Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Pierre-André Valade

conductor
Claude Dufêtre

Pierre-André Valade er født I Frankrig i 1959. I 1991 var han medstifter af Ensemble Court-Circuit i Paris, som han ledede i 16 år indtil 2008, hvorefter han blev chefdirigent for Athelas Sinfonietta Copenhagen. Desuden blev han i 2013 udpeget som første gæstedirigent for Ensemble Orchestral Contemporain i Lyon. Pierre-André Valade er særligt anerkendt for sine opførelser af repertoire fra det 20. og 21. århundrede og inviteres regelmæssigt af større festivaler og orkestre i Europa, USA, Canada, Australia, New Zealand og Japan. Blandt hans mange CD-indspilninger er Grisey’s Les Espaces acoustiques blevet særligt fremhævet, og vandt både “Årets Diapason d’or” (1999) og Grand Prix de l’Académie Charles Cros. Valade er regelmæssigt gæstedirigent for Tonhalle Orchester Zürich. Andre orkestre han har dirigeret omfatter BBCs symfoniorkestre, Philharmonia (UK), Luxembourg Philharmonic, Göteborgs Symfoniker, Oslo Philharmonic, Orchestre Philharmonique de Radio France, Orchestre de Paris, Saarbrucken Radio Symphony, RTÉ National Symphony of Ireland in Dublin, Montreal Symphony, Accademia Nationale di Santa Cecilia, Teatro Carlo Felice, Ensemble Intercontemporain, London Sinfonietta, Birmingham Contemporary Music Group, Ensemble Modern, Ensemble Musikfabrik, og Ensemble Laboratorium. I januar 2001 modtog Pierre-André Valade det franske kulturministeriums Ridderorden (Chevalier dans l’Ordre des Arts et des Lettres) .

  • Pelle Gudmundsen-Holmgreen

    Repriser

  • Rune Glerup

    Dust encapsulated