for violin and piano No. 3, opus 89 (1965)
4 I Moderato 4:26 6,40 kr.
5 II Allegro molto 2:32 6,40 kr.
6 III Adagio ma non troppo 4:44 6,40 kr.
7 IV Allegro con forza 4:23 6,40 kr.
Sonata for violin and piano No. 1 (1935)
8 I Allegro 4:45 6,40 kr.
9 II Andante 4:03 6,40 kr.
10 III Allegro molto 3:41 6,40 kr.
Reminiscences for violin solo (1990)
11 Parlando 1:42 6,40 kr.
Violin solo (1929)
12 Molto allegro scherzando 1:47 6,40 kr.
Bagatelle No. 1, 'Arabesque' (1928)
13 Lento - ma non slentando 2:43 6,40 kr.
Haiduc op. 193 (1993)
14 Moderato 5:11 9,60 kr.
VÆRKER FOR VIOLIN OG KLAVER

På denne cd kan man høre alle Vagn Holmboes eksisterende værker for violin og klaver. Det er musik fra yderpunkterne af hans lange karriere, der strakte sig fra 1920’erne til 1990’erne. Som mellemstation finder man den 3. Violinsonate fra 1965.

Violinen var Holmboes eget instrument, og hans violinværker er påfaldende musikantiske og udadvendte. Meget af musikken er inspireret af folkemusik, ikke kun den fra Balkan og Transsylvanien, som Holmboe mødte og studerede i begyndelsen af 1930’erne, men også den ret upåagtede danske spillemandsmusik.

Vagn Holmboe blev i 1925 optaget på Konservatoriet i København efter en prøve hos selveste nationalkomponisten Carl Nielsen, der overhørte ham i violin- og klaverspil og gennemså et par af hans kompositioner. Konservatorieårene var præget af studier i klassikerne og i polyfoni, en kombination der passede så godt til tidens “ny saglighed”. I de to tidligste violinværker hører man dog, hvad Holmboe også havde med i bagagen. Den lille Violinsolo fra 1929 er en spøg i rendyrket nordisk spillemandsstil. Ikke kun en ironisk pastiche, for Holmboe voksede op i den jyske provinsby Horsens på et tidspunkt, hvor der stadig var spillemænd til, og hvor musik kun eksisterede, hvis man spillede den selv. Stykket er skrevet nytårsdag – man kan kun gætte på, hvad omstændighederne har været.

Året før havde han på anderledes ambitiøs vis eksperimenteret med folketone i sin Arabesque for violin og klaver. I stykkets langsomme førstedel er det en eksotisk folklore, det gælder, mens den nordiske tradition stikker hovedet frem i den korte Allegro-del. Stykket fik undertitlen “Bagatelle nr. 1”, men der kom ikke flere til i den række.

Holmboes nordiske og klassiske ballast blev tidligt udfordret. Gennem sin storebror Knud fik han interesse for arabisk musik. Knud Holmboe var korrespondent i Mellemøsten og var konverteret til islam, da han i 1931 blev myrdet af beduiner i Saudi Arabien. En anden påvirkning kom fra Holmboes hustru, den rumænske pianistinde Meta Graf, som han havde mødt på en studierejse til Berlin i 1930. Begge var de meget interesserede i folklore, og i 1933-34 studerede de folkemusikken hos hyrder og sigøjnere i Østeuropa. Egentlig var rejsens mål etnografiske studier i Mellemøsten og Nordafrika, men undervejs på rejsen pådrog Vagn Holmboe sig tyfus, og parret kom ikke længere end til Rumænien.

Musikken på Balkan prægede ham dybt de følgende årtier. Holmboes jævnaldrende kollega Svend Erik Tarp bemærkede lunt: ”Vi holder alle af Vagns rumænske folkerytmer fra Horsens-egnen”. Holmboe skiftede nu ikke ligefrem kulturgrundlag. Det var balkanmusikkens udtryk snarere end dens konkrete stiltræk, der betog ham. “Det direkte og emotionelle, det følelsesmæssige og det helt klare udtryk – dét interesserede mig meget. Der var noget elementært i denne musik”, huskede han som gammel mand tilbage.

Inspirationen fra balkanmusikken og Béla Bartók er stærk i Violinsonate nr. 1, der er skrevet i 1935. Derfra stammer de vekslende taktarter, de stampende danserytmer og de enkle, robuste temaer. Solostemmen er vital og spillemandsagtig, befriet for akademiske formularer, og det hele bliver håndteret inden for rammerne af en neoklassisk, knap form. 2. sats med dens klagende recitation er helt fri for nogen fast takt, og den frygiske 3. sats er en ekstatisk sigøjnerdans ved lejrbålet. Her er man meget langt fra både de ædle klassikere, den danske tone og idolet Carl Nielsen.

Sonaten blev uropført samme år af Sverre Forchhammer på violin og komponisten Otto Mortensen på klaver. Holmboe lavede også en udgave for violin og strygeorkester, som han kaldte Kammersonate nr. 1. Der fulgte ikke flere værker i den serie, men orkesterudgaven kan ses som en forløber for hans lange række af Kammerkoncerter, der begynder i 1939.

