Morten Frank Larsen

baritone
Pressphoto

Baryton Morten Frank Larsen arbejder både som opera- og koncertsanger med et varieret repertoire fra Bach og Mozart gennem Wagner og Strauss til Szymanowski og Britten.

Morten Frank Larsen er uddannet på Det Kongelige Musikkonservatorium i Århus, hvor han var elev af Helge Frees Christiansen. Han tog master classes hos Josef Greindl og Gino Bechi, og har endvidere studeret med Bjørn Asker i Stockholm og Tom Krause i Hamburg.

I 1991 blev Morten Frank Larsen optaget på Operaakademiet i København og hans operadebut var i Brittens The Rape of Lucretia på Aarhus Sommeropera i 1994.

Fra 1997 var han på Staatstheater Braunschweig i tre år. Siden 2000 har han arbejdet primært i Wien på både Volksoper og Staatsoper med hyppige optrædener, og siden 2005 har han arbejdet med Deutsche Oper i Berlin. I 2011 havde han sin debut på Metropolitan i New York i Strauss Capriccio med René Flemming.

I 1999 modtog Morten Frank Larsen Francesco Cristofoli-prisen; i 2002 blev han tildelt den mest prestigefyldte danske pris for sangere, Aksel Schiøtz Prisen, og i 2003 modtog han Eberhard-Wächter-Medaljen i Wiener Staatsoper.