Den Danske Strygekvartet

ensemble
Caroline Bittencourt

Musikalsk synergi, teknisk kunnen, medrivende spilleglæde og en frisk tilgang til det klassiske repertoire kendetegner Den Danske Strygekvartet (DDS). DDS debuterede i 2002 og har i løbet af de sidste 10 år etableret sig på såvel de danske som internationale kammermusikscener og festivaler.

I januar 2012 blev DDS således udnævnt til Chamber Music Society of Lincoln Center Two program. Et tre-årigt recidency med start i sæsonen 2013/2014. DDS påbegynder yderligere et recidency i efteråret 2013 idet de udnævnes til BBC New Generation Artists i perioden 2013-2015.

Den Danske Strygekvartet har vundet adskillige konkurrencer og priser. Som det yngste ensemble nogensinde vandt kvartetten i februar 2004 1. prisen såvel som publikumsprisen ved DR P2’s kammermusikkonkurrence. Samme forår vandt DDS 1. prisen i yderligere to konkurrencer: Vagn Holmboe strygekvartetkonkurrence samt Charles Hennen International Chamber Music Competition i Holland. I 2005 vandt DDS 1. prisen og publikumsprisen i Trondheim International String Quartet Competition og senest har DDS vundet 1. prisen og fire specialpriser ved 11th London International String Quartet Competition i april 2009. I 2011 modtog DDS den prestigefulde Carl Nielsen Pris.

I 2006 blev DDS udnævnt som `Artist in Residence’ i Danmarks Radio, hvilket bl.a. medførte solooptrædener med DR SymfoniOrkestret og DR UnderholdningsOrkestret. Desuden fik kvartetten mulighed for at indspille alle Carl Nielsens strygekvartetter i DRs Koncertsal. De to Carl Nielsen CDer udkom på Dacapo i 2007 og 2008 og har modtaget overvældende positive anmeldelser i internationale magasiner som The Gramophone (”Editors Choice”) og The Strad.

DDS har optrådt over hele Europa samt i USA, men vender ofte tilbage særligt til Tyskland, hvor de i 2010 var NORDMETALL–Ensemble Prize Winner på Mecklenburg-Vorpommern Festival samt til Storbritannien, hvor bl.a. Wigmore Hall er blandt koncertstederne.

DDSs hovedlærer og mentor er Tim Frederiksen. Derudover har DDS deltaget i masterclasses og fået instruktion af både Tokyo- og Emerson Kvartetterne samt af Alasdair Tait, Paul Katz og Hugh Maguire.

Den Danske Strygekvartet har adskillige succesfulde konkurrencedeltagelser bag sig. Som det yngste ensemble nogensinde vandt kvartetten i februar 2004 1. pris såvel som publikumspris ved P2’s kammermusikkonkurrence, og kvartetten vandt i løbet af de næste 2 måneder 1. pris i yderligere to konkurrencer (Vagn Holmboe strygekvartetkonkurrence samt Charles Hennen International Chamber Music Competition i Holland). Siden har Den Danske Strygekvartet i 2005 vundet 1. prisen og publikumsprisen i Trondheim International String Quartet Competition samt 1. prisen og fire specialpriser ved 11th London International String Quartet Competition i april 2009.

Danmarks Radio udnævnte i 2006 Den Danske Strygekvartet til DR-kunstnere, og det medførte blandt andet solooptrædener med DR SymfoniOrkestret og DR UnderholdningsOrkestret i værker af hhv. Elgar og O. A. Thommesen. Det gav desuden også Den Danske Strygekvartet muligheden for at anvende Radiohusets koncertsal til at indspille Carl Nielsens samlede strygekvartetter for pladeselskabet Dacapo. De to cd’er udkom i 2007 og 2008 til overvældende anmelderroser.