Det Kongelige Kapel

ensemble
© Natascha Thiara Rydvald

Det Kongelige Kapel har spillet en dominerende rolle i dansk kulturliv i mere end 500 år. I 1448, umiddelbart efter kroningen af Kong Christian I, blev der i Danmark oprettet et kongeligt korps af trompeterer og paukister. Det nuværende orkester har rødder tilbage til denne begivenhed. Det Kgl. Teater blev åbnet i 1748, og i 1770 fik orkestret fast plads her og var i realiteten den eneste symfoniorkester i Danmark helt frem til 1850.

I nyere tid er orkestret blevet dirigeret af Claudio Abbado, Leonard Bernstein, Karl Böhm, Sir George Solti, Jerzy Semkov og Michael Tilson Thomas. Det Kgl. Kapel har med stor succes turneret i Japan, Australien, England og Baltikum. I 1992 tiltrådte den finske dirigent Paavo Berglund stillingen som kunstnerisk leder af Kapellet, og sammen indspillede de Carl Nielsens symfonier. Med Michael Schønwandt som kunstnerisk leder, har Kapellet indspillet C.E.F. Weyses 7 symfonier. Begge indspilninger har vundet priser i Danmark og i udlandet.