Bo Skovhus

baritone
Balmer Dixon

Barytonen Bo Skovhus er født i Ikast og studerede ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, Operaakademiet i København og i New York. Han begyndte sin karriere i 1988 på Wiens Volksoper i en mindeværdig Don Giovanni. Siden har Bo Skovhus erobret verden og blev i 1997 hædret med titlen østrigsk ’Kammersänger’. Hans nylige skildring af Reimanns Lear i både Hamborg og Paris tog publikum med storm, og anmelderne skrev om ”hans livs rolle”. Andre nævneværdige optrædener tæller Nick Shadow i Stravinskijs Lastens vej i Düsseldorf, Wien og Torino og tilblivelsen af monodramaet Siegfried, Nocturne, komponeret til Bo Skovhus af Michael Jarrell for Genèves Wagner Festival 2013. Endnu et højdepunkt for Bo Skovhus var en fremragende udgave af Cortez i Rihms Die Eroberung von Mexico ved Salzburg Festspillene i 2015. Som koncertsanger har Bo Skovhus optrådt med de bedste orkestre i Europa, USA og i Japan. Hans omfattende repertoire har vægt på værker af Mahler og skandinaviske komponister. Derudover er Skovhus en stærkt dedikeret lied-sanger og får ofte invitationer fra verdens mest anerkendte musikhuse.