Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 2

Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 2

1940'erne var et årti, som blev skåret skarpt over på midten af de jublende majdage i 1945. Dette afspejles i Dacapos nye revy-udgivelse, som omfatter fem cd'er med musik fra nogle af danmarkshistoriens mest dramatiske år, nemlig 1940-45.

Under den tyske besættelse af Danmark førte besættelsesmagtens ekstreme følsomhed overfor satire til, at der vogtedes over hvert talt og sunget ord fra danske revyscener. Mange revyforfattere konsulterede derfor teatercensor I.C. Normann, som med sin dybe indsigt i revyens væsen var i stand til at imødegå presset fra de tyske myndigheder. I samarbejde med Normann lykkedes det nu revyforfatterne at give de satiriske tekster en uangribelig formulering, og dermed gøre den danske revy til en væsentlig faktor i modstandskampen.

På de fem cd'er fra Dacapo finder vi en række fine eksempler på, hvordan underfundighed og tvetydighed blev dansk revys stærkeste våben.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
73 min.

 

1. Det er vel nok poesi
(M: Sven Gyldmark / T: Epe; opt. 1941)
Carl Fischer

Fra Cirkus Revyen 1941, Teltet, Dyrehavsbakken. Foruden tungerap diktion i hæsblæsende tempi mestrede CF også pointeringens kunst i ironiske og sarkastiske viser.

2. Jeg ku' bli'e no'et så 1-2-3
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen; opt. 1941)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1941, De gratis Glæder\, Dagmar Teatret. Denne revys indhold afspejlede også konfrontationen mellem revyforfatterne og besættelsesmagten i spørgsmålet om, hvor langt man kunne gå. Denne vises oprindelige linjer om, at man ikke kunne få ren besked, måtte ændres til mer' besked og andre linjer som "om jeg former det nok så smukt, bliver det tredve års tugt" blev til "Jeg må ta' lidt forsigtigt på'et. Kan De ikke forstå'et?" PH fortalte senere, at "det var sjovt at gøre teksten så underfundig, at den lige akkurat ikke blev strøget af tyskerne". I dagbladet Politiken mente Viggo Cavling, at det først og fremmest var Liva Weel, der samlede opmærksomheden om sin folkekære person.

3. La' vær - la' vær med det
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen; opt. 1941)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1941, "De gratis Glæder", Dagmar Teatret. Ikke alle revyens viser drejede sig om forholdet til besættelsesmagten. Denne f.eks. rummer ingen underfundigheder af politisk art, men Liva var som sædvanlig "strålende at skue og i tip-top form". En iagttagelse gjort af Berlingske Tidendes anmelder Oth.

4. I dit korte liv
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen; opt. 1941)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1941, "De gratis Glæder", Dagmar Teatret. Inspireret af Shakespeares skuespil "Stormen" og den tanke at "Vi er alle af samme stof som drømme gøres af " skrev PH denne vise, der på en enkel og ligefrem måde udtrykker hans antireligiøse livsfilosofi. Da Liva første gang så teksten, sagde hun til ham: "Poul, jeg aner ikke, hvad den handler om. Jeg tror, det er noget med atomteori. Men de skal få den hver aften lige i masken, så de bli'r stille." Ingen har siden sunget den smukkere og mere renfærdigt, end hun.

5. De gratis glæder
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen; opt. 1941)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1941, "De gratis Glæder", Dagmar Teatret. Forestillingen blev en kæmpesucces med over 200 udsolgte huse, og ejendommeligt nok blev den opført i nazisternes højborg Dagmarhus. Det gav en ekstra dimension til de underfundige tekster og til denne, der rummer en vitaminindsprøjtning mod mørketidens fortrædeligheder. I sig selv var det også optimistisk tankevækkende, at et af landets førende jazzensembler under ledelse af Børge Roger Henrichsen kunne optræde netop på dette sted. "Ellers var det jo bare om at stive modstandsviljen og selvstændighedsfølelsen af gennem antydning, som denne vise kan være et eksempel på " lød det i en senere kommentar fra PH.

6. Mælkedrengens hilsen til rytteren
(T: Poul Welblund; opt. 1941)
Karen Lykkehus

Fra revyen "En Buket Kvinder", ABC Teatret i

Tivoli, 1941. Om en "elegant og raffineret anretning, der klæder "Ambassadeur", skriver Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen og fortsætter: "Førstedamen er Karen Lykkehus, der nu så længe er blevet fremhævet som overmåde dygtig, at det er på tide at understrege, at hun tillige er overordentlig indtagende. Hun spiller sketch, så det bider, siger alvorlige vers, så de svider, og endelig har hun viser, der er helt fine." Her drejer det sig om en hyldest til kong Chr. X, der ved sine daglige rideture i København manifesterede sig som nationalt symbol.

7. og 8. Et vanemenneske og Sparevise
(M: Christian Bräuninger / T. Anthon Jarne; opt. 1941 )
Hjalmar Hansen og Carl Johan Hviid

Fra Ny Ravnsborg Cabaretten 1941. Vester Fælledvej. En specialitet i det københavnske forlystelseslivs sommer var siden 1914 den Cabaret-Revy, som i Ny Ravnsborg på Vesterbro udførtes af "to mandlige sangere i haven", som politibevillingen dengang formulerede det. For at skabe variation i forestillingen optrådte de lejlighedsvis i dametøj, men denne optræden kom efterhånden til at omfatte en så lang række skiftende figurer, at forestillingen allerede i 1935 medførte et halvt hundrede omklædninger på hver 45 sekunder. Dette år blev Hjalmar Hansen tilknyttet Ny Ravnsborg, hvor han med skiftende partnere optrådte indtil 1954. Den første af disse var Carl Johan Hviid, der i 1942 forlod samarbejdet til fordel for rollen som Pjerrot på Pantomimeteatret i Tivoli.

9. Hyp, lille Lotte
(M: Aage Stentoft / T: Arvid Müller; opt. 1942)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1942, Apollo Teatret. Da benzinen slap op, blev erhvervskørselen i almindelighed reddet af gas-generatorerne, en slags kakkelovne, der udviklede den fornødne energi og kunne påmonteres bilerne. Andre spændte bare en hest foran taxaen, efter naturligvis først at have fulgt dyreværnsforeningernes henstilling om at fjerne motoren, eller man investerede i en gammeldags kapervogn. Som kusk på sidstnævnte slags opnåede L.B., i lighed med Hen til kommoden og Degnens vise, en af sine største folkelige succeser. Visen blev i øvrigt først lanceret ved revyens fornyelse tre uger efter premieren.

10. Ih, hvor er det uhyggeligt
(M: Hans Jensen /T: Ludvig Brandstrup, Poul Sørensen og Epe; opt. 1942)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1942, Apollo Teatret. Med særdeles opfindsomme rim på ordet "uhyggeligt" tegnes der her et billede af hverdagens hændelser, der, selvom de foregår i en mørk og usikker tid, er af en art, der åbenbart til alle tider har vakt interesse. Blandt emneområderne er utroskab, sladderhistorier i ugepressen, fødevarer, usle boligforhold, nid og nag blandt forfatterne, kritik af Radiohuset samt risiko for tyveri og et opsigtsvækkende stenalderfund. Den kunne have været skrevet i dag.

11. Luk dine små uskyldige øjne
(M: Aage Stentoft og Brown / T: Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen; opt. 1942)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1942, Apollo Teatret. Blandt de ting, det kunne være formålstjenligt at lukke øjnene for, var, foruden mere eller mindre muntert anskuede dagligdags trivialiteter, de påtvungne retsløse tilstande, hvor det gjaldt om at holde en lav profil. Om, som det hedder i sidste vers, at lade som om, man intet ser, hører eller forstår og venter til det atter bli'r vår.

12. Der blev glæde i det lille hjem
(M: Aage Stentoft / T: Børge Müller; opt. 1942)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1942, Apollo Teatret. I sin oprindelige form hed forestillingen "Tomandsfronten", et aktuelt spil af Børge Müller. Ved premieren, der fandt sted nytårsaften 1941 i et flot nyistandsat teater, fik forestillingen dog så dårlige anmeldelser, at den blev fornyet efter bare tre uger. Det oprindelige handlingsforløb, der drejede sig om et ungt ægtepars tro på, at et godt humør overvinder alt, ligegyldigt hvilke djævelske attentater den bliver udsat for, blev sløjfet. Attentatmanden, en vis hr. Krigh, blev spillet af L.B., der her gør sit til at lægge en dæmper på livsglæden og endda bare ved en beskrivelse af hverdagens vilkår.

13. Sisknerne flagrer
(M: Aage Stentoft / T: Børge Müller; opt. 1942)
Erika Voigt

Fra Apollo Revyen 1942, Apollo Teatret. Baggrunden for denne vise er, at politimesteren i Præstø, Vagn Bro fra folketingets talerstol advarede mod begrebet "dans mellem bordene", der forårsagede et overhåndtagende danseraseri, som efter hans mening nedbrød ungdommens arbejdsevne. Han gik ind for, at "de små siskener, der flagrer fra bord til bord", skulle betale forlystelsesafgift. Med denne vise indkasserede E.V. efter flere anmelderes mening aftenens største succes i en ellers jævnt kedelig forestilling.

14. Tidens børn
(M: Amdi Riis / T: Aage Stentoft, opt. 1942)
Christian Arhoff og Gerd Gjedved

Fra Apollo Revyen 1942, Apollo Teatret. Et ungdommeligt modefænomen var de outreret påklædte swingpjatter. Deres avancerede udfoldelser på dansegulvet samt indbyrdes krops- og talesprog, der sagtens kunne opfattes som antinazistisk, gjorde dem alligevel til nemme ofre for latterliggørelse og karikering.

