Review

Peter Bruun: Letters to the Ocean

Det rykker i det jyske

En god del af den danske samtidsmusik støttes via regionale ensembler. Et par sanseligt eksperimenterende cd'er fra to viser, at den politik sagtens kan forsvares. Man skal bare tage til Esbjerg eller Herning, hvis man vil udfordres i ørerne. Her bor et par af de bedste danske ensembler - både når det kommer til klassisk musik - men i særdeleshed når det handler om mere avancerede sager fra det 20. og 21. århundrede. Her sidder to gange cirka 10 faste musikere med lyst til at lave nye ting, som den brede befolkning endnu ikke har opdaget, at de har brug for. Og den entusiasme skinner igennem. Men uanset de nye klange og måder mærker man hele tiden, at når det handler om at gøre noder til kunst, er de basale færdigheder på plads.

 (...)

Esbjerg Ensemblet, Frode Andersen og Helene Gjerris må for eksempel være noget nær den mest kompetente flok overhovedet til at håndtere Peter Bruuns tre bundpoetiske ensembleværker fra 2000 og frem. Alene titlerne afslører, at Bruun her er på togt efter lyrisk musik med en avantgardekant: Breve til havet, En klokke af sølv, der kimer alt levende sammen og Spejlbølger. Bruuns musik er - som nogle vil huske fra operaen Miki Alone, der fik Nordisk Musikpris i 2008 - farverig og imødekommende. Men altid i svævende tilstande eller sammensyet i mønstre af underlige haltende gangarter, der får det hele til at flimre og skramle. Indimellem bliver musikken, for eksempel i spejlbølgerne, så impressionistisk stillestående i sine gentagelser, at man føler sig hensat til en meditativ stund i Nepal. Men så, før det rigtig bliver vane, hiver de velspillende musikere lytteren tilbage til den sammensatte virkelighed af skæve rytmer og aldrig før hørte klange.

Ensemblet har arbejdet med Bruuns musik ved tidligere lejligheder, og for de to solisters vedkommende er der tale om intime bekendtskaber. De seks sange om sølvklokken (og meget andet) til digte af Rolf Gjedsted lægger Helene Gjerris dramatisk og skræmmende ned i sin stemmes kælderregioner, så alting skælver, mens norske Frode Andersen på sin klassiske knapharmonika komponerer rene og skære nuancer i hele spektret foran ensemblet i Spejlbølger. Det kan varmt anbefales nysgerrige ører.

(...)

Jo, jo, de vil flytte nogle grænser i det jyske, og det lykkes.

Dette er et uddrag af en dobbeltanmeldelse fra Politiken d. 19/7-2011.