Americana

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    63,60 kr.

Køb af download på vej

Americana

Ib Nørholm is one of the most significant living Danish composers. With his contemporary colleagues Per Nørgård and Pelle Gudmundsen-Holmgreen he guided Danish music into the post-war-avantgarde, and like the other two he abandoned the standard avant-garde techniques for a personal idiom which has since formed a model. Ib Nørholm is one of this century's most important Danish symphonists (to date he has composed ten very different symphonies), and he has also composed substantial music drama works. His vocal works brought melodic renewal to the Danish tradition in this genre.
Total runtime: 
64
k
Ib Nørholm
Americana op. 89 (1988)
Duration
1 I Ikke blot tynde, bristefærdige grene (Not Meagre, Latent Boughs Alone) 2:33
2 II Sne om eftermiddagen (Snowfall In The Afternoon) 4:06
3 III Den gale præsts sang (The Song Of The Demented Priest) 4:43
4 IV Den sidste påkaldelse (The Last Invocation) 2:39
5 V Charles Webster 4:25
Ib Nørholm
MacMoon Songs III op. 154 (1999)
Duration
6 I MacMoon has got a percussion mania 5:22
7 II My wings are burning 3:05
8 III MacMoon has a friend in Ghana 5:16
Ib Nørholm
Sjælfuld Sommer op. 146 (1997) Cycle for Mixed Choir
Duration
9 Tredje Anskuelses-billede (3rd Picture) 3:36
11 Sjette Anskuelses-billede (6th Picture) 2:36
Ib Nørholm
Sjælfuld Sommer op. 146 (1997)Cycle for Mixed Choir
Duration
10 Femte Anskuelses-billede (5th Picture)) 1:51
12 Skælven (Trembling) 5:19
Ib Nørholm
Three Songs
Duration
13 No. 1, Kritik af Kulden (Critique Of Gold) (1988) 2:05
14 No. 2, De dødsdømte taler om deres land (The Condemned Speak Of Their Country) (1988) 1:21
15 No. 3, Billeder, billeder, billeder (Pictures, Pictures, Pictures) (1990) 1:12
Ib Nørholm
Fuglene (The Birds) op. 129 (1994)
Duration
16 1st Movement 4:19
17 2nd Movement 4:49
18 3rd Movement 5:01

Korkomponisten Nørholm

Ib Nørholm har haft kormusik mellem hænderne, lige siden han i skoletiden ledede opførelser af egne kompositioner, deriblandt koroperaerne Munken og fuglen og Sneglen og rosenhækken. I studieårene dirigerede Nørholm amatørkor på forskelligt niveau, i en periode op til seks-syv kor. Selv havde han mest udbytte af FH-koret hvis grundstamme var medarbejdere i møbelfirmaet Fritz Hansen i Lillerød, og som sammen med orkestret fra Birkerød Musik¬forening bl.a. opførte Fynsk forår og Elverskud under Nør¬holms ledelse. Han fortsatte med kirkekor, da han i 1956 blev organist ved Sankt Olai kirke i Helsingør. Her fik Nørholm bl.a. bestilling på en kantate til kirkens indvielse som domkirke, hvad der efter sigende vakte Kong Frederik den Niendes mishag. I 1964 fik Nørholm embede ved Bethle¬hems¬kirken på Nørrebro, hvor han virkede indtil 1998, og hvis kor han som afskedsgave skænkede en samling motetter til hver gudstjeneste mellem påske og pinse.
Værker til gudstjenestebrug er dog en mindre del af Nørholms kormusik, der spænder fra kompositioner for børnekor og amatørkor, over værker for professionelle sangere med og uden instrumentalledsagelse til stort anlagte oratiorie¬værker som Lys og lovsang og Elverspejl. Kormedvirken har en bærende funktion i symfoniske værker som tolvtonekompositionen Kenotafium fra 1961 og den vældige 4. symfoni Modskabelse fra 1979, der repræsenterer et yderpunkt i udnyttelse af korsangens klangmuligheder.
I løbet af 1960'erne vakte Ib Nørholm opsigt ved at kaste sig ud i kompositionstekniske eksperimenter. Han havde indtil da været anerkendt som en viderefører af traditionen fra Carl Nielsen og Vagn Holmboe, men nu afprøvede han forskellige nye udtryksmåder i en række kompositioner, begyndende med den såkaldte Tabeltrio fra 1959, det første gennemført serielle værk hertillands, hvor rækkefølgen af tonehøjder, tonevarigheder, instrumentation m.m. fulgte på forhånd fastlagte mønstre. Fluktuationer for strengeinstrumenter 1962, der modtog den internationale Gaudeamus pris, viderefører denne serielle teknik med et princip for ombytning af intervaller inden for en mangestemmig struktur, der i stykkets løb forvandles fra et mylder af toner til klangflader. Næste skridt var benyttelse af omtrentlig (såkaldt optisk og grafisk) notation, utraditionelle spillemåder og præparerede instrumenter i Relief II for kammerorkester 1963, og derefter fulgte værker med præg af instrumentalteater og happening.
Disse og andre nye virkemidler blev anvendt side om side med traditionelle udtryksformer i fjernsynsoperaen Invitation til skafottet, der også anvender citater og stilefterligninger, og denne stilblanding blev ført videre i en række instru¬men¬tal¬værker med den 2. symfoni Isola bella fra 1972 som højdepunkt.
Selvom Nørholms musik i de følgende år nærmede sig en personlig syntese, er hans værker fortsat præget af vekslen mellem forskellige udtryksområder, sådan som man på denne cd møder det i instrumentalpartierne af Fuglene og MacMoon-sange. I de sidstnævnte har også koret modernistisk prægede indslag, men ellers holder dette udvalg af Nørholms kormusik sig inden for det klassiske både hvad angår stemmeklang og tonedannelse. Med hans egne ord:
Når jeg arbejder med vokalmusik, hvad enten det er solo- eller korsang, er det for mig helt afgørende udgangspunkt betagelsen af teksten og forsøget på at fastholde, fortolke - eventuelt uddybe dens betydning. Derfor må jeg altid tilstræbe en deklamation, der er rytmisk \naturlig" og langt mere baseret på melodi og harmonik end på den mere instrumentalt eller fonetisk baserede klangdyrkelse, som ellers er blevet aktuel for mange komponister."
Inden for disse rammer opstår der imidlertid udsving i stil og udtryk gennem rytmisk smidighed, afveksling i melodi og stemmeføring og ikke mindst i kraft af den harmoniske rigdom, der i sig selv skaber stemning, og som samtidig lægger sig tæt op ad tekstindholdet.


