Anne Mette Stæhr

piano
Anne Mette Stæhr er uddannet ved det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Tove Lønskov. Videre studier bl. a. for Vitalij Margulis. Hun er en meget efterspurgt solist og kammermusiker. Anne Mette har indspillet en række cd'er med kammermusik. International opmærksomhed fik hun med sin indspilning af den store russiske komponist Sofia Gubaidulinas samlede klaverværker, som er blevet rost gentagne gange.