Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Éclatements

Gunnar Berg

Éclatements

Erik Kaltoft

Det var Gunnar Berg (1909-1989) der for alvor introducerede den serielle musik i Danmark. Han var den første danske komponist, der deltog i de berømte sommerkurser i Darmstadt, og mødet med komponister som Honegger, Messiaen og Stockhausen inspirerede ham til at bryde med sine forgængeres klassiske musikopfattelse. Denne cd præsenterer Gunnar Bergs værk Eclatements, et perfekt eksempel på hans atonale musik, som er både farverig, kompleks og fuld af eksplosiv energi. Det lykkedes aldrig Berg at færdiggøre sit værk, og det præsenteres her for første gang i sin fulde længde.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
72 min.
Gunnar Berg

Gunnar Berg blev født i St. Gallen i Schweiz 11. januar 1909 af dansk-svenske forældre. Et par år efter faderens død i 1914 rejste moderen til Østrig med tre af børnene. Den 5-årige Gunnar forblev i Schweiz på grund af en alvorlig astma-lidelse, indtil han i 1921 måtte følge med moderen og sine søskende til København, hvor han blev anbragt på børnehjem. Efter konfirmationen i 1924 blev han sendt til Davos i Schweiz, hvorfra han via et kort ophold i Paris vendte tilbage til København i 1928. Her fik han et stipendiat til at tage en handelsuddannelse på Købmandsskolen, men musikken fik mere og mere tag i ham, og en opførelse af Wagners Tannhäuser på Det Kgl. Teater i København i 1931 blev en skelsættende oplevelse. I 1932 og 1935 overværede han festspillene i Salzburg; i 1935 fik han adgang til Bruno Walters og Arturo Toscaninis orkesterprøver og deltog i Herbert von Karajans Bruckner-kursus.

Januar 1936 blev Gunnar Berg optaget på musikkonservatoriet i København, som han dog forlod igen efter undervisningens ophør i slutningen af året. Han studerede derefter klaver hos Herman D. Koppel, ligesom han en overgang søgte komponisten Herbert Rosenberg. Størst betydning for Gunnar Bergs musikalske udvikling blev imidlertid klaverstudierne fra 1944-47 hos Elisabeth Jürgens.

Gunnar Bergs første værker stammer fra midten af 1930’erne – klaverværkerne Fantaisie og Toccata-Interludium-Fuga og Ti japanske træsnit for sang og klaver efter Hokusais berømte træsnit One Hundred Views of Mount Fuji. I klaversuiten Feldspath fra 1943-44 gjorde han sine første egentlige eksperimenter med form, klangbehandling og rytme og med et statisk kompositionsprincip: gentagelse af en figur i stadig ny belysning.

Under krigen var Gunnar Berg aktiv i modstandsbevægelsen. 12. januar 1945 præsenterede han sig med en koncert i Odd Fellow Palæet, og august 1945 gennemførte han en turné til 11 Røde Kors-lejre i Jylland, hvor han spillede Beethoven, Schumann, Chopin, Claude Debussy, Béla Bartók, Arthur Honeggers Sept pièces brèves og sin egen klaversuite Feldspath.

  1. januar 1947 i Det Unge Tonekunstnerselskab uropførte han og sangerinden Jolanda Rodio Ti japanske træsnit. Hans musik blev generelt ikke særlig vel modtaget, det var heller ikke tilfældet med hans Klaversonate, som han uropførte i begyndelsen af 1948. I efteråret 1948 tog han konsekvensen. Med legatstøtte, blandt andet fra Dansk Komponist Forening og Hjerl-Fonden, ankom han 22. november til Paris for at studere i Arthur Honeggers kompositionsklasse på École normale og overvære Olivier Messiaens analysekurser på Pariser-konservatoriet. Undervejs gav han koncerter i Karlsruhe i Tyskland og fik opmuntrende udtalelser om sine kompositioner fra dirigenten Hans Rosbaud i Baden-Baden.

Mødet med Paris, med nye musikalske udtryk – ikke mindst Olivier Messiaens Technique de mon language musicale og Edgar Varèses musik gjorde stærke indtryk – og med nye mennesker førte til kunstneriske fællesskaber og venskaber med musikere og komponister som John Cage og frem for alt Jean Etienne Marie. Berg lagde nogle af sine tidligere værker bag sig eller tog dem op til revision. Med Suite for cello fra 1950 komponerede han sit første 12-tone-værk, og med Cosmogonie fra 1952 og Filandre fra 1953 skabte han sine første gennemført serielle kompositioner, hvor alle musikkens parametre er totalt underlagt seriel skrivemåde.

