Poul Rovsing Olsen

composer
1922
1982
Zofia Kruszona

Poul Rovsing Olsen havde en særlig indføling i menneskestemmen. Det kom ikke fra fremmede. Hans mor sang, var elev af Lauritz Melchior, og langt ude også i familie med den berømte tenor. Faderen, som var virksomhedsleder, spillede cello og klaver. Hjemme hos familien blev der tit afholdt musikaftener med programmer hovedsageligt samlet om sange af Mozart, Schubert og Schumann, Weyse, Heise, Lange Müller og Carl Nielsen.

Poul Rovsing Olsen modtog tidligt undervisning i hørelære og klaver, og hans åbenlyse musiktalent blev sikret en harmonisk udvikling. Han fik afgangseksamen i klaver og musikteori fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet, hvorefter han drog til Paris og fortsatte sin musikalske skoling hos den navn­kundige pædagog Nadia Boulanger og den berømte komponist Olivier Messiaen. Parallelt hermed frekventerede Rovsing Olsen det parisiske Musée de l´Homme hvor han kunne fordybe sig i de fjerne folkeslags musik, som han havde været meget optaget af siden gymnasiet. En interesse, som senere i livet gjorde Rovsing Olsen til en internationalt anerkendt musiketnolog med forskningsrejser til Den Arabiske Golf, Indien, Grønland og Ægypten. Her studerede han de lokale musik- og sangtraditioner og foretog optagelser af både perlefiskernes sange fra Bahrain og de traditionelle grønlandske sange.

Rovsing Olsens værkfortegnelse omfatter 85 numre, herunder sange, klaverstykker, kammermusik, orkesterværker, balletter, operaerne Belisa og Usher. Samlet set tegner denne produktion en kontinuerlig stilistisk udvikling, der tager sit udspring i den stringente nyklassiske skrivemåde og gradvist inddrager klanglige og strukturelle erfaringer fra den vestlige modernisme og fra de ikke-vestlige musikkulturer. Den kompositoriske opmærksomhed samles i begyndelsen omkring de rytmiske profileringer. Med tiden styrkes også den ekspressive side af melodikken og dynamikken. Det gør sig bl.a. gældende i sange til tekster af William Blake, Pär Lagerkvist, Rainer Maria Rilke og Charles Baudelaire.

Tekst: Teresa Waskowska