Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Yefim Bronfman

piano
Dario Acosta

Yefim Bronfman er bredt anerkendt som en af de mest begavede, virtuose pianister med både kritikerros og entusiastiske lyttere over hele verden til følge. Hans 2012-13 sæson rummer koncert med Berliner Philharmoniker i Berlin, Salzburg og ved BBC Proms – efterfulgt af koncerter med Tonhalle Orchestra Zürich og Londons Philharmonia Orchestra. Derudover er han tilknyttet Bayerns Radiosymfoniorkester i et 1-årigt residency, han optræder på påskefestivalen i Salzburg med Dresden Staatskapelle og med Wiener Philharmoniker. Desuden giver han abonnementskoncerter i Spanien og Tyskland og tager på forårsturne med Ensemble Wien-Berlin. I USA arbejder han med Fabio Luisi og Metropolitan Opera Orchestra i Carnegie Hall, og vender tilbage til orkestrene i Chicago, Dallas, Cincinnati, St. Louis og Montreal. Bronfman samarbejder med mezzosopranen Magdalena Kožená på en kort vinterturne og giver solo-recitals i Los Angeles, Seattle, Denver, Atlanta, Paris, Berlin og Lisabon. I 2009 blev Yefim Bronfman Grammynomineret for sin indspilning af Esa-Pekka Salonens klaverkoncert efter i 1997 at have modtaget en Grammy for sin fortolkning af Bartóks tre klaverkoncerter med Los Angeles Philhamonic under ledelse af Salonen. Bronfman er født i 1958 i Sovjetunionen, men i 1973 emigrerede han til Israel med sin familie. Der studerede han hos Arie Vardi, leder af Rubin Musikakademiet ved universitetet i Tel Aviv. Efterfølgende studerede han i USA på Julliard School of Music, på Curtis Institute og med Rudolf Firkusny, Leon Fleisher og Rudolf Serkin. I juli 1989 blev han amerikansk statsborger.

  • Magnus Lindberg

    EXPO - Klaverkoncert nr. 2 - Al largo