Violinsonate nr. 2 er skrevet i 1939, et skelsår for Holmboe. Det år vandt han Det Kgl. Kapels kompositionskonkurrence med sin 2. Symfoni, og for pengene købte han det stykke jord i Nordsjællands smukke natur, hvor han og Meta byggede hus og boede resten af deres lange liv. Samme år brød 2. Verdenskrig ud, og krigens livsdilemmaer satte kraftigt præg på Holmboes humanistiske sind.

I Violinsonate nr. 2 har folkloren fra den 1. Sonate udviklet sig til noget mere abstrakt. Formatet er ambitiøst, harmonikken og rytmikken mere nuanceret, og samspillet mellem instrumenterne mere kontrapunktisk. Violinen tager som en opdagelsesrejsende afsted ind i musikken, og i en tæt dialog med klaveret bliver 1. sats et forløb af symfonisk format, hvor den klassiske sonateform smelter sammen med en glidende og organisk udvikling. Man mærker her for alvor, hvilket kompositorisk potentiale, Holmboe lå inde med.

2. sats indledes af violinen alene i neo-Bach-stil. I samspil med klaveret udvikler musikken sig til raffineret trestemmigt barokkontrapunkt, afvekslende med passager, der synes påvirket af Bartók. I den fyrige og meget veloplagte 3. sats træder violinen frem som folkemusikinstrument med droner og løse strenge. Satsen er tredelt med et burlesk udlæg, der i reprisen bliver afrundet af et medrivende “chase” mellem de to musikere.

Værket blev uropført i København i 1942 af Holmboes jævaldrende kollega, komponisten og pianisten Herman D. Koppel, og hans bror Julius Koppel på violin. Denne mesterlige sonate måtte vente til 1991, før den udkom på tryk.

Det næste kvarte århundrede skrev Holm-boe ingen kammerværker for violin. Violinsonate nr. 3 er skrevet i 1965, midt i en af Holmboes mest koncentrerede skaber-perioder. I disse år komponerede han sit monu-men-tale Requiem for Nietzsche, den 7. og 8. Strygekvartet og korklassikeren Sange mod vårdybet. Samme år havde han trukket sig fra sin stilling som professor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium for at bruge al tid på at komponere.

Holmboes musik fra denne fase er ikke kendt for at klinge særlig folkloristisk, men lyt engang til den sjælfulde Adagio i sonaten, der er endnu et inspireret udtryk for balkanmusikkens påvirkning. Det er nærmest et ekko af den langsomme sats fra den. 1. Violinsonate, skrevet 30 år tidligere.

Violinsonate nr. 3 er i øvrigt et meget stramt værk. Som 2. sats bruger Holmboe et lille trio-li-seret motiv til at opbygge en hel scher-zo med typisk underdrevet humor. Og med overlegen virkning lader han begyndelsen af 1. sats – et fan-ta-serende præludium over et orgel-punkt på C – vende tilbage som en logisk udvikling af den ellers så urolige sidste sats.

Sonaten blev uropført i 1966 af Peder -Elbæk på violin og pianisten Friedrich -Gürtler ved en koncert i Bruxelles.

Holmboes liv var som hans musik styret af intellektuel klarhed og en sej og stædig livskraft. Sammenligningen med hans forbillede Haydn ligger lige for! Langt over den alder, hvor andre ville have ladet sig pensionere, komponerede Holmboe fortsat. Fra 1990’erne stammer to violinstykker: Det lille Reminiscenser fra 1990 er skrevet som musikalsk aforisme til en ven, mens Holmboes sidste større stykke for violin, Haiduc, har en anderledes historie. Det blev skrevet på opfordring fra Janet Packer, en amerikansk violinist, der i 1993 besøgte Vagn og Meta Holmboe i deres hjem i Ramløse. Over en traditionel dansk frokost med sild og snaps spurgte hun Holmboe, om han kunne tænke sig at skrive et stykke til hende. Holmboe arbejdede da på sin 13. (og sidste) Symfoni og mente ikke, at hans alder og helbred gjorde det muligt for ham at påtage sig flere opgaver. Nogle måneder senere modtog Janet Packer til sin overraskelse det nye stykke Haiduc med posten.

“Haiduc” er på Balkan betegnelsen for en lovløs frihedshelt, der bekæmpede det ottomanske imperium, stjal fra de rige og gav til de fattige. Stykket har en stærk og heroisk energi, og det er helt bevægende, at Holmboe i sit sidste violinværk vender tilbage til både ungdommens frihedskamp og til den folkloristiske inspirationskilde fra Balkan, der seks årtier tidligere havde sat ham i gang med sin 1. Violinsonate.

Haiduc blev uropført af Janet Packer og pianisten Orin Grossman i New York 1995. I sine sidste par leveår skrev Holmboe yderligere tre værker foruden den ufuldendte strygekvartet Quartetto Sereno, der blev gjort færdig af hans elev Per Nørgård.

Jens Cornelius, 2009

Release date: 
september 2009
code: 
8.226063
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943606322

Credits

Indspillet på Det Fynske Musikkonservatorium 16.-17. august og 20. september 2008
Producer: Morten Mogensen
Teknik og redigering: Morten Mogensen

Grafik: Denise Burt
Design:

Materiale og kilder: Edition Wilhelm Hansen and The Royal Library

Udgivere: © Edition Wilhelm Hansen AS, , og Edition Samfundet, (Violinsonate nr. 1)

Denne CD er sponseret af Solistforeningen af 1921