DR PigeKoret

ensemble
Agnete Schlichtkrull / DR

DR PigeKoret har siden starten i 1938 været synonymt med den danske sang og den rene nordiske korklang. Koret synger hvert år flere end 60 koncerter i Danmark og mødes altid med stor interesse, fyldte kirker og koncertsale. Trods den danske sang er en vigtig grundsten i korets arbejde, spænder repertoiret vidt fra renæssance- og barokmusik over rytmisk kormusik til ny klassisk kompositionsmusik. En længere række værker er komponeret til koret, eksempelvis Bent Sørensens "Den lille havfrue", som koret uropførte i Royal Albert Hall, London med DR SymfoniOrkestret. DR PigeKoret har desuden været på flere turnéer til lande som Frankrig, England, Rusland, Kina og Australien. Koret ledes i dag af chefdirigent Phillip Faber og nyder den store ære at være under protektion af Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg.