DR Børnekoret

ensemble
Jakob Boserup/makwerk.dk
DR BørneKoret består af ca. 50 piger og drenge mellem 9 og 11 år. DR BørneKoret laver koncerter sammen med SymfoniOrkestret, PigeKoret, men har også selvstændige arrangementer. I 2002, 2004 og 2005 medvirkede DR BørneKoret eksempelvis i Kammerkoret Cameratas opførelse af J.S. Bachs Matthæuspassion i Holmens kirke. Og i 2003 opførte koret Suser min lind, synger min nattergal - en korfantasi af Christian Kronman og Bodil Heister. I 2003 sang DR BørneKoret og DR SpireKoret på en cd med Michael Bojesens ABC-sange, udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening. Og i 2005 deltog DR BørneKoret i opførelsen af Per Nørgårds Lygtemændene tager til byen, da værket blev opført for 1. gang i Danmark ved Torsdags- og Fredagskoncert 15. og 16. september 2005.