15. Myggen kommer
(M: Martin Koch / T: Aage Steffensen; opt. 1942)
Ib Schønberg

Fra Cirkus Revyen 1942, Teltet, Dyrehavsbakken. En meget populær grammofonindspilning af den svenske visesanger Karin Juel: Lykken kommer, lykken går blev her afromantiseret af specialisten på området: Aage Steffensen. Formummet som den svenske kunstner gjorde "Ibbermand" stor lykke.

16. Den bløde mellemvare
(M: Sven Gyldmark / T: Epe; opt. 1942)
Ib Schønberg

Fra Cirkus Revyen 1942, Teltet, Dyrehavsbakken. En virkelig hård anmeldelse af denne vise kom fra Politikens Frederik Schyberg: "Det er næsten ikke muligt at høre noget væmmeligere end dårlige viser, der munder ud i patriotiske erklæringer. Det er kunstnerisk uterlighed - og mens vi er ved dette pinlige emne (nationalfølelse med en bajer i den ene hånd og et hyl fra rutchebanen i den anden), så lad med det samme viserne Under bordet og Den bløde mellemvare være betegnet som uanstændige i ordets artistiske mening." Af denne grund nøjes vi her med den ene af dem.

17. Vi dyrker swingpjat
(M:Sven Gyldmark / T. Epe; opt. 1942)
Ib Schønberg og Knud Heglund

Fra Cirkus Revyen 1942, Teltet, Dyrehavsbakken. Swingpjattemoden kom til Danmark fra Sverige dette år. Swingpjatternes karakteristiske påklædning bestod foruden det lange hår af snævre benklæder, halvlange jakker, bredskyggede hatte, hvide sokker og overdrevent tykke riflede gummisåler, der som regel var fremstillet af fjernede dørmåtter. Med lange omfangsrige sweaters, korte nederdele og ankelsokker var pigerne nærmest kopier af amerikanske Teenagers. "Man kan ærgre sig over at dette inferiøre emne på grund af emnerationeringen skal spille en så dominerende rolle i årets revyer på alle scener, de stakkels pjalter, vor tids incroyabler, skal undgælde for alverdens synd! Men nægtes kan det ikke, at nummeret er vanvittigt - og bliver udført med en ubeskrivelig komik, især af Ib Schønberg, der har en stor aften", skrev Politikens Frederik Schyberg.

18. Den a'n vej
(M: Sven Gyldmark / T: Aage Steffensen; opt. 1942)
Knud Heglund

Fra Cirkus Revyen 1942. Teltet Dyrehavsbakken. Ovennævnte Frederik Schyberg skrev således: "Knud Heglund kunne man godt have givet lidt bedre stof - han havde kun ét godt nummer - en swingpjatvise med Schønberg, men til gengæld en slem forbier "Under bordet". I visen her slår han sig til gengæld løs til toner fra forsamlingshus-repertoiret og med en tilsvarende dialekt.

19. Jeg elsker alt, hvad der er dansk
(M: Axel Thingsted / T: Aage Steffensen; opt. 1942)
Olga Svendsen

Fra Cirkus Revyen 1942, Teltet, Dyrehavsbakken. "Teltet er omdannet til et rigtigt teater, og revyen byder på megen øjenlyst", konstaterede Politikens Frederik Schyberg, der også havde øje for revyens dronning, om hvem han bl.a. skrev: "Olga Svendsen sang en vise om danske surrogatvarer med lykkeligt humør."

20. Så kender jeg mit Klampenborg
(M: Sven Gyldmark / T: Epe; opt. 1942)
Olga Svendsen

Fra Cirkus Revyen 1942, Teltet, Dyrehavsbakken. "Olga Svendsen blev hilst med velkomstovationer, da hun i et sommerligt draperi af uanede dimensioner, men med vanlig saft og kraft kvad om Klampenborg. Hun er vore revysceners ukuelige Baureuth-valkyrie, elsket af al folket for sin imposante elskværdigheds skyld og for sine valkyrieråb", skrev Fredrik Schyberg i Politiken den 23. maj. Indspilningen her vidner desværre om, at hun trods alt var svækket af sygdom. I løbet af sæsonen måtte datteren Elga Olga overtage hendes rolle, og hun vendte ikke tilbage.

21. Claire Feldern er i swing (Mit flygel og jeg)
(M & T: Claire Feldern; opt. 1942)
Claire Feldern

Fra Cirkus Revyen 1942, teltet på Dyrehavsbakken. C.F. var med i denne revy i to sæsoner. Med stor musikalitet var hendes klovnerier koncentreret omkring flyglet, uden at hun dog gik sin forgænger Børge Rosenbaum i bedene. Politikens Frederik Schyberg skrev: "Claire Feldern gav et af sine virtuose parodistnumre med og uden flygel og i den mest besnærende internationale form. Hun er artist ud i alle ti fingerspidser, fængslende og mærkelig i alt, hvad hun foretager sig, og hun gjorde forrygende lykke. De bedste europæiske kabarettraditioner er hos hende samlet i en eneste proteusagtigt skiftende og spinkelt fascinerende personlighed."

"\

Release date: 
september 2000
Cat. No.: 
DCCD 9816
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099981644
Track count: 
21