Klaus Ib Jørgensen

composer
1967
Klaus Ib Jørgensen (f. 1967) er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (1989-95) i komposition hos Niels Rosing-Schow og i orkestrering af Erik Norby.
Jørgensens værker er skrevet til en lang række varierende besætninger med alt fra soloværker til opera, små- og store ensemblestykker mv. Hans værker er blevet opført til talrige koncerter i Europa, Canada og USA af ensembler som fx det portugisiske REMIX ensemble, Aventa Kammerensemble fra Canada, Reflexion K, Tyskland, det franske Ensemble Alternance, danske ensembler som KlettWood, FIGURA ensemble, Athelas Sinfonietta m.fl. Fra 2008-10 var Klaus Ib Jørgensen huskomponist ved kammerensemblet Aventa. Mange af hans værker er blevet indspillet af Dacapo Records.

I studieårene blev Klaus Ib Jørgensen engageret i musikpolitik og organisatorisk arbejde i musiklivet. I 1989 var han med til at grundlægge Athelas Sinfonietta og FIGURA Ensemble, og fra 1993-2012 var han direktør i musikforlaget Edition•S - som før hed Edition Samfundet. I løbet af de 19 år forvandlede han Edition•S til en meget moderne og særdeles anerkendt musikinstitution. I 2012 blev Klaus Ib Jørgensen leder af DR UnderholdningsOrkestret.