Flere af Bergs kompositioner blev opført på radiotransmitterede koncerter i Paris, og ved en koncert 19. april 1951 på École Normale opførte pianistinden Béatrice Duffour hans Klaversonate. Mødet mellem komponist og pianist førte til ægteskab i 1952, og sammen besøgte parret i 1952 de berømte feriekurser for ny musik i Darmstadt. Mødet med Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez bekræftede Gunnar Berg i holdbarheden og aktualiteten af hans egne musikalske erfaringer, som i 1954 førte til bind 1 af det store klaverværk Éclatements og klaverkoncerten Essai accoustique. En række koncertturnéer og radioindspilninger førte parret rundt i Europa, i 1957 med støtte fra det franske udenrigsministerium til Tyskland og Skandinavien med skandinaviske førsteopførelser på programmet.

I 1958 slog Gunnar og Béatrice Berg sig ned i Danmark og indledte en intensiv koncertvirksomhed på danske højskoler, hvor de introducerede den nye musik – i længere perioder opholdt de sig på højskolerne i Uldum, Askov og Herning. En stor støtte i disse nomadeår var Ina og Tage Rossel fra Uldum, Ib Planch Larsen fra Vejle, Bitten og Aage Damgaard fra Herning, Det Jyske Musikkonservatoriums daværende rektor, komponisten Tage Nielsen og Danmarks Radios daværende musikchef Mogens Andersen. I disse år komponerede han blandt andet det store klaverværk Gaffky’s I-X og klaverkoncerterne Pour piano et orchestre og Frise.

I 1965 flyttede Béatrice og Gunnar Berg ind i Lindved gl. Skole mellem Horsens og Juelsminde. Her skabte de et usædvanligt kultursted, hvor egnens befolkning ofte blev inviteret til mindeværdige koncerter med ny og klassisk musik. Béatrice Berg døde 20. maj 1976, og i 1980 flyttede Gunnar Berg til Schweiz, hvor han oplevede større resonans for sin musik. Gunnar Berg døde 25. august 1989 i Bern, og parret ligger begravet på Rårup kirkegård ikke langt fra Lindved gl. Skole. Den smukke gravsten er skabt af den schweiziske kunstner Christine Schär, som Gunnar Berg levede sammen med sine sidste leveår.

Eksplosioner – i sort og hvidt

Gunnar Bergs to store værker for soloklaver – Éclatements (1954-88) og Gaffky’s (1958-59) – har begge et omfang, der placerer dem blandt de største manifestationer inden for den danske klaverlitteratur i anden halvdel af det tyvende århundrede.

Det er musik, der kan være umiddelbart vanskelig at forstå med sine komplekse klange og fravær af melodi og puls. Men ved sin død i 1989 efterlod Gunnar Berg en lang række abstrakte, nonfigurative tuschtegninger, og de kan være en nøgle til komponistens musikalske univers, som det udspillede sig ved klaverets sort-hvide tangenter og de sorte noder på det hvide papir. Som kunstner registrerede Gunnar Berg med både øjne og ører.

Klaversamlingen Éclatements blev påbegyndt i 1954 i Paris. Titlen har mange betydninger: eksplosion eller udbrud af noget, der pludseligt eller voldsomt bliver opdelt i mindre dele eller åbner sig, ofte med en lyd. Det kan være glas der splintres, dæk der eksploderer, en nød der knækkes. Det kan også være et følelsesudbrud som latter eller gråd.

For Gunnar Berg betød mødet med dodekafonien og serialismen i Paris i 1948 og de følgende år en åbenbaring i hans søgen efter en kompositionsteknik, hvormed han kunne realisere sine musikalske visioner. Flere titler på værkerne fra disse år indikerer, at noget nyt for alvor var sket for ham. Cosmogonie (for 2 klaverer fra 1950-51; Dacapo DCCD 9007) betyder eksempelvis “læren om verdens tilblivelse og udvikling”.

