Kontra Kvartetten

ensemble
Kontra Kvartetten er i dag en af de abso-lut førende strygekvartetter i Europa. Kvartet-ten er i konstant aktivitet og holder koncerter i USA, Japan og hele Europa foruden indspilninger, TV-produktioner og master-classes. Kvartetten blev i 1973 dannet omkring den ungarske violinvirtuos Anton Kontra, som siden 1956 med sin dynamiske kunstnerpersonlighed har sat nye standarder for det violinistiske og musikalske niveau i Skandinavien. Sammen med tre af Danmarks førende strygere har Anton Kontra efterhånden spillet kvartet i over et kvart århundrede, og Kontra Kvartetten er et af Danmarks mest efterspurgte ensembler. Kontra Kvartetten er særdeles aktiv og har stort set konstant den samlede kvartetlitteratur på repertoiret ligesom der stadig arbejdes intenst på at udvide det i samarbejde med et meget stort antal af vor tids førende komponister. Kontra Kvartetten laver regelmæssigt cross-over koncerter med jazzmusikere som Chick Corea, Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Winding. Gennem en enorm pladeproduktion på indtil videre over 40 indspilninger for bl.a. BIS, EMI, Philips, Columbia og Dacapo har kvartetten sat sit umiskendelige præg på alle genrer af repertoiret. Her foreligger bl.a. komplette indspilninger af: Tjajkovskij, Dvorak, Kodaly, , , , , >kunstner 1385 Hans Abrahamsen>, m.fl. Fremhæves bør indspilningen af Vagn Holmboes samlede kvartetter, som har modtaget talrige priser og været afgørende for komponistens internationale gennembrud. Kvartettens medlemmer er Anton Kontra (1. violin), Boris Samsing (2. violin), Peter Fabricius (bratsch) og Hans Nygaard (cello).