Finn Høffding

composer
1899
1997

Finn Høffding var en af de store skikkelser i dansk musikliv i det 20. århundrede. Han blev aldrig elev på musikkonservatoriet, men studerede privat hos Knud Jeppesen og Thomas Laub og i 1921-22 hos Joseph Marx i Wien. I 1920’erne skrev han en række værker i de klassiske genrer, herunder to strygekvartetter og tre symfonier. Hans første symfoni fra 1923 er for stort orkester og blev uropført i Tivoli i 1925, mens den anden, Il canto liberato, er for stort orkester og kor, der synger fonetisk tekst.

Den 3. symfoni viser den begyndende indflydelse fra 1920’erne nye saglighed: Den er skrevet i 1928 for 40 musikere i fire distinkte satser efter klassisk forbillede. Med brugen af klaver i en fremtrædende rolle og et gennemsigtigt klangbillede med hørbar kontrapunktisk stemmeføring distancerer han sig her fra den romantiske orkesterklang. Symfonien blev uropført i 1930 og udgivet i 1931. Af kammermusik skrev han Dialoger for obo og klarinet, op. 10, og den interessante Kammermusik for sopran, obo og klaver, op. 11. I denne periode skrev Finn Høffding også to operaer: Kejserens nye klæder (efter H.C. Andersen, uropført 1928) og Kilderejsen (efter Holberg, komp. 1931, uropført 1942).

En afgørende oplevelse var Finn Høffdings møde med Paul Hindemith og Jugendmusikbevægelsens leder Fritz Jöde i Baden-Baden i 1927. Det gav stødet til et livslangt musikpædagogisk arbejde, og sammen med Jørgen Bentzon grundlagde han i 1931 Københavns Folkemusikskole. Finn Høffding blev i 1929 tillige formand for Dansk Musikpædagogisk Forening og en af Københavns førende gymnasiemusiklærere. Til dette arbejde udgav han en række kor- og skolesangbøger og to lærebøger: en harmonilære og en hørelære med tilhørende øvelser. Han skrev også kantater som Ein musikus wollt fröhlich sein, Holte Gymnasiums skolekantate og Das Eisenbahngleichnis. Det største værk til pædagogisk arbejde var hans skoleopera Pasteur til tekst af Gelsted, der blev uropført i 1938.

Efter en enkelt kammersymfoni i 1934 vender han i slutningen af årtiet tilbage til de større instrumentalformer med orkesterværkerne Evolution (1939) og Det er ganske vist (1940). Begge værker kalder han for symfonisk fantasi, og de markerer et skift til en fokusering på organisk, melodisk vækst i ensatsede forløb. Evolution kan i denne forstand ses som en forløber for Holmboes tænkning i metamorfoseteknik. I denne periode skriver han også en blæserkvintet og fra midten af fyrrerne en række korværker og sange til digtere som Nordahl Grieg og Otto Gelsted.

Efter krigen blev Høffding i 1949 professor ved konservatoriet, hvor han havde undervist siden slutningen af 1920’erne, og i årene 1954-55 tillige dets direktør. Han havde derigennem stor indflydelse på de næste generationer af danske komponister, ikke mindst Vagn Holmboe. I denne periode bliver der lidt længere mellem værkerne, men han fortsætter med at komponere især sange, kantater og klaverstykker til undervisningsbrug. Han opgiver heller ikke de store former, fx med den symfoniske fantasi The Arsenal at Springfield (1953) og Sinfonia concertante (1965).

 

Michael Fjeldsøe, 2012