Værkerne


Americana
Impulsen til denne lille antologi opstod ved læsning af amerikanske digte i forskellige sammenhænge på engelsk og på dansk. At Nørholm har valgt at komponere til oversættelserne begrunder han dels med den oplevelse, som ikke mindst Poul Borums oversættelser gav ham, dels med den omsorg for en meget præcis afvejning af det deklamatoriske, der gør, at han kun meget undtagelsesvist benytter fremmedsproget tekst.
I den første sang folder stemmerne sig ud i et flerstemmigt fletværk, fra indledningens ‘tynde grene' til den ‘nærende frugt'; begge steder krones af en kort altsolo. Den harmoniske farverigdom kan nydes rent musikalsk, men den giver samtidig ordene perspektiv som det trefoldigt gentagne ‘å sange', der snor sig gennem fire indbyrdes fjerntliggende akkorder. Tilbagevendende samklange er med til at skabe sammenhæng, som dobbeltklangen på ordet ‘grene', der først ved sin genkomst på ordet ‘kærlighed' får lov til at folde sig ud med slutningsordet ‘blomst'.
Sne om eftermiddagen er harmonisk roligere, derfor mærkes også mindre udsving som skiftet til mol på ordet ‘mørke'. De frosne akkorder afløses af bevægelse, da ‘sneen bliver tættere'. Den efterfølges af en dramatisk stigning med rytmisk og harmonisk forskudte treklange, idet laden ‘helt alene bevæger sig' gennem snetykningen som et skib. En let antydet danserytme slutter af fra ordene ‘alle sømænd på dæk'.
I den tredje sang høres præstens forvirring som vidtspundne melodiske spiraler, og hans ‘undren' udmales af barbershop-akkorder og harmoniske svinkeærinder.
Koralharmonierne i Den sidste påkaldelse brydes af nogle bratte toneartskift med ‘låsenes greb'; ved ‘blidhedens nøgle' skiller stemmerne sig ud fra hinanden i nænsomme melodibuer frem til oktavspringene på ordene ‘så blidt'.
Den sidste sangs åbningsgestus, der gentages til teksten ‘mod den dybblå himmel', og som vender tilbage med ‘så gik solen ned', danner modsætning til det mere indadvendte udtryk i vandringen over ‘kløvermarken', i ‘æblehavens grene' og i ‘cedertræernes blade'. ‘Bølger¬nes brøl' beskrives med en duvende akkom¬pag¬¬nementsfigur, der brydes mellem dur og mol i to forskudte akkordlag. Derefter skiller stemmerne sig ud fra hinanden til en mange¬tonig, tåreblændet samklang, før Jupiter lyser op i en funklende durakkord. Den harmoniske ufor¬løst¬hed vender tilbage med slutakkorden.

MacMoon Songs
"En gang for mange år siden skulle Poul Borum læse op ved et forfatterseminar i New York. I den anledning skrev han forbavsende hurtigt 100 digte om den så velkendte MacMoon. Nogen tid efter forærede han dem til mig med tilladelse til at bruge dem, når og hvis jeg ville. Jeg sagde pænt tak, og da jeg arbejdede med helt andre ti"\

Release date: 
juli 2000
code: 
8.224168
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099986823

Credits

Recorded at Sorgenfri Kirke 23-24 June, 29 November and 2 December 1999

Recording producers: Michael Petersen and Preben Iwan
Editing and sound engineering: Preben Iwan
Publishers: Edition Wilhelm Hansen A/S ("Americana") and Edition Kontrapunkt

Cover picture: Carl-Henning Pedersen: "Solvogn" (1985)