Blev tilegnelsen af en seriel kompositionsteknik således afgørende for Gunnar Berg, så blev mødet og ægteskabet med Béatrice Berg lige så skelsættende. Mellem komponist og pianist opstod et frugtbart samvirke, der i årenes løb resulterede i de to store værker for soloklaver og fire klaverkoncerter – med Essai acoustique fra 1954 som bryllupsgave.

Éclatements er et forstudie til Essai acoustique – med Éclatement 2 direkte indflettet. Tonematerialet til Éclatements var af så kolossalt omfang, at Gunnar Berg planlagde 3 hæfter – cahiers – med hver 5 satser, altså i alt 15 satser med en samlet spilletid på henved halvanden time. Værkets tilblivelseshistorie blev lang. De første fem satser blev færdigkomponeret og nedskrevet i partiturform i Paris i 1954, de øvrige 10 påbegyndtes i begyndelsen af 1960’erne, og var formentlig blevet liggende som tabeller og kolonner, hvis ikke Erik Kaltoft i 1980 havde taget kontakt til Gunnar Berg og fået ham til at genoptage arbejdet. 8 satser nåede han at renskrive, inden han døde, og Erik Kaltoft stod for den samlede opførelse af Éclatements 1-13 i 1990 i Bern med yderligere koncerter i Lausanne, Basel, Paris og Danmark.

Gunnar Berg inviterede ikke gerne til indblik i, hvordan han komponerede, og kun yderst sjældent ledsagede han sin musik med analytiske eller forklarende kommentarer. “Mine værker må stå for sig selv, og de må svare for sig selv,” hævdede han stædigt.

Blandt hans efterladte papirer befinder sig imidlertid talrige papirlapper med kolonner af tal og bogstaver, tonenavne, styrkegrader og varigheder, som giver et indblik i hans kompositionsværksted. Og de bekræfter det begrænsede antal analyser af Gunnar Bergs værker, som har søgt at kortlægge hans arbejdsmetode. Udgangspunktet var Olivier Messiaens opdeling af den tempererede skalas tolv kromatiske toner i grupper, de såkaldte ‘modi med begrænsede transpositioner’, men udvidet til at gælde alle musikkens parametre. Resultatet er en minutiøst udregnet strukturering af varigheder, tonehøjder, styrkegrader og instrumentation, som netop var et hovedtema i Darmstadt i 1952. Gunnar Berg beskrev metoden som statisk, og han talte om spilleregler, hvor han ved hjælp af teknikker som spejling, krebsevending og transponering etablerede et grundmateriale, som han ordnede på en sådan måde, at han kunne ’skære’ de enkelte satser ud.

Éclatement 1 åbner med en kraftig 5-stemmig akkord spillet staccato, der eksploderer i mindre akkorder og enkelttoner af forskellige varigheder og faldende styrkegrader og falder til ro – for igen pludseligt at eksplodere i fyrværkerilignende udbrud, der bliver ved og ved. Kontrasten til den stillestående Éclatement 2 er stor. Hver af de 13 satser har sin egen grundkarakter, og hele værket kan opleves som en kæmpe mobile, hvor hver enkelt tone og pause har sin plads og spiller sin rolle i en klangligt differentieret og yderst kompleks struktur i balance. Hvor tid og rum går i ét.

I det hele taget lønner en sammenligning med tendenserne i den samtidige billedkunst sig. Gunnar Bergs musik – og hans grafik – giver mindelser om billedets opløsning i punkter og om de konstruktivt-abstrakte formverdener. Asger Jorn-eksperten Troels Andersen finder, at Gunnar Bergs grafik indskriver sig i en tradition, der først og fremmest tegnes af Paul Klee: “Hvor Klee trak paralleller til det musikalske og arbejdede med begreber som takt og rytme, går Gunnar Berg den modsatte vej. Hans tegninger er de grafiske udtryk for musikerens og komponistens forestillingsverden og som sådan enestående.”

Jens Rossel, 2007

Release date: 
september 2007
Cat. No.: 
8.226524
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943652428
Track count: 
13

Credits

Indspillet på Det Jyske Musikkonservatorium, Århus, i juli 2006

Producer: Erik Kaltoft
Teknik: Claus Byrith

Grafisk design:



Dacapo Records ønsker at takke Dansk Komponistforening/KODAs midler til sociale og kulturelle formål og KODAS kollektive båndmidler for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen.