Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Format:  CD

Catalogue Number:  8.226175

Barcode:  636943617526

Release month:  Sep 2016

Period:  21st Century

Review


SUNLEIF RASMUSSEN: Symphony No. 2 The Earth Anew

20 October 2016  Politiken
Thomas Michelsen
4/6 Hjerter
I 2002 fik den færøske komponist Sunleif Rasmussen Nordisk Råds Musikpris for sin 1. Symfoni, ' Oceanic Days', der med klart og umisforståeligt nordisk præg satte Færøerne på det symfoniske landkort. Nu, knap 15 år senere, kan man opleve den barske færings 2. Symfoni. Titlen er ' The Earth Anew', og bestillingsopgaven fra den finske dirigent John Storgårds lød på et symfonisk søsterværk til Sibelius' mægtige mytologiske ' Kullervo'-symfoni.

Slægtskabet mærkes i et mørkt mammutopus, hvor orkestret knager og brager som tektoniske plader, der forskyder sig, mens musikken pibler som vand, og dybe toner slår ind i undersøiske grotter. Tunge mandskorstemmer messer, mens sopranen øser ordløse melismer ud, og værkets oldnordiske Edda-ord fortæller historien om verdenstræet Yggdrasil og verdens skabelse, om ragnarok og træets undergang og genopståen i en ny verden.

Hele to finske mandskor arbejder sammen med Helsinki-filharmonikerne om at slippe urkræfterne løs, og noterne til indspilningen trækker endda paralleller til heavy metal. Oldnordisk mytologi er ikke desto mindre hovedingrediensen i en symfonisk kraftudladning, som med citater af færøske folkemelodier spiller i næsten en time. Men som med sine fire satser trods alt det nordiske beholder en grundlæggende forbindelse til den centraleuropæiske symfonitradition.





A CC Music Store Solution