Robert Langevin

flute

Robert Langevin tiltrådte New York Philharmonic som 1. fløjte I 2000–01 sæsonen. I maj 2001 havde han sin solodebut med orkestret i den amerikanske førsteopførelse af Siegfried Matthus’ Koncert for fløjte og harpe med filharmonikernes 1. harpe, Nancy Allen, og daværende chefdirigent Kurt Masur. Tidligere sad Langevin i Pittsburgh Symphony og underviste ved Duquesne University i Pittsburgh. Han var assisterende solofløjtenist i Montreal Symphony Orchestra i 13 år og var med på med flere end 30 indspilninger. Som medlem af Musica Camerata Montreal og l’Ensemble de la Société de Musique Contemporaine du Québec uropførte han en del værker og var med til den canadiske førsteopførelse af Pierre Boulez’ Le Marteau sans maître. Som solist har han optrådt med Quebecs mest anerkendte ensembler, og han har indspillet recitals og kammermusik-programmer for den canadiske radio. Robert Langevin, som er født i Sherbrooke, Quebec, begyndte at studere fløjte som 12-årig og kom med i lokale orkestre tre år senere. Mens han studerede ved Montreal Conservatory of Music, arbejdede han i indspilningsstudier, hvor han akkompagnerede musikere inden for forskellige stilarter. Han var færdiguddannet i 1976 med 1. priser i fløjte og kammermusik. Snart efter vandt han Prix d’Europe, en konkurrence åben for alle instrumenter, og hvor 1. prisen var et 2-års legat til studier i Europa. Det gjorde det muligt for ham at arbejde med Aurèle Nicolet at the Staatliche Hochschule für Musik i Freiburg, Tyskland, hvorfra han blev færdig i 1979. Han studerede derefter hos Maxence Larrieu i Genève og vandt 2. prisen ved Budapest International Competition i 1980. Langevin er medlem af Philharmonic Quintet of New York. Han har givet recitals og master classes rundt om i USA og i lande som Canada, Spanien, Costa Rica, Japan, Nordkorea, Singapore og Vietnam. Han har tidligere været tilknyttet University of Montreal i ni år og er for nærværende tilknyttet The Juilliard School, The Manhattan School of Music og Oxford International Summer Festival.